MrsBaloui

Pokkers!

Selvom det i lang tid har sunget på sidste vers med vores næsten altid velopdragne Blomberg Exellent 1690 Digitronic vaskemaskine, så måtte vi definitivt sige "Tak for god service" i weekenden...

I flere dage forinden havde den gispet noget og kun ganske nødtvungent centrifugeret det ellers rene tøj. Men i går opgav den altså helt og aldeles. Der var ikke noget at gøre for en ikke-kyndig. Den er vel nok også 10 år gammel og har tjent os særdeles vel. Altså lige bortset fra det med striberne, men det blev jo løst med hjælp fra Matas Maskinrens.

Jeg har jo TÆNK i huset - og på internet og har derigennem fundet ud af, at Miele's er bedst.

Så det må vi tro på ;)

Men det er en jungel uden lige - også selvom jeg begrænser mig til dette ene mærke - OG får Manden Min til at hjælpe mig...

Jeg vil have en maskine, der holder til børne- og teenagevasketøj i mindst 10 år mere, for det bliver dens arbejdsvilkår. Derfor ved jeg godt, at jeg (vi) skal købe top-op-the-range eller High End, og at prisen er derefter. Vi har også ca. 10.000,- der kan stå vaskemaskine på, men der behøver altså hverken lys i tromlen eller 19 forskellige vaskeprogrammer, bare den vasker rent og centrifugerer ordentligt - og at den kan klare en stor portion tøj ad gangen, for det er ikke klatvask, denne familie leverer.
Heller forslæbe sig end at gå to gange, synes at være mit motto ;-)
Desuden har jeg været så glad for mit tidsforvalg (forsinket start), der har gjort det muligt at sætte vasketøj over om morgenen og tage friskvasket tøj ud om eftermiddagen i stedet for sådan noget halvkoldt og -krøllet noget, der har ligget vådt i tromlen den halve dag.
Og så vil jeg jo ikke give for meget for maskinen, hvis jeg kan få den billigere et andet sted! Jeg behøver ingen lokalmand, hvis bare Miele står bag garantien (dvs. nul parallelimport har jeg lært i TV)...

Nogen hjælp at hente nogen steder?
(Og ja! Jeg er nok ikke verdens mest aktive blogger, men jeg tror det kommer igen lige om lidt ;))

Havregrynskugler og rødvin

Sådan cirka så min mandag aften ud. Søndag havde jeg endevendt skabe og skuffer på jagt efter noget sødt og lækkert, men af fornuftige grunde var der intet, der kunne tilfredsstille den søde tand.

Til aftensmaden nød vi et glas rødvin. Dejligt at kunne slappe af og hyggesnakke over maden sammen alle 4. Efter godnatlæsning og -putning satte jeg mig ved min (go'e) gamle Satellite Pro 4600 og endte med en anbefalelsesværdi opskrift på Havregrynskugler, som var nødt til at blive afprøvet trods klokken var tæt på de 21.
Dagen havde ellers været en blanding af lige dele dårlig samvittighed (pga. egne forventninger om at kunne nå noget praktisk) og hygge med en feber- og hosteplaget 3-årig. Mødet hos revisoren havde heller ikke afskrækket, så på mange måde, havde det været en fin start på ugen.

Tirsdag havde jeg den blandede fornøjelse at bruge hele min aften på universitet i færd med at finde de sidste 5 års regnskabstal for Novozymes koncernen. Noget, som senere skal vise sig som en regnsakbsanalyse... Det blev sent, men heldigvis ikke mere, end at jeg kunne nå at kysse Manden Min godnat ;)

Onsdag skulle Yngste have været til gymnastik, men første dag i børnehaven efter et par sygedage, havde spist så meget energi, at han faktisk også havde hvilet ½ time i børnehaven - noget han ellers kun har haft gjort 1-3 gange siden starten i maj. Jeg selv havde haft eftermiddagsfornøjelsen hos frisøren i mere end 2 timer for at proppe lidt mere fyld i svenskerfrisuren...
Eftersom vi ingen steder skulle, endte vi med pariserbøf af dejligt kød fra slagteren. Yngste var iv og piv og spiste faktisk kun brød og rødbeder, hvorimod Ældste synes at det var alletiders (bortset fra at spejlægget ikke helt var stegt nok ifølge ham).

