MrsBaloui

Når de blomstrer - gør jeg også

Vi har de seneste par dage været til et par fantastiske skole/hjem samtaler med drengenes lærer - først med Yngste og ugen efter med Ældste.

Jeg er stolt! Og Faren er stolt! Og først Yngste, dernæst Ældste er stolte!

Der er stor forskel på mine to drenge. Altså de ligner hinanden som brødre udseendemæssigt, men hvor den en er et lille og tæt muskelbundt, så er den anden en tynd og mere ranglet, bleg dreng - ikke usund at se på, men bare sådan ultraslank uden at gøre noget for det. Sidstnævnte kan komme af diagnosen på de fire bogstaver og medicinen - mest det sidste tror jeg, for det æder sulten...

Men tilbage til skole/hjem samtale nr. 1: Yngste fik ros med ros på! Både for hans vindende væsen, samarbejdsevne og vellidthed (hedder det det?) blandt alle i klassen. Han vil gerne lege med alle, og alle vil gerne lege med ham. Han er hjælpsom og omsorgsfuld - og knokler på for at lave sine ting i skolen. Han er ved at knække læsekoden (1. klasse) - og det kan mærkes i skolen, at vi øver med ham 5 dage om ugen - både på selve læsningen, men især på tilliden til sig selv og metoden til at læse svære og ukendte ord. I Matematik drøner han bare derudaf, og idræt elsker han. Ja, jeg tror faktisk ikke, at der var noget ikke positivt i samtalen, og Yngste dansede og nynnede hele vejen hjem fra samtalen, mens Manden Min og jeg gik hånd i hånd og smilede til hinanden. Tænk... Om en måned er det 8 år siden, vi kørte ræs for at nå på sygehuset i tide :-D

Skole/hjem samtale nr. 2  forgik på næsten samme måde. Men til forskel fra Yngste, så har Ældste haft meget at skulle arbejde med i de forgangne år. Han har det ikke altid nemt i skolen på det sociale plan, og har i en lang periode faktisk ikke haft nogen at være sammen med efter skole, da klassekammeraterne trækker sig fra ham pga hans til tider eksplosive temperament... Men siden vinterferien er alting bare blevet nemmere! For han har fået sig en ven! En ven, der minder meget om ham selv - som også har sit at slås med, men som også har hovedet i orden. Derfor kunne vi nu høre på beretninger fra klasselærer og matematiklærer og hilsner fra de øvrige lærer om en dreng med væsentligt forbedret koncentrationsevne, "arbejdsmoral", samarbejdsevne - og mod på gruppearbejde, større skriftlighed og... At han ligger i toppen af klassen rent fagligt hele vejen rundt... 
Så mange positive tilbagemeldinger har Ældste aldrig prøvet at få! Især også, fordi der faktisk ikke var noget "men!" denne gang - bare et "fortsæt den gode udvikling!"

Vi er med i et projekt i kommunen, og den voksne der har et godt hjerte og øje for drengene - ikke at det på nogen måde skal misforstås!
Han fik bragt 2 (nu 3) drenge sammen, og vi forældre omkring har støttet op og gjort plads og "gødet" og passet venskabet og set det spire. Det spirer så meget, at de nu har lukket en tredje dreng ind i fællesskabet.

Det er så smukt at se, når ens søn, der kæmper så hårdt på mange fronter, finder et fristed hvorfra han kan vokse og suge næring og overskud og glæde.

Han er påvej i blomst - min 13-årige søn. Det er så smukt at se...

Ud på dybt vand

Jeg lukker øjnene og springer nu!

...

Vi har vidst det i, tjaa... flere år ? Vi har fået et stykke papir, hvor det står på, men jeg er stadig ikke 100% sikker på, om jeg tror helt og aldeles på det... Ikke andet, end at vi kan se, at medicinen virker, når han får den...

Vores Ældste har ADHD ligesom Anders Stjernholm.

Så er det sagt ud i æteren...

Vi er ikke dem, der udbasunerer det til Gud og Hvermand, men selvfølgelig har relevante personer til Ældstes hverdag fået det af vide, og vi har et godt samarbejde med både skole, spejder, svømning og fodbold.

