MrsBaloui

Mig og Murad

For halvanden måneds tid siden var jeg så usandsynlig heldig af få fingre i en Murad - en helt speciel af slagsen, synes jeg - og det bedste af det hele, så fik jeg den ind af brevsprækken helt og aldeles free-of-charge (og er der noget, vi kan li' så er det da det)...

Og jeg har helt og aldeles forelsket mig i den fugtmætning, jeg får - og har nærmest suget den tom. Desværre tror jeg, at den ligger i en prisklasse, der er lige en tand over mit skønhedsbudget -især  med det forbrug jeg har haft den sidste måneds tid ;-)

Murad Hydro-Dynamic Ultimate Moisture står der på cremekrukken, som jeg daglig dykker i - faktisk  gange 2 gange om dagen, for jeg kan mærke forskellen - jeg kan mærke min hud har det bedre end nogensinde før. Jeg har endelig fået kontrol over de røde staldpigekinder, der blusser for et godt ord - ved kulde, ved varme, ved rødvin, ved god stærk mad, ved ...

Ja, var jeg ikke begyndt at læse med hos Anette, så havde jeg aldrig fået øjnene op for, at der findes andre beauty-produkter end Matas' de stribede *griner*

Min Murad dufter let og trænger hurtigt ind i huden og efterlader den glad - jeg har svært ved at beskrive det anderledes ;-)

Tiden er noget mærkeligt noget,

jeg har aldrig helt forstået, hvad den eg'ntlig er for noget.
Jeg kan ikke røre den, jeg kan ikke smage den,
og jeg kan ikke lugte den.
Hvad er den for noget? Jeg ved det ikke.
Timer, dage, uger og år - alt jeg ved, er tiden går.

Tiden er noget underligt noget,
jeg har aldrig helt forstået, hvad den eg'ntlig er for noget.
Er den lilla eller gul? Er den kantet eller rund?
Er den bitter eller sød?
Hvad er den for noget? Jeg ved det ikke.
Men når melodien slutter, ja så' der gået 2 minutter.

Det føles som i går, at jeg bandede det hele væk - at jeg bare ønskede at blive gadefejer - eller tænkte om græsgangene er grønnere på den anden side...

Og alligevel er det 14 dage siden - 14 dage med 110 km/t rent jobmæssigt. "Min" udfordring er endnu ikke løst, men jeg har i samarbejde med vores Customer Service fundet en masse symptomer på sygdomme i systemet, som vi må bede "de højere magter" om at løse, men heldigvis har jeg nu fundet flere forklaringer på de afvigelser, som vokser sig større for hver måned, der går.

Jeg tog min laptop under armen og drog til Bruxelles til konference med de øvrige controllere i North Europe og kom tilbage med fornyet tro - og viden om, at jeg/vi i DK absolut ikke er de eneste med horrible afvigelser!
Ikke, at det har indflydelse på de reelle tal, men eftersom vi har et system til bogføring og et andet til Management Reporting, så er det uhyggeligt vigtigt, at de to systemer også stemmer overens... Vi fik en længere forklaring - som dog alligevel for mit vedkommende ikke er fyldestgørende nok - men min datamatikerbaggrund, så vil jeg vide, hvordan det teknisk hænger sammen og ikke bare have en overfladisk gennemgang - der afsluttes med, at afvigelser vil der altid være...

Så hvis nogen kender en god (og oveskuelig) dokumentation om SAP - Business Warehouse (BW), så sig endelig til... I øjeblikket er jeg ved at trevle hele den sparsomme dokumentation af de forskellige elementer igennem for at få en dybere forståelse for hvilke variable, der bliver beregnet ud fra gennemsnit/Moving Average - hvilke der er manuelt tastet og hvor meget vi reelt får fra FI og Billing Documents.... Og Fragt... *suk* Hvor mange lag er nødvendigt at arve op igennem systemet? Men OK, sådan er det at arbejde i en multi international koncern, hvor lille DK nærmest er insignifikant i det store billede...