Torsdag endte helt i hat & briller - for 3 ud af familiens 4 medlemmer!
Ældste havde haft den værste dag ever i skolen... Havde slet slet ikke kunne finde sig tilrette med regler og sociale relationer og havde nærmest gået amok (hans egne ord) overfor næstenbedstevennen, så meget, at den anden stakkels dreng var blevet noget skræmt.
Derfor blev både svømning og spejder aflyst. Man kunne nærmest mærke, at drengen (altså min) stadig sitrede...
Vi bestilte pizza og spiste i stuen, for vi var alene os 3 og trængte vist til lidt andet... Og så slap jeg for at bruge tid på madlavning og kunne i stedet bruge tid på førnævnte opgave.
Manden Min og jeg havde en rigtig god snak hele vejen rundt, da han kom hjem. Dejligt! Og simpelthen uundværligt!

Fredag - altså i dag - har, efter en enkelt ubehagelig overraskelse (ja, det burde jo snart ikke komme som en overraskelse) med Ældste temperament, været ganske dejlig :-)
Vi starter jo altid weekenden med familiesvømning fredag eftermiddag, hvilket er en god måde at komme ud af de arbejdsmæssige rammer og tune ind på roen, der gerne skulle komme over os i løbet af en weekend.
To styks glade drenge har været med Mor i svømmehallen, og alle aftaler er blevet overholdt. Ingen brok bagefter trods at vi både skulle til slagteren efter lækkermad og i Fakta efter bleer og alt det hverdagsagtige. Der var næstenro omkring aftenbordet, hvor fiskefileter blev nydt på rugbrød (og ja, Ældste kan nu også stave til det). Der blev klukket gennem Disneysjov, pjattet under tandbørstningen og nu ligger de i Mors og Fars seng og putter sammen, fordi de gerne vil og må.
Og jeg? Jeg sidder med den gamle pc i skødet og lytter/ser "So You Think You Can Dance 3", mens jeg indhenter alt det, jeg ikke fik læst i den foregående uge. Jeg er mere påpasselig med ikke at surfe, mens jeg er på arbejde, for selvom jeg også har ret til mine 5 minutter i timen, så er der altså alligevel nogen på arbejdet, der har ondt et sted... Manden Min er til julefrokost med arbejdet, og jeg under ham virkelig den friaften, for han er der altid for mig, når jeg skal afsted på uni.

I morgen skal jeg da også afsted igen... Fra 9.00-15.00 - en dag, der trækker energi ud af hvert et ben i kroppen - heldigvis mest for mig, for de plejer at hygge sig herhjemme, når jeg er væk, selvom en dag som i morgen er noget længere end blot de sædvanlige formiddage...

Søndag er der dømt julehygge/-marked/-stress/-noget... Der er 4 bloklys og et kalenderlys, der trænger til at blive omtryllet til noget juleagtigt. Heldigvis har jeg meldt Mormor på banen til et-eller-andet-med-jul søndag. Fadet til adventskransen skal bare lige findes ned fra loftet, leret er købt og så får vi se, hvad det ender med...
Drengene vil i hvert fald gerne!

I morgen starter julemåneden, og jeg har allerede købt nogle (men desværre ikke alle) gaver til både mand, børn og svigerfar!

Sceneskift

Der midt i nat eller vel omkring midnat.

Der er altså langt fra økonomistyringstanker om rentabilitetskalkuler, kommunikationsplaner, identificering af cost pools, bencmarking og datamodellering til en lille og meget søvnig dreng, der gnider sine øjne og beklager sig, at han har lavet pølser i sin ble.

