MrsBaloui

Tiden er noget mærkeligt noget,

jeg har aldrig helt forstået, hvad den eg'ntlig er for noget.
Jeg kan ikke røre den, jeg kan ikke smage den,
og jeg kan ikke lugte den.
Hvad er den for noget? Jeg ved det ikke.
Timer, dage, uger og år - alt jeg ved, er tiden går.

Tiden er noget underligt noget,
jeg har aldrig helt forstået, hvad den eg'ntlig er for noget.
Er den lilla eller gul? Er den kantet eller rund?
Er den bitter eller sød?
Hvad er den for noget? Jeg ved det ikke.
Men når melodien slutter, ja så' der gået 2 minutter.

Det føles som i går, at jeg bandede det hele væk - at jeg bare ønskede at blive gadefejer - eller tænkte om græsgangene er grønnere på den anden side...

Og alligevel er det 14 dage siden - 14 dage med 110 km/t rent jobmæssigt. "Min" udfordring er endnu ikke løst, men jeg har i samarbejde med vores Customer Service fundet en masse symptomer på sygdomme i systemet, som vi må bede "de højere magter" om at løse, men heldigvis har jeg nu fundet flere forklaringer på de afvigelser, som vokser sig større for hver måned, der går.

Jeg tog min laptop under armen og drog til Bruxelles til konference med de øvrige controllere i North Europe og kom tilbage med fornyet tro - og viden om, at jeg/vi i DK absolut ikke er de eneste med horrible afvigelser!
Ikke, at det har indflydelse på de reelle tal, men eftersom vi har et system til bogføring og et andet til Management Reporting, så er det uhyggeligt vigtigt, at de to systemer også stemmer overens... Vi fik en længere forklaring - som dog alligevel for mit vedkommende ikke er fyldestgørende nok - men min datamatikerbaggrund, så vil jeg vide, hvordan det teknisk hænger sammen og ikke bare have en overfladisk gennemgang - der afsluttes med, at afvigelser vil der altid være...

Så hvis nogen kender en god (og oveskuelig) dokumentation om SAP - Business Warehouse (BW), så sig endelig til... I øjeblikket er jeg ved at trevle hele den sparsomme dokumentation af de forskellige elementer igennem for at få en dybere forståelse for hvilke variable, der bliver beregnet ud fra gennemsnit/Moving Average - hvilke der er manuelt tastet og hvor meget vi reelt får fra FI og Billing Documents.... Og Fragt... *suk* Hvor mange lag er nødvendigt at arve op igennem systemet? Men OK, sådan er det at arbejde i en multi international koncern, hvor lille DK nærmest er insignifikant i det store billede...

Og hvis jeg lyder lidt vrøvlet.... Beklager - arbejdsskadet...

Ud med Kortisolerne!

Når det går allerværst, så kan jeg ikke sove om natten - har hjertbanken og let til tårer, bliver trist til mode og det føles som om verdenen og hverdagen opleves gennem et filter - som om man har en nylonstrømpe over hovedet og ikke kan nå alle de positive detaljer ved livet...

Jeg kender efterhånden symptomerne, når de kommer - også de små, så nu er udfordringen at gøre noget ved det...

Jeg løber!

Både for min fysiske sundhed, men en meget stor del af løbeturene er også for den mentale sundhed - for hovedrengøring, for at slippe jobbets travlhed. Og det lykkedes som regel også, når jeg altså kommer afsted.

Jeg er nået dertil i mit job, hvor jeg overvejer, om det er her jeg vil være... Jobbet er smadderspændende - og travlt - og de fleste af mine kollegaer er rigtig søde, hjælpsomme og imødekommende (men desværre ingen regel uden undtagelser).

Jeg ved, at kan jeg få dette under kontrol og få løst den kæmpe opgave, der ligger udoverskuelig på mit bord, så kommer jeg sejrende igennem og får igen lyst til at være der, hvor jeg er - men er opgaven for svær, eller jeg skal have "ponk" for den - eller at andre opgaver -pga dennes kompleksitet- må hænge på hold i længere tid, så ved jeg også, at det vil forfølge mig som en sort sky...

Jeg tænker, om jeg måske har fået job blues - og om det er det, jeg får efter ca 1½-2 år samme sted?

For det er ikke det første job, jeg har haft disse tanker om - på dette tidspunkt i forløbet...

Tit tit!

Ikke bare pinligt - men nu også hacked pga manglende aktivitet!

Gad vide om dette hjælper?