Og hvis jeg lyder lidt vrøvlet.... Beklager - arbejdsskadet...

Ud med Kortisolerne!

Når det går allerværst, så kan jeg ikke sove om natten - har hjertbanken og let til tårer, bliver trist til mode og det føles som om verdenen og hverdagen opleves gennem et filter - som om man har en nylonstrømpe over hovedet og ikke kan nå alle de positive detaljer ved livet...

Jeg kender efterhånden symptomerne, når de kommer - også de små, så nu er udfordringen at gøre noget ved det...

Jeg løber!

Både for min fysiske sundhed, men en meget stor del af løbeturene er også for den mentale sundhed - for hovedrengøring, for at slippe jobbets travlhed. Og det lykkedes som regel også, når jeg altså kommer afsted.

Jeg er nået dertil i mit job, hvor jeg overvejer, om det er her jeg vil være... Jobbet er smadderspændende - og travlt - og de fleste af mine kollegaer er rigtig søde, hjælpsomme og imødekommende (men desværre ingen regel uden undtagelser).

Jeg ved, at kan jeg få dette under kontrol og få løst den kæmpe opgave, der ligger udoverskuelig på mit bord, så kommer jeg sejrende igennem og får igen lyst til at være der, hvor jeg er - men er opgaven for svær, eller jeg skal have "ponk" for den - eller at andre opgaver -pga dennes kompleksitet- må hænge på hold i længere tid, så ved jeg også, at det vil forfølge mig som en sort sky...

Jeg tænker, om jeg måske har fået job blues - og om det er det, jeg får efter ca 1½-2 år samme sted?

For det er ikke det første job, jeg har haft disse tanker om - på dette tidspunkt i forløbet...

See - Mors dags gaven

I år havde jeg bestemt mig for, at min gave til min mor på Mors Dag ikke "bare" skulle være endnu en orchidé til samlingen. Min Mor elsker orchidéer, så det er den nemme Mors Dags gave, som jo så heldigvis og bringer glæde.

I år skulle gaven afspejle det, som jeg gerne vil give min mor - fortælle hende, at vi gerne vil beholde hende nogle flere år, så hvis vi passer på hende - giver hende noget, så hun kan passe på sig selv. Så valget faldt på en virkelig dejlig kogebog (og nu kan jeg ikke huske, hvad den hedder), men det handler om at spise sig ud af Diabets 2 - og med gode, grove, fornuftige opskrifter - lige som min mor gerne vil have det. Og så yndlingssaften med Tranebær fra Grønnegården - og en virkelig lækker økologisk håndcreme, rigtig god til hendes sprukne fingre.

Min egen Mors Dag... He He... Måtte "hinte" med at jeg lige skulle have pakket min mors gave ind, inden vi skulle ud at gå vores søndagstur. Det satte lidt skub i dem - Sønnerne og Manden Min :-D

 

Men se! Min nye See by Chloé laptop taske!

Den er bare så smuk!

Jeg har aldrig haft sådan en taske - hverken i forhold til, at det er en "Designer-taske" eller i forhold til pris.

Jeg vil gerne give penge for de rigtige ting i den rigtige kvalitet, men oftest er det den tekniske kvalitet - og  noget, der skal kunne bruges til noget (ja ja det kan denne her også) - altså sådan praktisk og funktionelt mere end feminint og pænt - forstår I hvad jeg mener?

Jeg vælger typisk taske efter, at der skal kunne være noget i, at man skal kunne cykle med den og bla bla bla...

Denne her har jeg ønsket mig - sådan lidt hemmeligt i starten. Har haft kigget på den mange gange, men næsten 3.500,- for en taske, så er den slet ikke i nærheden af en tanke om at købe den i virkeligheden.

Da de så satte den på bud, så nævnte jeg for Manden Min, at denne ønskede jeg mig - og at jeg (naturligvis) havde tjekket, at laptoppen kunne være deri - min arbejdslaptop er ikke af den lille slags, sådan cirka i hvertfald...