Der er langt fra en lille kold dreng, der putter sig ind til sin mor og grynter tilfreds ved at blive puttet nyskiftet tilbage i sin seng - nu med varmepude, for han var noget gennemkold. Der er langt fra den lillebitte stemme, der beder om sin sut, selvom han egentlig ikke rigtig bruger den mere. Der er langt til alt andet moderlighedens altomfavnende varme.

Når først man der allersidst på aftenen er rykket ud af verdenen omkring metodeimplementering og resultatark, så er det slut.

Men altså ikke helt slut, for der manglede et par madpakker... Helt helt stille var huset og verdenen udenfor. Heldigvis kunne jeg snart slukke lyset, snuppe varmepuden og finde min plads i dobbeltsengens Tempurmadrasser.

Det sætter sine spor at sidde længe oppe aften efter aften. Det sætter sine spor i energien, og det sætter spor i humøret. At jeg så heller ikke er helt ovre halsbetændelse, forkølelse, hoste, hovedpine og nu en øm højrekind og et venstre øre, der føles som er det lukket med vat.

På den igen i aften, først med undervisning, og så med mere opgaveskrivning. Heldigvis kan jeg snart se enden af tunnelen på seminar, og hvis jeg er heldig og ihærdig også snart en ende på denne omgang videreuddannelse (HD'en).

Jeg glæder mig til der igen er tid til fordybelse i livets almindeligheder uden nødvendigvis at skulle have den dårlige samvittighed hængende over hovedet.

8 A4 sider tilbage - eller NOT!

Kunne nogen ikke lige smide mig 6-8 A4 sider om "Implementering af ABC systemer"?
Blot med det tvist, at der skal være fokus på "de bløde værdier".

Så ville jeg blive ganske glad!

Glemte jeg at sige, at jeg skal bruge det i morgen aften, hvor vi skal skrive konsklusionen?

Åhr Skidt! Det kan I da sagtens nå, ikke?

For pokkker, hvor jeg bare mangler motivationen til at få den opgave skrevet færdig! Selv ikke frygten for at dumpe (for det er en seminaropgave med forsvar og karakter og det hele) får mig til at få gjort arbejdet færdigt.

Min skrivemakker har virkelig gjort et stort stykke arbejde. TAK! til ham.

Spild af tid!

Jeg skulle læse til mit seminar, så øjnene flimrede. Og skrive, så fingrene dansede over tastaturet og kreerede en symfoni af ord og grafer og tabeller. A4-siderne skulle blive til 1-5-10-15 mange og sammen med min "kollega" skulle vi skrive et superværk om ABC*.

Det bliver til for lidt læsning og for lidt skrivning. Motivationen er forsvundet nærmest helt og aldeles!

I stedet finder jeg på en masse småopgaver, der skal laves - eller en film, der skal ses - eller en bog, der er spændende - eller en græsplæne fyldt med æbler, der skal ordnes...

Opgaven skal afleveret om mindre end 14 dage, om min skrivepartner er vist ved at opgi ævred - eller mig...

*Activity Based Costing

Hvornår er du så alene?

Det spørgsmål fik jeg af min Mor i søndags på vej til familie-tam-tam i Jylland.
Manden Min havde -helt frivilligt- valgt at blive hjemme for at få sin tiltrængte alenetid efter 3 ugers ferie, hvor vi har været sammen nærmest 24 timer.

Jeg kunne ikke svare, for reelt så har jeg ikke meget tid for mig selv... Og selv hvis jeg har bare lidt, så kan jeg ikke slappe af, før opvask/oprydning/rengøring/tøjvask/indkøb og alt det andet praktiske er ordnet.

Senere har jeg opdaget, at jeg har alenetid, når alle andre er gået i seng... Altså følelsen af at være dejligt alene kommer, når alt ånder fred. Også selvom jeg så står og smører madpakker - som jeg så tit gør sidst på aftenen.