Ældste er ikke sådan en typisk hængen-i-gardinerne-kravle-på-væggen ADHD'er, og han er også meget atypisk i forhold til alle de aktiviteter, som han gerne vil deltage i...
I næste uge er der f.eks. krybbespil i kirken, hvor han har ønsket at få en af de større roller, der både skal synge og har mange replikker. Han går også både til kor, keyboard og band, og kan fint holde koncentrationen, når emnerne har hans interesse. Der er mange sociale spilleregler, som han forstår - og de fleste evner han også at overholde.

Han har det bedst, når han på forhånd ved, hvad han skal (f.eks. "i aften skal du til spejder"), men hans tidsfornemmelse er tit rigtig skidt - men hvem har ikke oplevet det med deres 10-årige sønner? At de glemmer alt omkring sig, når de fordyber sig i leg, en god bog eller computerspil?

Hans kloge hoved og gode intellekt (og ja, ja, Jante, jeg ved godt, at man ikke må prale) hjælper ham igennem rigtig mange situationer, og rent fagligt ligger han (hvis ikke højest) højt i sin klasse. Han glemmer lektier og hader at skulle skrive, men læser bøger på 6.-7. klasses niveau lige så hurtigt som dem bøgerne er tiltænkt.
Hvis bare man logisk kunne ræsonnere sig til alt, så havde han ingen problemer, men desværre er ikke alting logisk eller retfærdigt. Huh! Hvor kan man komme galt afsted, hvis man træder over hans retfærdighedssans!

Det værste med at have ADHD er, at det ikke kan ses! Hvis man brækker en arm, kan man se det, men et barn med ADHD virker uopdragent, og det er jo ikke i alle situationer, at man som forældre har lyst til at starte forfra med hele livshistorie for at forklare, hvorfor ens 10-årige søn tér sig mærkeligt eller går helt op i spåner over noget, han ikke kan få eller få lov til eller går glip af...

ADHD (tidligere kaldet DAMP) står for attention deficit hyperactivity disorder. Tilstanden ses inden syvårs alderen, oftest hos drenge, og er karakteriseret ved opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Opmærksomhedsvanskelighederne betyder, at barnet ikke kan koncentrere sig om en aktivitet ret lang tid ad gangen, så det kan være svært at fastholde en leg eller at følge med i skolen. Hyperaktiviteten betyder, at barnet ikke kan sidde stille ret længe ad gangen, men oftest farer planløst rundt eller sidder uroligt og kører frem og tilbage på sin stol. Impulsiviteten betyder, at barnet ikke kan vente på tur, ofte taler, før han får sig tænkt om, og måske ofte kommer i klammeri med kammerater eller bliver opfattet som næsvis af voksne, fordi de normale ”bremseklodser” ikke er til stede.
Kilde: Patientvejledningen

Hvis I vil vide mere om udfordringerne ved at have ADHD, så er Livskvalitet og ADHD et andet godt sted at starte.

Vi er ved at få godt styr på det og lærer hele tiden nye ting. Vores udfordring er lidt, at Ældste 100% forstår med sin fornuft, men ikke altid kan styre temperamentet, når frustrationerne kommer til overfladen. Han mangler sine bremseklodser - eller sagt på en anden måde... Han har brug for at låne de voksnes frontallapper...

Sommer...

Det er sommerferie her på bloggen - også selvom jeg ikke har haft ferie siden sidste indlæg den 19. juni.

Det har været svært at finde ro - og finde emner til at skrive. Eller emner har der jo været nok af, men ikke alle egner sig hertil - og masser filtreres fra, fordi min store dille ligenu (og det har det været siden nytår 2008/2009) er løb, løb og atter løb. Det er vel ikke det fedeste at blive ved med at høre om, hvor fantastisk jeg synes løb er - hvilken fornemmelse jeg har i krop og sind, når jeg løber - og især har, når jeg har løbet - vel?

Og travlhed på jobbet har der været masser af, men det er ikke det sjoveste at skrive om, for ikke at sige, at når indlæg nr. 5 handler om, at tingene er svære at nå på job med kun 30 timer om ugen til rådighed, så taber man nok nogle læsere til andre og mere lystbetonede blogindlæg.

He! Og så skal jeg nok heller ikke sige mig fri for at være ramt af Facebook-bølgen...

Men hvis man kigger på alle projekterne fra dengang i maj, så er det ganske mange bolde, der er i spil og som holdes i luften til tider med mere ynde end andre gange, men familiesamarbejdet arbejdes der på, og det går som regel godt.