 

 

Min gamle taske har længe været overdue, slidt og skrammet, men fantastisk rummelig og med mange små rum og gemmer - og her til sidst en lynlås, der gerne skulle lynes 2-3 gange, før den fik rigtig fat - så det er jo ikke ligefrem fordi, jeg fråser med taskerne - Manden Min korsede sig da også, da eg havde tømt den gamle og ville lægge den væk for at gemme den - den røg altså i skraldespanden, for den las gad han ikke se mere på ;-D

Sådan ser min See by Chloé ud indeni, efter at jeg er "flyttet" ind - den store rummelige taske er pænt fyldt op, så jeg har måtte sortere i mit indhold.

Men OK, een kuglepen er vel også nok? Og hele husapoteket behøves vel heller ikke med hver gang?

Mon man kunne finde en lille enkelt indertaske til det smånips, der ikke kan være i lommerne?

Jeg ved, at jeg kommer til at savne det lidt - har jo altid mit nøddemix med, en vandflaske, kalender, skrivebogen - og det lyserøde, I kan ane er mine Gobac servietter - "never leaves home without them!"

Og her er så udsigten fra søndagsturen.

Vi går altid en tur om søndagen - gerne på mindst 3 km i forskellige omgivelser, gerne noget med skov og/eller vand, bakker og ...

I dag havde Sønnerne og Manden Min smurt sandwiches, som vi nød i det dejlige solskin - i læ for vinden.

Det var Yngste, der spottede den fine udsigt - omkranset af træerne fra skoven - et lille kig fra "junglen" og ud i verdenen (det er også Yngste, der er fotografen her).

Tit tit!

Ikke bare pinligt - men nu også hacked pga manglende aktivitet!

Gad vide om dette hjælper?

Ellers skal jeg vist have fat i den helt store Google for hjælp.

Jeg vender tilbage....

Update - Det var bare en widget, der var blevet for gammel - jeg fik lige sved på panden et øjeblik, at mine gamle skriverier var pist væk ;-)

Er du også en død løber?

Den anden aften kørte jeg en løber ned.
Det er helt forfærdeligt og meget tragisk og meget meget sørgeligt. Jeg kørte på en helt lige vej og pludselig og uden varsel var der en mørk skikkelse foran bilen. Jeg blev ekstremt forskrækket og nåede hverken at bremse og eller at vige udenom. Den stakkels mand blev totalt smadret, og hvis han overlever, så kommer han aldrig til at løbe igen. Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal tilgive mig selv!

 

 

 

NEJ det passer ikke! For hvis sandheden skal frem, så sad jeg på passagersædet.

 

Og skal sandheden endnu mere frem, så var løberen på fortovet, og vi kørte ikke ind i ham.

Pyha...

Der skete heldigvis ikke noget. Men det kunne der ligeså godt have gjort. For det er sandt - han var total sort!
Han havde kun to reflekser på, og de sad på hans sko, hvor man næsten ikke kan se dem - der hvor det let bliver mudret til.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der foregår i hovedet på de løbere, jeg nogle gange møder på stierne og på vejene. Både når jeg selv løber, men også både om morgenen og om eftermiddagen midt i myldretidstrafikken. OG det gør jo ikke sagen bedre, at det for tiden er så sindsygt glat, at selv hvis ens reaktionsevne er helt fantastisk, er det jo ikke sikkert, at bilen stopper i tide...

I går aftes mødte jeg ikke en, ikke to, ikke tre, men FIRE løbere UDEN lys og reflekser af nogensomhelst slags. Sig mig engang... Har I ikke selv kørekort eller hvad? I er så lette at overse, og det er jo ikke fordi, I altid kigger jer for!

Der er simpelthen ingen undskyldning!

Kan I så se at få købt den refleksvest!

Inspireret af Majas løbeblog
De tanker Maja gjorde sig allerede i november måned - de ting, vi som en selvfølge lærer vores børn, selv os, der bor inde midt i byen med fortov til alt det nære...
Jeg kommer selv fra landet, hvor der er bælg-ravende mørkt, når der er mørkt.
Jeg ved, hvor vigtigt reflekser er - jeg ved, hvilken forskel de gør!