Vi er ellers gode til at "tage hensyn" til hinanden - og se hinandens behov, før de er formuleret. Men det der med alenetid er svært. Det kræver at finde på noget som 3 kan lave sammen - og så først få motiveret sig selv og bagefter børnene til at komme afsted.

Jeg har flere gange været i badeland med Drengene, men har tit haft min mor med - for det er nemmere (og mere hyggeligt) at være to voksne med. Min Mor er i det hele taget et godt bud for mig, når jeg skal lave noget med børnene, for de elsker hende :-)

Jeg kan mærke, at det går mig (lidt) på, at det kun er mig, der tager initiativ til Mandens alenetid og aldrig omvendt.

Jeg sniger mig til alenetid ved at holde fri en dag, hvor jeg alligevel kun kunne have haft et par timer på arbejde pga. aftaler hos Børnelæge/-Psykiater, eksamen eller andre vigtige ekstene aftaler, hvor man ikke selv bestemmer tidspunktet.
Som f.eks. på næste fredag, hvor Ældste skal til undersøgelse for astma. Vi ender med at gøre det til en familietur med efterfølgende tur i Zoo (for at få brugt vores årskort mere end een gang). Eftersom det er før frokost, at Ældste skal til undersøgelse, så kan det kun blive til et par timer på arbejde - Altså har jeg taget fri!
Så kan jeg bruge noget af tiden på at gøre rent inden vi får kaffegæster lørdag eftermiddag, og så kunne jeg nok også finde på at lave noget for mig selv.

Nogen med samme problemstilling? Og hvad gør I for at få jeres alenebehov opfyldt?

Måske det var det, der skulle have stået på fødselsdags-ønskelisten!

Hmmm...

Fjerlet fornemmelse

Det var det i hvert fald ikke, da jeg åbnede for vaskemaskinen den anden dag!

Inde i tromlen ligede det, at nogen havde pelset et meget stort fjerdyr, og det ekstra vasketøj (et par t-shirts og noget børneundertøj) lignede mest af alt kostumerne fra Fuglene...

Tøjet kunne ikke reddes, selvom jeg forsøgte mig med at skylle, tørre og ryste det. Jeg kunne vist have gjort det en million gange, så beslutningen var nem, for selvom undertøjet var helt nyt, så udgjorde arbejdesbyrden noget der lignede en dags arbejde..

Ud af vaskemaskinen kom dun og fjer af flere omgange, og der måtte skylles og tørres efter nogle gange endda, før jeg var tilfreds med resultatet. Til sidst måtte en gang Matas maskinrens til, før jeg turde putte noget som helst til vask i den maskine.

Forstil dig en mængde fjer og dun - hvad der svarer til en god og dejlig hovedpude lige til at drømme på. Forestil dig nu indholdet af hovedpuden spredt ud inde i tromlen på en vaskemaskine. Forestil dig godt ½ kg fjer og dun. Forestil dig nu, at det er vådt. Forestil dig min irritation og ærgelse over, at jeg ikke bare havde vasket puden i pudevåret i stedet for at skille de to ting ad...

Eftersom der så lige gik et par dage eller 3 med min fjerballet med vaskemaskinen, har vaskemaskinen snurret lystigt hele weekenden. Jeg tror det blev til 8 vaske i alt, 9 hvis vi tæller prøvevasken fredag aften med. Godt at solen har skinnet, som den har, for ellers kunne det slet ikke have ladet sig gøre at tørre alt det tøj... Jeg har blot et folde-ud-stativ, men det plejer at passe til vores behov.

OK. Der har også været ekstra meget, for med 2 drenge i regnvejr, ferieforberedelser og nyt sengetøj, så bliver der jo noget ekstra at vaske, når der sådan har været vaskestrejke i flere dage...

Jeg er en af dem...