Det, der har fyldt mest i de personlige tanker, er Drengenes forsinkede vækst og Ældstes pre-teenager-tilbøjeligheder... Det første er vi tættere på end nogensinde på at få en afklaring omkring. Desværre hedder ventetiden på den afgørende undersøgelse 4 måneder, men vi er inde i systemet med begge og har nu en børnelæge med forståelse for min bekymring og som ikke bare skyder det ind under "arv og genetik" med henvisning til min manglende højde - tænk, hvis det også skyldes manglende væksthormonproduktion (for alle i min familie er højere end mig).
Ham pre-teenageren arbejder jeg videre med. Og forsøger at vælge mine kampe med omhu, for det kan blive en værre kattejammer, når det først går for sig. Jeg har ladet mig inspirere af Ross W. Greene, og forsøger med mantraet "Børn gør det rigtige, hvis de kan".

Vores ferie på 3 uger er snart forbi. I næste uge går det løs med arbejde, børnehave og skole. Vi har haft en dejlig ferie, blandet "arbejde" på ejendommen (oprydning), småture til Rømø og Givskud Løvepark (og vi når nok også en tur til Legoland) og så en dejlig 5-dages ferietur til Sydtyskland, hvor vi boede på et lækkert hotel i Furth nær Nürnberg og derfra kørte på ture til Playmobil FunPark, Legoland Tyskland, Industrimuseet i Nürnberg og - nårj ja - stod på ski i Snow Dome Bisbingen på vej derned.

Tilsidst... I slipper ikke for lidt løberhistorier alligevel ;-)

På lørdag løber jeg Juelsminde Run 2009 10,5 km.
Jeg har nemlig vundet et startnummer i en lodtrækning på Tracktime.dk, så selvom jeg har rationeret motionsløbene af hensyn til familien (ellers var jeg nok afsted hver eller hveranden weekend, for jeg eeeelsker det sus!), så bliver min sommerferie afsluttet aktivt og med manér!

Status af en slags...

Det er vist på tide med lidt lyd herfra! Og en status af en slags på alle de bolde, der har været i luften i det sidste lange stykke tid...

Allerførst! Så afleverede jeg i lørdags godt 80 sider til Studiesekretæren på Universitetet. Så er den hovedopgave afleveret, og det blev fejret på behøring vis med brunch, kaffe & friskpresset juice :-)
Så er der bare forsvar om små 14 dage og en re-eksamen 2 dage efter. Mon jeg kunne være den (heldige) lykkelige ejer af et Erhvervsøkonomisk Diplom sidst i juni, så?

Sidst i Påsken kiggede vi på hus. Et dejligt et fra 1926 med plads i 3 plan og en dejlig lille have. Lige der, hvor alle Ældstes klassekammerater bor - og i "det rigtige kvarter" i byen. Processen har været lang og rigtig god, for det var dyrt - for dyrt - til os og i forhold til standen af det. Vi valgte at få en byggesagkyndig til at kigge grundigt på det for ikke at risikere at købe katten i sækken - eller et hus fuldt af fejl. Og vi gav bud i samarbejde med en advokat, for det skulle gøres ordenligt. Vores bud var (naturligt nok) ikke højt nok til sælger, så en anden må købe det, og det er helt fint. I processen er vi blevet klogere! På os selv og på vores drømme. På vores forventninger til en bolig og på de barrierer for ikke bare at gøre noget her, hvor vi i forvejen bor stort og ganske dejligt. Så køkkendrømme kan blive til virkelighed alligevel. Bare på den samme adresse som hele tiden. Og haven er allerede i forbedringsprocessen. Noget, der skulle gøres alligevel, eftersom vi ikke havde tænkt os at sælge, bare udleje...

Beslutninger er der taget rigtig mange af i de sidste 2-3 måneder, og mange muligheder er prøvet af. Der måtte flyve et par fugle, men nye muligheder viser sig hele tiden. Og hvis jeg nu får det der diplom, så bliver det nok ikke sværere, vil jeg tro...

Båden står stadig på land, men i noget bedre stand end da den blev taget op i efteråret. Vi mangler en del til motoren, men den er på vej. Og båden er blevet pudset og poleret i alle ender og kanter, både oppe, nede, ude og inde - og vi finder stadig mere at gøre. Vidundermidlet til at få fjernet de gule & grimme aflejringer på fribordet blev Gelcoat Cleaning Spray, som viste sig blot at være oxalsyre (og desværre fandt jeg først ud af dette magiske middel efter at have renset hele den ene side op med Boat Rubing Liquid, som virker ret godt, men er en noget langsommelig affære)...

