Eller også er mit kreative gen Ganz Verschwunden!
For når jeg ser alle de forskellige bidrag til Operation Påskeglad, så bliver jeg jeg helt pinligt berørt! I har allesammen været enormt kreative og kærlige i jeres udfoldelser, sendt små gækkebreve eller hints eller andet med påskepakken, så modtager havde en mulig chance for at gætte afsender og måske ovenikøbet glæde igen med et tak...
Se bare, den dejlige Påskeglad jeg modtog i går!
Selv indpakningspapiret var hjemmelavet og med en fin påskehare på. Bagsiden af brevet, som I ikke kan se, er pyntet med den fineste ranke af små påskeharer, og osgå Yngste kunne se, at det var rigtig fint!
Han blev så begejstret for broschen, at han igen og igen måtte hen og kigge og røre ;-)
I Brevet står:
Kære xxxxxx
Så er det blevet tid til lidt påskeglæde.
En dag jeg tur i skkoven gik,
En lille alf jeg så,
Med hår og kjole lysegrøn
Hun midt i sneen lå.
Hun sagde: jeg er vårens fe, jeg
tryller vinter væk!
Så smilte hun og rakte mig
En lille vintergæk.
Vintergækker har vi ikke mange af på Nørrebro så derfor får du én med tankerne fra digtet.
Med ønsket om en dejlig påske sendes en hilsen fra xxxxx-xxxxxx
Tak! For den dejlige chokolade, som jeg delte med Manden Min, mens vi så dokumentar om Judas evangeliet.
Hvis giveren finder vej til min blog, må hun meget gerne lægge en besked :-) For hun er ikke en af dem, jeg er kommet forbi på min færd i Blogverden. Eller måske jo... Jeg har ellers forsøgt mig med mange fantasifulde søgninger på google.
Men på den anden side, så har jeg heller ingen anelse om, hvem i Blogverden jeg har sendt Påskeglad til ;-) Så et hint til modtager ...Som det eneste, der er givet - som sagt har jeg bare sendt pakken uden at tænke på gækken i det... Jeg har sendt min Påskeglad i en skotøjsæske til små bitte børnesko fra Ecco.
Så hermed min uforbeholdne undskyldning for min manglende kreativitet og udfoldelse udi påskelegen!
Recent Comments