Se også denne artikel på Politiken.dk og bliv klogere.

Når en refleksvest koster 20,- og kan købes i enhver T Hansen, Fakta, eller bliver uddelt gratis i din sparekasse, eller kan lånes i løbeklubberne, eller en "rigtig" løbevest koster 100,- på f.eks. loebeshop.dk, og i øvrigt er lovpligtig at have i bilen i f.eks. Tyskland...

Hvorfor pokker er der så ikke flere, der bruger dem???

Det er vist på tide...

...at stikke hovedet ud af busken og sige "Hej Hej..."

Det er frygteligt pinligt, at min blog ikke engang er sådan en "månedens gæst"-agtig blog, men simpelthen sygner hen. OG det er jo IKKE fordi, der ingenting sker her i MrsBaloui's liv, vel? Facebook har overtaget noget af min net-aktivitet. De små korte status'ser og det at kunne følge med i netværket er helt OK, og jeg har efterhånden fundet en balance, der er god.

Og hvad har jeg så bedrevet de sidste 1½ måned?

Fundet mig tilrette i nyt job - fuldtidsstilling i en helt anden verden, end den jeg ellers er vant til.
Der er styr på det i koncernen, må man sige... Eller i hvert fald på rigtig mange punkter! At være en lille-bitte del af en kæmpestor multinational koncern er en omvæltning af karakter for en, der har været vant til de små virksomheder med maks. 10 ansatte. Omsætningen er enorm i forhold til alle de andre steder jeg har været ansat, og resten af økonomien ligeså. Jeg har fået kollegaer! Der ovenikøbet forstår sig lidt (en enkelt rigtig meget) på mit område, og det gør det jo unægteligt noget nemmere at kommunikere med folk, der hara en generel forståelse af det man siger!

Fundet mig tilrette med at det ikke længere er mig, der styrer hverdagen derhjemme.
Manden Min henter den Yngste i SFO og er derhjemme sammen med drengene indtil jeg kommer hjem. Vi hjælpes med maden, tøjvask, rengøring og alt det andet. Legeaftalerne sørger jeg for bliver lavet og Manden Min er den der henter og hygger.

Fundet mig tilrette med ... SKEMAER!
På køleskabet hænger 4 skemaer... Aktivitetskema for hver af drengene med angivelse af fritidsaktiviteter, spilletider, lektietider og alt det andet. Sådan et har Manden Min og jeg også. Der er kommet nye faste rammer omkring tingene, og det har været nødvendigt, når jeg nu er væk mange flere timer end jeg plejer. Det var 3... Det fjerde er Madplanen! En 4-ugers madplan, der tager hensyn til de dage, hvor der er god tid, knap så god tid - og til de dage, hvor der pinedød bare skal være rester i køleskabet, fordi den ellers ville stå på rugbrød. Som det er pointeret overfor børnene, så er det med forbehold for ændringer, for der står ikke julemiddag på sedlen på fredag i næste uge. Nej, den er mere generel og tager hensy til alt det vi ved.

Men se, hvad jeg så ikke har nået i de 1½ måned siden sidst...
Det er motion! Og det er bare så drønærgerligt, for vægten ved godt, hvilken vej den vil, og det er ikke samme vej, som jeg vil have den.
Jeg lavede mig jo et løberknæ tilbage i slutningen af august/starten af september, og det har jeg haft svært ved at slippe af med. Jeg er nervøs for at komme afsted. Det er svært at mande sig op til at gå/løb 3 km, når min sidste go'e løbetur var på 12 km med gns på 5:30 min/km! Og det plager mig, at jeg har et startnummer til Lillebælt ½marathon den 7. maj 2011, som jeg endnu ikke er begyndt at træne til... "SO LONG Bedre tid 2011"

Nu står det jo på juleforberedelser...
Vi får hele min familie på besøg inkl. de 2 nye kusiner, der er kommet til i august. Manden Min har pyntet med udendørsbelysning - også juletræet, der står derude og venter på sin tid i stuen. Indendørs er endnu ikke pyntet, men noget af weekenden er sat af til julehygge - og så mangler vi næsten ikke flere julegaver! Manden Min har gemt på en hemmelighed længe - min gave, som jeg ikke har ønsket mig, men som jeg bliver rigtig glad for! Forventningens glæde er stor! Jeg håber bare, at jeg kan overraske ham bare en lille smule også, med de gaver, som jeg har købt til ham...