Ellers skal jeg vist have fat i den helt store Google for hjælp.

Jeg vender tilbage....

Update - Det var bare en widget, der var blevet for gammel - jeg fik lige sved på panden et øjeblik, at mine gamle skriverier var pist væk ;-)

Det er vist på tide...

...at stikke hovedet ud af busken og sige "Hej Hej..."

Det er frygteligt pinligt, at min blog ikke engang er sådan en "månedens gæst"-agtig blog, men simpelthen sygner hen. OG det er jo IKKE fordi, der ingenting sker her i MrsBaloui's liv, vel? Facebook har overtaget noget af min net-aktivitet. De små korte status'ser og det at kunne følge med i netværket er helt OK, og jeg har efterhånden fundet en balance, der er god.

Og hvad har jeg så bedrevet de sidste 1½ måned?

Fundet mig tilrette i nyt job - fuldtidsstilling i en helt anden verden, end den jeg ellers er vant til.
Der er styr på det i koncernen, må man sige... Eller i hvert fald på rigtig mange punkter! At være en lille-bitte del af en kæmpestor multinational koncern er en omvæltning af karakter for en, der har været vant til de små virksomheder med maks. 10 ansatte. Omsætningen er enorm i forhold til alle de andre steder jeg har været ansat, og resten af økonomien ligeså. Jeg har fået kollegaer! Der ovenikøbet forstår sig lidt (en enkelt rigtig meget) på mit område, og det gør det jo unægteligt noget nemmere at kommunikere med folk, der hara en generel forståelse af det man siger!

Fundet mig tilrette med at det ikke længere er mig, der styrer hverdagen derhjemme.
Manden Min henter den Yngste i SFO og er derhjemme sammen med drengene indtil jeg kommer hjem. Vi hjælpes med maden, tøjvask, rengøring og alt det andet. Legeaftalerne sørger jeg for bliver lavet og Manden Min er den der henter og hygger.

Fundet mig tilrette med ... SKEMAER!
På køleskabet hænger 4 skemaer... Aktivitetskema for hver af drengene med angivelse af fritidsaktiviteter, spilletider, lektietider og alt det andet. Sådan et har Manden Min og jeg også. Der er kommet nye faste rammer omkring tingene, og det har været nødvendigt, når jeg nu er væk mange flere timer end jeg plejer. Det var 3... Det fjerde er Madplanen! En 4-ugers madplan, der tager hensyn til de dage, hvor der er god tid, knap så god tid - og til de dage, hvor der pinedød bare skal være rester i køleskabet, fordi den ellers ville stå på rugbrød. Som det er pointeret overfor børnene, så er det med forbehold for ændringer, for der står ikke julemiddag på sedlen på fredag i næste uge. Nej, den er mere generel og tager hensy til alt det vi ved.

Men se, hvad jeg så ikke har nået i de 1½ måned siden sidst...
Det er motion! Og det er bare så drønærgerligt, for vægten ved godt, hvilken vej den vil, og det er ikke samme vej, som jeg vil have den.
Jeg lavede mig jo et løberknæ tilbage i slutningen af august/starten af september, og det har jeg haft svært ved at slippe af med. Jeg er nervøs for at komme afsted. Det er svært at mande sig op til at gå/løb 3 km, når min sidste go'e løbetur var på 12 km med gns på 5:30 min/km! Og det plager mig, at jeg har et startnummer til Lillebælt ½marathon den 7. maj 2011, som jeg endnu ikke er begyndt at træne til... "SO LONG Bedre tid 2011"

Nu står det jo på juleforberedelser...
Vi får hele min familie på besøg inkl. de 2 nye kusiner, der er kommet til i august. Manden Min har pyntet med udendørsbelysning - også juletræet, der står derude og venter på sin tid i stuen. Indendørs er endnu ikke pyntet, men noget af weekenden er sat af til julehygge - og så mangler vi næsten ikke flere julegaver! Manden Min har gemt på en hemmelighed længe - min gave, som jeg ikke har ønsket mig, men som jeg bliver rigtig glad for! Forventningens glæde er stor! Jeg håber bare, at jeg kan overraske ham bare en lille smule også, med de gaver, som jeg har købt til ham...

Der er selvfølgelig sket så meget andet heromkring, men det bliver vist for rodet og for langt, hvis jeg skal ud med det i dag også.

I mit tilfælde er devisen "Intet nyt er godt nyt" helt rigtig.
... Og så må juleønsket her være, at blive bedre til at være aktiv :-)

Stilstand eller udvikling?