Jeg har ellers gået og brygget på et indlæg om, hvordan man ikke kan læse HD og gå til eksamen uden at være meget flittig og læse til eksamen. Indlægget skulle have heddet "Det går galt!", men det er lagt i kladde-kurven indtil videre. Sidste eksamen i denne omgang er overstået med et dejligt 8-tal.

Jeg er en af dem, som også Helle synes er smaddertræls. At kunne gå til eksamen – på universitetet – uden at have læst på faget i mere end ca 5 timer... At jeg så har været til alle lektioner i løbet af semesteret og (næsten) har læst til dem, det har måske alligevel effekt ;-)

Glad var jeg i hvert fald, da jeg gik derfra!

Jeg er i øvrigt lidt ked af min manglende aktivitet herinde.
Jeg har så mange ting, jeg gerne ville fortælle – om Yngste i børnehaven, om søndagens Åh Abe, om Ældste og skolen, om vores ”nye” båd – og lidt om mig selv, om madplaner og andre planer og om en gammel ejendom med hul(ler) i taget.
Men mine aftener bliver dejligt brugt i selskab med Manden Min og en Matador-marathon. Det er længe siden, at vi sådan rigtig har hygget sammen, så det dyrkes lige nu.

Så må bloggen vente… Beklager, at I sådan kommer i anden række, men sådan er det altså lige nu :-)

Tomhed...

Der er underligt tomt i mit hovede... Eller... Det er der jo ikke, for der foregår en masse i/omkring mig - både praktisk, økonomisk og  tanke- og følelsesmæssigt.

Jeg går på arbejde, handler ind, laver mad, læser til eksamen, smører madpakker, går til eksamen, henter børn og tager med til fritidsinteresser og ... Alle de der hverdagsagtige ting, som passer ind i enhver Mors liv.

Og lige nu sidder jeg på arbejde, og der er næsten helt stille - og jeg kigger ud på blomstermarken ved siden af, og jeg føles mærkeligt rastløs og alligevel sidder jeg helt stille.

Det er en mærkelig fornemmelse af at have behov for udvikling og alligevel ikke ville have det spor anderledes end det er nu... Ikke flere udfordringer til mig tak - ikke mere ansvar eller bindinger og i et svagt (meget svagt) øjeblik ønsker jeg mig helt alene. Men det er væk med samme vindpust, som det kom.

Jeg læser hos Spiffy om det at gøre rent bord med veninder, der ikke rigtig duer til veninder mere - og videre hos Knockmeout om det samme - om det at udvikle sig i hver sin retning for til sidst at skilles på en mere eller mindre dramatisk måde. Når jeg tænker tilbage på min ungdomstid, så har jeg vist aldrig haft de der veninder, som man fortæller alt. Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvis jeg har. Og hvad jeg vil sige med det, ved jeg ikke...

Jeg ved bare, at der er 16 minutter tilbage af min arbejdsdag, og at jeg lige så godt kunne have blevet hjemme hos familien, for der havde jeg gjort mere gavn!

Nærmest manisk

Sådan virker jeg på mig selv, når jeg forsøger at få alting gjort lige nu og her, og jeg farer rundt og rydder op, springer til Matas efter Maskinrens og til slagteren efter aftensmad. Alt imens Manden Min og Yngste er ved marinaen for at sætte båd i vandet og Ældste er hjemme hos os og spiller PS2 sammen med en klassekammerat. Mit hjerte banker og hænderne ryster, og jeg ved godt, at det er galt, men ligenu skal alting nåes, inden jeg kan holde fri. Og fri kan jeg jo ikke holde, for der er en synops, der skal afleveres om mindre en 14 dage, moms-regnskab, der stadig ikke er lavet og alt det andet, som nævnt sidst.

Det virker febrilsk at forsøge at ordne hele verdenssituationen på ganske få timer, men ikke desto mindre er det, det jeg forsøger.

Jeg håber og tror dog at sådan 3 dage hjemme kan gi' lidt på overskudskontoen igen!

Rigtig god Store Bededagsfri for dem der har :-)