Og Mentiqa i Trekantsområdet er i støbeskeen. Endnu har vi valgt at følge passivt med, da et skoleskift ikke er helt aktuelt for Ældste. Han trives faktisk godt i sin folkeskole og har det godt med at kende spillereglerne - og være tæt på kammeraterne, selvom det kan være svært at få leget med nogen. Desværre er vores vidunderlige Matematiklærer lige gået på barsel og kommer ikke tilbage før 4. klasse - og for at det ikke skal være løgn, så er vores lige så dejlige Klasselærer i samme tilstand som førstnævnte, så der står 2! nye lærere på skemaet til 3. klasse * ØV ØV ØV og atter ØV *

Men når vi er ved Ældste, så har han lige været på alletiders Pinsetur til Forlev Spejdercenter og kom glad, træt og møgbeskidt hjem. Alt hvad der havde været med på tur røg i vaskemaskinen (inkl. gummisko!) og ser nu nogenlunde ud. Ældste var i bad i over ½ time og måtte skrubbe grundigt for at få al den sorte mosejord af hud & negle :-)

Vægttab bliver det ikke så meget til, men Ninka & hendes Kernesunde familie hjælper til inspiration, og min egen dejlige familie lytter til mine ønsker :-)
I Mors Dags gave havde de fremskaffet den nyeste Bibel, og jeg kan nu prale af at have både "Kernesund Familie sådan!", "Køkkenrevolution på høje hæle" og "Kernesund mad" i sortiment. Motionen er lige nu den (næsten) daglige cykeltur til & fra arbejde, men planerne er mange, for det kunne gøre ganske godt for min noget slappe og lettere dellede krop...

Det har været godt med et mentalt blæsevejr!

Åh ja... Og sidste nye her til sidst... Yngste cyklede her til aften ned ad havetrappen på sin trehjulede Winter-cykel. Det kunne han altså ikke helt holde til og ligner mest af alt en bokser, der ikke har haft paraderne godt nok oppe...
Når det er sagt, så blev vi alle noget forskrækkede, og et besøg hos tandlægen i morgen er vist på sin plads. Han har det fint nu og sover trygt. Fik tørret tårer, næse og mund og fik is at sutte på, og så var han klar igen. Aftensmaden valgte han selv - havregrød! Om mindre end 5 minutter vil jeg lægge mig ind til ham og passe på ham resten af natten. Det bad han om, da jeg puttede til aften. Nogen gange må (skal) man godt...

Så gal!

Sidder lige og puster ud med et glas rødvin efter en rutschebanetur uden lige med gal-glad-gal-ked 3 årig. Sådan har han været hele dagen -sådan cirka- for mellem kl. 8.00 - 14.45 har det været andre end os forældre, det har været gået ud over...

Det var vist startet til frokost, hvor han var blevet gal (så gal) over at skulle vaske fingre. Det havde været så slemt, at en af de voksne havde været nødt til at sætte sig med ham alene og spise. Meldingen var, at han ikke havde spist, men 3 ud af 4 madder var væk... Manden Min havde hentet, hvilket var gået ganske fint - lige indtil jeg kom hjem! Så blev den lille dreng meget vred igen. Til aftensmaden var den helt gal, og knægten nægtede næsten at spise, men accepterede at skulle smage - og smagte 1-2-3-4-5 gange og flere endnu, indtil halvdelen af den fyldte pandekage var spist, og specialordren havregrød var klar til at spise.. Ikke at seancen kun tog 5 minutter, men man må altså bide sig noget i læben for ikke at løbe skrigende bort eller gi' efter for det lille frådende (og grædende) monster.

Heldigvis gik resten af aftenen godt, og selvom der blev bøjet lidt på reglerne til sidst, så fik godnathistorien sit sædvanlige hyggelige præg, og aftenen blev afsluttet med godnatmælk og puttetid i mors seng (sidstnævnte er vist blevet en vane).

Jeg tror, jeg vil messe "deterbareenfasedeterbareenfase" som Anne og så tro på, at i morgen bliver bedre.

Heldigvis kom Ældste glad hjem fra spejder og sover nu længe godt i sin egen seng. Heldigvis er mine børn nu nemme nok at putte... Ikke som det var for bare et år siden...