Hvis noget er blevet syltet i de sidste mange måneder, så er det vist her! Og det er ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om eller oplever noget eller? Næ, men tid er endnu engang blevet den knappe faktor, hvis den ikke altid har været det...

Siden sidst, den 28 januar 2010, er der sket en del hos og omkring os.

Kronologisk - og her er jeg nødt til at tage kalenderen i brug - og ADVARE om, at dette nok bliver en monsterlang post - eller måske bliver opdelt i flere etaper...

• Jeg har været på forældrekursus! I Samarbejdsbaseret Problemløsning hos Inge Brink. Grundlæggende går det ud på at være forberedende overfor det ufleksible menneske og kende til, hvad der trigger "eksplosionerne". Det var i første omgang møntet på vores dejlige 11-årige søn, men jeg oplever efterfølgende, at jeg har taget noget andet til mig, som jeg kan bruge på job.
  Det er Ross Greene, der er foregangsmand på metoden, og jeg kan kun sige - at når det lykkes er det rigtig godt!
  Desværre kræver det - som sagt - en del forberedelse og kan ikke som sådan bruges når det er gået galt, men mere som en forebyggelsesmetode. Vi fik mange gange pointeret på kurset, at det er en læringsmodel og de løsninger, som man finder frem til, skal med stor sandsynlighed revideres igen og igen, men at det jo netop er pointen... At barnet er med til selv at finde løsningen, og derved lærer sig at ... Finde løsninger ...
  Det handler om at se og høre og respektere og forstå og give plads. Det er barnet/personen selv, der skal være den, der finder løsningen - selvfølgelig med (megen) hjælp fra den anden part, men det er vigtigt, at det er barnets løsning, som vi prøver af - og hvis det ikke duer, at det er barnet, der er med til at finde en ny løsning. På den måde er det jo barnet selv, der løser og lærer af det.


• Skiferien i Hemsedal var lige så dejlig og fantastisk som den plejer - hvis jeg må udtrykke mig sådan ;-)
  2 familier afsted og masser af dejlig sne, dejligt samværd og dejlig mad.
  Yngstemanden på 5 år var på rigtig skiskole for første gang - på det bedste niveau på skiskolen, for han har jo stået sammen med os siden han var 1½ år gammel. Han var også den bedste på holdet, fik meget ros, fik stået på ski med jævnaldrende og udviklede sig enormt hver eneste formiddag!
  Ældste var igen-igen på skiskolen med nye twintip, rails, off piste, park and jump og havde nogle fede oplevelser sammen med dem han var på hold med. Det er vist snart kun stilen, der skal pudses af, men han gnistrer helt af begejstring, så der bliver vist også et skiskole hold til ham næste år.
  Begge vi voksne fik også lært noget! Off piste og grænser blev prøvet af til den store guldmedalje - og jeg må indrømme, at jeg havde nogle kæmpestore sommerfugle i maven af at stå der ved afgrundens rand og skulle finde en rute ned mellem træerne - og at vide, at det med fartbegrænsningen var det så som så med, selvom mine ski er dejligt korte og stive.
  Sidste dag på ski stod hele familien ud fra morgenstunden og fik stort set stået på alle løjper inkl. et par sorte, som alle klarede med bravour.
  Skiferien 2011 er allerede bestilt og i dag betaler vi depositum på Hemsedal Alpin Lodge.


• Yngste er blevet ældre og er startet i mini-SFO, det som nogen kalder førskole-ordningen.
  1. marts gik han fra at være børnehavebarn til også at skulle "i skole". Nu følges mine drenge i skole om morgenen - og gi'r farvelkram hjemmefra, så der ikke opstår akavede situationer i forhold til Ældstes kammerater.
  Det er stort at se sine 2 børn gå afsted med hver sin skoletaske på ryggen. Og dejligt ikke at skulle spekulere på farlig skolevej, der er 2 steder, vejen skal krydses, og det tager under 5 minutter at gå derhen.
  Yngste trives som førskolebarn. Der er en større frihed og flere muligheder, og han kender rigtig mange på skolen, så det er rigtig dejligt at hente ham og eftermiddagen og høre alt det han har at fortælle - eller at ville hente tidligere end vi "plejer" og så af og til blive mødt med, at han gerne vil blive længere. Han er vokset med sin nye "status" og Vil-selv er i endnu højere grad flyttet med end tidligere.
  Heldigvis elsker han stadig at putte og give knus og kram, så helt 100% stor og selvstændig er han ikke endnu ;-)