Der er selvfølgelig sket så meget andet heromkring, men det bliver vist for rodet og for langt, hvis jeg skal ud med det i dag også.

I mit tilfælde er devisen "Intet nyt er godt nyt" helt rigtig.
... Og så må juleønsket her være, at blive bedre til at være aktiv :-)

Jeg vandt "Den Blå Ko"

Min bedste løbeoplevelse i 2010 var helt sikkert Lillebælt Halvmarathon! Mit første ½-marathon (og helt sikkert ikke det sidste).

Desværre har der ikke været så mange andre motionsløb, som jeg har deltaget i. Der har været mange grunde - en af dem har vel været travlhed andetsteds, men desværre mistede jeg også noget gejst i min fokuserede træning op til den 8. maj 2010. Det betød, at efterfølgende er jeg ikke kommet ordentligt igang med mine 3 x ugenligt løb.

Jeg har altid været motiveret af at kunne træne frem mod noget, så hvis jeg sådan kan sprede et par (eller mange) motionsløb henover året, så holder jeg en god træningstilstand og motivation.

Så jeg greb muligheden, da jeg opdagede Vejle Ådal ½ maraton (link til pdf). Jeg målrettede igen min træning og kom (lidt for) langsomt igang med at øge distancen. Mit venstre knæ har knirket en del, og jeg har jo passet på det. Åbenbart bare ikke nok! Efter lørdagsturen (for 14 dage siden i morgen), som ellers gik rigtig fint og i godt pace, fik jeg hundeondt i knæet, så ondt at R.I.C.E måtte i brug. *ØV ØV ØV* Jeg prøvede lidt til i onsdags med en lille tur i meget moderat gå/løbe/gå-tempo, men må indse at der skal mere til.
Mandag skal jeg til massage, så må vi håbe, at han kan finde tryllemidlet til fremtidig træning.

For jeg fandt Den Blå Ko! Og er nu den lykkelige ejer af et startnummer alt inkl. til Lillebælt Halvmarathon den 7. maj 2011. Den næsten udsolgte Lillebælt Halvmarathon (i skrivende stund er der 44 pladser tilbage - 10.956 tilmeldte).
Jeg er så heldig at have vundet et startnummer, så jeg slap for at skulle tilmelde mig som VIP i går.

I dag har jeg jo slet ikke haft tid til at tænke på blå køer eller billetkøer eller...

I dag har jeg haft første arbejdsdag som Økonomisk Controller og HR-medarbejder! Og sikke en dejlig måde at starte på. Jeg mødte kl. 9.00 og gik hjem kl. 13.30. Jeg blev budt velkommen i receptionen og på mit nye skrivebord stod en kæmpe buket blomster.
Formiddagen gik med introduktion til en lille flig af koncernen og til branchen generelt. Jeg blev budt velkommen til og blev allerede fra start stillet i udsigt, at der skulle nok blive brug for mit kloge hoved og analytiske sans, så må vi jo bare se, om de vitterligt også har ret, når de er så ovenud overbeviste om, at jeg er den rette til jobbet.

Det er lidt en stor mundfuld sådan, som jeg er blevet modtaget. Men jeg glæder mig meget til at udfylde rollen og forme jobbet, som der er brug for :-)

Nye muligheder

Der er mig givet nye muligheder i mit jobliv. Ikke frivilligt, men når det skal være, så valgte jeg at det ikke skulle være efter 3 måneder, men allerede her til 1. august.

Når punktummet er sat, er der ingen grund til at trække pinen. Jeg hader lange farveller, og hvis det er for at spare, så lad dem da spare lidt ekstra, så jeg kan holde hovedet højt og bruge min tid på bedre gøremål.