Til alle jer

der søger på noget med børn særlige forudsætninger eller med særlige forudsætninger flettet ind i jeres søgning på den ene eller anden måde - måske kunne kvik dreng i skolen være en mulighed - eller 3 årig barn med særlige forudsætninger...

Til jer kan jeg på det varmeste anbefale bogen "De intelligente børn" skrevet af (selveste) Ole Kyed. (Hvis jeg læste mine skolebøger med samme iver som denne, så ville det gå meget bedre med mit HD-seminar, Cases og delopgaver!)

Og Gifted Children ville helt sikkert også være et godt sted at starte... (Vi har endnu ikke fået kontaktet dem - vi nøler lidt og ser, fordi det egentlig går meget godt lige nu)

Og ellers er der bare at sige

ELSK jeres børn som de er! Ganske UNIKKE som alle andre!

Implosion og eksplosion

Mine to dejlige drenge derhjemme ligner hinanden - og så alligevel slet ikke... Der er ingen tvivl om, at de er brødre, for udseendet på de to har mange lighedspunkter - selv smilehullet har de begge arvet fra mig ;)

De har begge et heftigt temperament. Ikke underligt eftersom den del af genetikken kommer fra begge forældre - så skal det da gå galt, skulle man mene... Men mens den ene (Yngste) viser sine frustrationer som en eksplosion, har Ældste efterhånden fået mere styr på det. Jeg er bare bange for, at han i stedet implodere og ikke får luft for sine frustrationer - og dem har han trods alt nogle stykker af.

Ældste klarer sig fint i skolen, men det er en sej kamp alligevel. Det er jo ikke det faglige, der er problemet, men mere det sociale. Det er stadig svært for ham at passe ind - at høre efter, gøre hvad der bliver sagt - og sidde stille og koncentreret. Heldigvis for hans Støttepædagog, en dejlig og varm dame, der vil ham og som ser ham på et andet plan end lærerne. Hendes fokus er det pædagogiske-menneskelige og ikke selve læringsdelen, og det giver ham hjælp i de 10 timer, hun er der om ugen.
Ældste er stadig meget opmærksomheds- og voksensøgende, men vores nye klasselærer synes at klare det fint.

Yngste har det også godt i børnehaven. Vi har haft fat i dem igen, fordi vi synes morgen-afleveringssituationen er for passiv, ikke særlig imødekommende og ikke (spor) hyggelig. Vi erkender, at vi har været forkælet til det unævnelige i vuggestuen, men det er ikke OK, at der sidder 2 pædagoger/voksne på deres bagdele og drikker kaffe inde på stuen, alt imens de fleste børnene er at finde på gangen og den ubemandende stue. Der sker mange ting i den forgang, der nok kune tåle en voksens påtale. At blive mødt af De Store Drenge, der straks siger "DIG! gider vi ikke lege med" er lidt af en bøvs at få lige fra morgenstunden... Især for en lille dreng, der hellere end gerne vil lege med dem. Sagde de det så bare pænt, så var det jo OK.
Meldingen fra Manden Min til morgen var, at de havde oppet sig - at De Store Drenge var blevet samlet og legede roligt sammen i et hjørne og at der var hygge omkring bordene og et varmt "GOD MORGEN" fra de voksne. Selv den forsvundne sko var fundet (den har været væk i 3 dage og et par nye var indkøbt)!

De er begge født med gode hoveder og en naturlig nysgerrighed og kan (tror jeg) blive til lige, hvad de har lyst. Temperamentet kan bruges som drive til at kunne og ville mere - og opnå det, men hvis man ikke lære at kontrollere det på en fornuftig måde bliver det en hæmsko...

Hvad er at foretrække? Implosion eller Eksplosion?

Det går vel meget godt?

Den manglende aktivitet og dybde herinde skyldes ikke, at der ingenting sker... Men tankerne og oplevelserne er svære at få ned på "papir", for det hele er ikke Happy-go-lucky og heller ikke rent sort. Den der grå mellemzone, den udefinerbare grå masse er uhyggelig svær at skrive om, for det er bare sådan...

Vi har just været afsted på en dejlig weekend til Rønbjerg feriecenter. Den sædvanlige weekendtur, fristes jeg til at sige, for jeg er så heldig hvert år at blive inviteret med til en weekend om, hvordan vi kan gøre min fagforening bedre.