• Vi har skiftet psyk. Jeg var træt af at ethvert spørgsmål eller samtale blev mødt med "mere medicin". Jeg er godt med på, at han skal have medicin og naturligvis i den rette dosis. Men jeg vil også tages seriøst, når jeg spørger ind til hjælp vedr. f.eks. adfærdssregulering. Vi er godt i gang det nye sted, og selvom de ikke kan tilbyde samtaler, som jeg havde håbet på, så bliver vi taget godt vare på alligevel. Distrikssygeplejersken kommer snart på besøg i klassen (uden dog at gøre sig til kende overfor Ældste, da børnene i klassen ikke kender til hans diagnose. Hun vil ved observation se, hvordan hans trivsel i skolen er - og hvad vi (skole/forældre/sundhedssystem m.m.) kan gøre yderligere for at hjælpe ham.


• Og så kan den stolte mor jo ikke lade være med at prale af at selvsamme dreng 10 dage før sin 11 års fødselsdag svømmede sig til sit første 1000 m mærke :-)
  OG at han fik mange gode ord med sig hjem, da vi var til skole/hjem samtale. Fagligt er han toppen-af-poppen, når bare han gider. Han er vokset og modnet og har ikke i samme grad udfald. Han er blevet meget bedre til selv at mærke efter og bede om en pause, når/inden det brænder sammen!


• Vækst har vi også endeligt fået svar på. Og nye tider er plottet i systemet. Ældste går næsten fri med forsinket vækst som forklaring på hans kun 130 cm som 11-årig. Yngste derimod har - som formodet - for lavt væksthormon og forsinket vækst, hvilket jo så er en rigtig god forklaring på hans kun 100 cm som næsten 6-årig.
  Vi skal afsted i maj og få fastlagt det videre forløb. Det hedder væksthormon-indsprøjninger, og det skal vi som voksne lære at give ham (med en pen, der ligner den man bruger, når man har diabetes). Dagligt. Så denne gang skal vi afsted både mor og far, for jeg er en forfærdelig kylling, når det kommer sig til det. Jeg SKAL lære det, men jeg vil ikke stå med ansvaret alene, og det har der heller aldrig været tale om ;-)
  Til september bliver der fulgt op på Ældstes vækst, som der sig hør og bør ved forsinket vækst. Han skal nok komme efter det - lover de.


• *HE* Og så har jeg prøvet min første - og nok også sidste - Zumba time... Det var ganske enkelt ikke hårdt nok ;-D Måske fordi jeg er i for god form til begynderholdet - trinnene var ikke specielt vanskelige, så måske hvis jeg havde prøvet et sværere hold, men jeg tror bare ikke, at det lige er mig...


• Sidste punkt eller deromkring er min træning til Lillebælt Halvmarathon. Min første af slagsen. Måske den sidste, det kan jeg ikke helt afgøre. Ikke fordi jeg ikke godt kan lide de lange løbeture. Min længste indtil videre var på 18,5 km i flot tempo. Jeg gik temmelig kold efter 16-17 km, men det var måske heller ikke det klogeste at begive sig så langt omkring på bare en banan og en kop grøn te! Jeg var pænt ødelagt i et par timer bagefter. Kender I tegnefilmene, hvor man bare kan se, hvor ondt en bule gør? Rødt og dunkende? Sådan en lilletå havde jeg, da jeg kom hjem. En stor fed blodvabel. ØV. Så hvis det skal være på den måde, så gider jeg ikke de lange ture.
  Det andet er tidsforbruget. Det er megasvært at finde 2 timer til en lang tur hver uge - foruden de 2-3 andre dage i ugen, hvor der skal sættes ½-1½ time af. Med alle de projekter og aktiviteter har det været et logistisk mareridt, der har spist af motivationen og lysten til at løbe. Jeg vil hellere løbe for sjov end fordi jeg skal...

...Det var det jeg sagde... Hvis du kom helt herned, er jeg ret imponeret ;-)

Jeg vil ikke love bod og bedring, men status er, at jeg har det godt, men travlt!

I stearinlysets skær

Så har vi fundet fået internet i vores nye hus. Tak Telia :-) Og tak du ukendte udbyder af trådløst internet uden kryptering :-) Se! Det er fordelene ved byhuse ;-) Signalet er så stærkt, at vi nemt kan se video m.m.