Det er en mærkelig følelse af have 8 dage tilbage på job og ikke vide, hvad der skal ske efter ferien. En forløsende følelse var det at meddele chefen, at de er på egen hånd fra min feriestart på næste torsdag. Og selvom vi kan klare os OK uden de første 3 ugers dagpenge - og i det hele taget med mig på dagpenge, så er det alligevel at tage et skridt ud i det rene ingenting, sådan rent økonomisk.

Jeg har allerede sendt den første ansøgning og har flere liggende på skrivebordet. Eneste anke er den sædvanlige (kvindelige) usikkerhed på egne evner. Jeg ville gerne et skridt op ad karrierestigen, men ser mig selv til stadighed kigge på stillinger, som jeg kan bestride uden nogen former for faglige usikkerheder - og sortere de mega-spændende og krævende jobs fra, til trods for at jeg har en HD i Regnskab og Økonomistyring, så tvivler jeg stadig på, at jeg kan fylde sådan en stilling ud. Værst er det, hvis jeg er eneste på pinden, så er der ingen at spørge.

Drømmen er en stilling i en lidt større organisation, hvor der er plads til udfoldelse og kollegaer indenfor samme fag, så man ikke står Palle-alene-i-verden med sine problemstillinger og udfordringer.
Jeg hart til dato været i små-mellemstore organisationer, hvilket er en klar fordel i forhold til mangfoldighed i opgaver, men også til tider frustrerende, fordi man ikke altid kan få lov til at fordybe sig i sine primære opgaver.

Manden Min har været helt fantastisk. Vi er to om denne beslutning, og han støtter mig hele vejen. Han ser fordele og muligheder i modsætning til mit moderate sortsind. Derfor ved jeg også, hvad jeg skal bruge min tid på, når ferien er slut. Etape 2 i vores renoveringsprojekt på vores udlejningsejendom, for nu er det 1. salen, der står for tur. Og får jeg computerabstinenser, kan jeg bare gå i krig med QXL og de kæmpe mængder af aflagt tøj, legetøj, bøger, spil og ... som vi har valgt ikke at tage med i vores nye bolig.

Nogen, der mangler en flot og meget velholdt grøn Odder klapvogn med lufthjul???

Som en mælkebøtte gennem asfalten

 stikker jeg hovedet frem.
 Smuk og blomstrende og livsstærk,
 med fødderne godt begravet
 og ansigtet vendt mod solen.
 Afventende sommer.

 Solen og varmen styrker min krop,
 regnen vasker bekymringerne væk.

15 dage uden tanke på andet end familie.
Rekreation.
Smil og latter og lette kys.

 Som skvalderkål finder jeg igen energi.
 
 De friske skud erstatter det visne.
 Hamskifte endnu engang.

 Klar til klodernes kamp.
 Igen.

 Ahhhh, ferie!

Vel hjemvendt efter 15 smukke, dejlige, afslappende og oplevelsesrige dage på dejlige Kreta.

Dage med sol, vind, regn og skyer og mere sol. Dage med familien. Dage med tid og overskud til løb, leg og bøger. Tid alene og sammen med det kæreste, jeg har. Min drenge og min dejlige mand. 15 dage, der var tiltrængt for os alle, og som nu kan vende tilbage som smil på læberne i lang tid fremover.

En 5-årig, der blev 6 med lys, kager og gaver - som sidste år (og som forventer noget lignende til hans 7-års).

En familie, der blev tættere og havde det hyggeligere. Spillede Uno og lavede mad sammen. Opvasken i det lille køkken eller leg i 2 etager. Pool og badebold, vandpistoler og liggestole. Ingen røde næser eller forbrændte skuldre, men bare AHHH!

Bil og udflugter og smukke strande eller fascinerende bygningsværker. Pandekager med nutella og shopping/osning i gade op og gade ned. Lækre råvarer og god service og ...

Velkommen hjem til Danmark til os! - Jeg håber, at vi har taget sommeren med tilbage.