Og så har jeg lige talt en time i telefon med Ældstes støttepædagog fra skolen. Det går helt sikkert fremad, men der er stadig ujævnheder og udfordringer at arbejde med. Han udnytter stadig ikke sit talent, men opfatter at han gør - eller at han har et unikt talent, som alle andre ikke har. Han er ikke sen til at tale om det, og det kan godt virke pralende og det, der er værre. Han vil gerne lege med de andre i klassen, men gør det ikke når han får chancen. Han kan gå helt i stykker over at "vennerne" i 3. klasse skal på udetur, for så har han ikke nogen at lege med, selvom der er mindst 5 drenge fra hans egen klasse, der gerne vil lege - og tydeligt har givet udtryk for det. Han græder stadig meget over ting, som vi andre opfatter som banaliteter. Til gengæld oplever vi også en dreng, der er blevet bedre til at blive færdig og komme med, når vi skal videre.

Min egen skole går til gengæld ad hækkenfeldt til... Vi skal aflevere et 30-siders seminar om mindre end 1 måned, og jeg har ikke skrevet en eneste side endnu - endsige læst bøgerne om emnet. Stakkels min skrivemakker...

Yngste trives godt i børnehaven. Andet kan der næsten ikke siges til det... Han er stadig ikke blefri, men indsats er også minimal.

Herhjemme er der en form for stilstand eller våbenhvile... Arbejdsfordelingen er stadig den samme, men det er OK for nu, for jeg fik (for en gang skyld) sagt lidt fra, selvom det endte lidt i et brag og måtte afsluttes pr sms. Vi har begge meget på arbejde, så de store snakke må vente.

Nok for nu, for Golffolket er hjemvendt og er sultne - og om 1 time er der forældremøde i klassen.

Konstruktivt, men meregivende?

Vi havde et godt møde i Odense i dag. Første halve time brugte vi forældre med Børnepsykologen for at samle op på den samtale, vi havde for præcis ½ år siden. Undskyldningerne var mange for den lange ventetid - sygdom i staben osv. Fakta er desværre blot (endnu engang), at holder man ikke fast i "Dem", så venter man længere end lovet.

Hun (Børnepsykologen) var flink og imødekommende som altid, og vi havde en god samtale med hende. Ældste hører ikke til det det "Psykiatiske system", og det fik vi fastslået een gang for alle! Han er en dreng, der godt nok har en høj intelligens, men desværre også en lavt udviklet (social) modenhed. Derfor kan han i nogle tilfælde opføre sig som den fornuftige 8-årige, han er - og i andre tilfælde (modgang, ikke få sin vilje, faste (kedelige) opgaver, faste regler osv.) opfører han sig som en 4/5-årig og græder frustreret og hidser sig op, hvis han ikke kan få sin vilje.

Det vi gør, er godt nok! Vi skal bare blive ved. Han modnes og udvikler sig og finder strategier til at "coope" med hverdagens/skoledagens modgang. Og med modgang menes også noget så banalt som at skulle lave sine opgaver. Desværre har vi ikke vores Klasselærer næste år, men en ung og nyansat i stedet. Det er både godt og skidt... Nok mest skidt, men vi må vælge at se det positive i det - og både Matematiklæreren og Klasselæreren har lovet at sætte den nye lidt ind i situationen. Skolepsykologen vil skrive en indstilling til visitation af (flere) støttetimer til Ældste i klassen, så han kan hjælpes videre i de situationer, hvor stivsindet sætter ind.

Her til aften har Ældste og jeg været til klasseafslutning. Det var vældig hyggeligt - og som en ekstra bonus har Ældste 2 legeaftaler med klassekammerater i denne sidste uge inden sommerferien.

...Der er meget mere, men det kommer nok en anden dag, for nu er der mere hverdagsagtige ting og gøremål at huske på...

Skæbnetime

Det føles næsten som endnu en eksamen. Vi skal til møde på Børnepsyk om en time. Jeg skal køre om lidt og henter Manden Min fra arbejde. Jeg selv har holdt fri fra arbejde, for at komme for bare 3 timer er næsten spildt.
Det var meningen, at jeg ville have nået noget herhjemme, men i stedet har jeg ingenting nået... Ikke engang make-up. Det kan dog lige nåes ;-) Jeg ville faktisk have slået græsset, men det regner jo. I stedet har jeg drukket en kop kaffe og læst email, tømt opvaskemaskinen (og fyldt den igen).

Hvad jeg ville? Ingenting... Wish me luck...