Ligenu er der ganske ro i huset. Drengene er i seng og Manden Min ser TV. Vi har åbnet for varmen og tændt stearinlys, så der er bare rigtig hyggeligt!

Indtil videre er december godt i gang. Om lidt er den fyldt med alle de julearrangementer som skole, fritidsklub, børnehave og alle foreningerne har gang i. Og den er fyldt med forberedelser i det nye hus - og en del stress over alt det, vi mangler. Nyt gulvtæppe, nye møbler, maling af køkken(låger), indretning helt generelt og flytning/sortering af alt det, vi stadig har stående i det gamle hus...

Ja - oveni er der lige en revisor, der skal have årsregnskabspapirerne, så vi kan få beregnet den frivillige skat/hvad der skal indbetales til pension i stedet for til skattefar...

Jeg har svært ved at finde roen og julehyggen frem, men jeg forsøger!

Jeg har raget mig en forkølelse til, der har sat sig på halsen. Øv, og de ringede fra børnehaven i formiddags med en sløj Yngste. Heldigvis kunne Mormor tage over, og *wupti* 2 timer senere var han frisk igen - godt snottet stadigvæk, men sådan en Mormor-dag kan virke som trylleri, så han får en mere i morgen.

Nu vil jeg få gang i mit regnskab, før det er tid til madpakkerne og dynen.

Løbstinenser

Jeg føler mig som en 3-årig, der har fået nej til en is...

I morgen er det en måned siden sidste løbetur - en løbetur i en allerede nedadgående periode.

...Og jeg har virkelig abstinenser...

Mit humør er som en gammel sur svedske, citron eller en rigtig rejekælling. Der er frit valg på alle hylder!

Mit overskud og gode humør er forsvundet sammen med tiden, der er gået siden 6,6 km i godt tempo mandag, den 26. oktober '09. En løbetur sammen med mændene fra løbeklubben i deres "moderate" tempo, hvilket gav mig en km-tid på 5:26, hvilket er pænt hurtigt i forhold til mine egne ture...

Hvorfor er det, at motionen bliver skrottet, når man har travlt?

At man skrotter det, der giver ekstra energi og overskud til netop at klare det ekstra, der kræves?

Jeg glæder mig rigtig meget til min næste løbetur. Den løbetur, der indtil nu er blevet skudt foran mig. Den, der bliver aflyst til fordel for det, der haster andre steder.

Jeg har de fedeste Adidas AdiStar Salvation W stående hjemme i skabet. De har kun 60 km under sålerne indtil dato - og de gamle havde været med på næsten 600 km siden sidste nytår, så er der jo lang vej igen.
De nye er i øvrigt købt efter kyndig vejledning i H.C. Sport i Vejle og med en klækkeligt tilskud på et 250,- gavekort vundet til Juelsminderun i sommers. Hvor jeg i øvrigt havde vundet startnummeret til - ellers var jeg nok ikke kørt lige netop de 63 km hver vej for at løbe motionsløb...

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

I øvrigt har jeg lige fundet en løsning på en hurtig løbetur i morgen... Jeg løber da bare, når drengene er til svømning...
Så får jeg da små 25 minutters tid til mig selv ☺

Ahem...

Joo....

Det er rigtig nok. Jeg er her stadig et-eller-andet sted derinde eller derude...

Fokus er her og nu på alle vores projekter.

Endelig er der godt gang i vores ejendomsrenoveringsprojekt med alt hvad det indebærer af byggemøder, håndværkere, arkitekter og ingeniører - for ikke at tale om al den nedbrydning vi selv har klaret for at spare adskillige tusinder af kroner. Det er et familieprojekt, så selv Yngste har være igang med hammer og mejsel (i bogstaveligste forstand, faktisk).

Men for at det hele skal kunne lykkes, har vi samtidig med være nødt til at flytte fra vores dejlige lejlighed på førstesalen. Midt i al det andet har vi købt et dejligt byhus kun ca 400 m væk fra vores ejendom og er i al hast flyttet med det mest nødvendige, så el, varme, vand og afløb kunne afbrydes og renoveres uden gener for nogen.

Desværre for travlhed, forsømmer vi vores motion. Jeg har ikke løbet i over 14 dage nu - og inden da havde jeg en periode med kun een gang om ugen. Det kan mærkes på humør og overskud at gå fra 3-4 gange om ugen til 0 - eller fra ca 35 km til 0.
Jeg skal nok komme igen! Jeg skal nemlig løbe Lillebælt Halvmarathon den 8. maj 2010. Jeg var en af de første 13, der købte startnummer, for det her vil jeg!

Hjemme i vores nye hus har vi endnu ikke internet, derfor er det begrænset med online-tid, for hvor meget kan man tillade sig at ordne privat-sager, når man er på arbejde? Ikke meget, synes jeg - og slet ikke, når der i forvejen er travlhed her også.

Bare rolig dog - der er ikke symptomer på stress. For stress kommer af ikke at kunne se lys forude - og det er der masser af :-)

Tiden? Det er bare den, der er en alvorlig knap ressource - hvor kan man købe mere?

Halloooooo....

Der er et rungende ekko herinde, hvis man kalder på mig.

Livet udenfor er aktivt og til tider temmeligt hæsblæsende med mange projekter og mange tanker i alle verdens 4 hjørner. Vi får nogle gode snakke og diskussioner og vender mange drømme og forestillinger om fremtiden.

Tilstanden har været det meste af året, og det ser ikke ud til at hverken efterår, vinter eller forår bliver kedelige bekendtskaber med tid i overskud til bare at kigge ud i luften og være tom i hovedet...

Jeg håber, at I vil blive ved med at kigge forbi engang imellem...

...Kald endelig, hvis jeg bliver for usynlig eller tavs!

Sommer...

Det er sommerferie her på bloggen - også selvom jeg ikke har haft ferie siden sidste indlæg den 19. juni.

Det har været svært at finde ro - og finde emner til at skrive. Eller emner har der jo været nok af, men ikke alle egner sig hertil - og masser filtreres fra, fordi min store dille ligenu (og det har det været siden nytår 2008/2009) er løb, løb og atter løb. Det er vel ikke det fedeste at blive ved med at høre om, hvor fantastisk jeg synes løb er - hvilken fornemmelse jeg har i krop og sind, når jeg løber - og især har, når jeg har løbet - vel?

Og travlhed på jobbet har der været masser af, men det er ikke det sjoveste at skrive om, for ikke at sige, at når indlæg nr. 5 handler om, at tingene er svære at nå på job med kun 30 timer om ugen til rådighed, så taber man nok nogle læsere til andre og mere lystbetonede blogindlæg.

He! Og så skal jeg nok heller ikke sige mig fri for at være ramt af Facebook-bølgen...

Men hvis man kigger på alle projekterne fra dengang i maj, så er det ganske mange bolde, der er i spil og som holdes i luften til tider med mere ynde end andre gange, men familiesamarbejdet arbejdes der på, og det går som regel godt.

Det, der har fyldt mest i de personlige tanker, er Drengenes forsinkede vækst og Ældstes pre-teenager-tilbøjeligheder... Det første er vi tættere på end nogensinde på at få en afklaring omkring. Desværre hedder ventetiden på den afgørende undersøgelse 4 måneder, men vi er inde i systemet med begge og har nu en børnelæge med forståelse for min bekymring og som ikke bare skyder det ind under "arv og genetik" med henvisning til min manglende højde - tænk, hvis det også skyldes manglende væksthormonproduktion (for alle i min familie er højere end mig).
Ham pre-teenageren arbejder jeg videre med. Og forsøger at vælge mine kampe med omhu, for det kan blive en værre kattejammer, når det først går for sig. Jeg har ladet mig inspirere af Ross W. Greene, og forsøger med mantraet "Børn gør det rigtige, hvis de kan".

Vores ferie på 3 uger er snart forbi. I næste uge går det løs med arbejde, børnehave og skole. Vi har haft en dejlig ferie, blandet "arbejde" på ejendommen (oprydning), småture til Rømø og Givskud Løvepark (og vi når nok også en tur til Legoland) og så en dejlig 5-dages ferietur til Sydtyskland, hvor vi boede på et lækkert hotel i Furth nær Nürnberg og derfra kørte på ture til Playmobil FunPark, Legoland Tyskland, Industrimuseet i Nürnberg og - nårj ja - stod på ski i Snow Dome Bisbingen på vej derned.

Tilsidst... I slipper ikke for lidt løberhistorier alligevel ;-)

På lørdag løber jeg Juelsminde Run 2009 10,5 km.
Jeg har nemlig vundet et startnummer i en lodtrækning på Tracktime.dk, så selvom jeg har rationeret motionsløbene af hensyn til familien (ellers var jeg nok afsted hver eller hveranden weekend, for jeg eeeelsker det sus!), så bliver min sommerferie afsluttet aktivt og med manér!