I dag har Yngste været til ørelægen. Alt næsten godt. Det var bare et almindeligt check. Stadig en smule forkølede ører, som Ørelægen kigger på igen om en måned.
Det er ikke ofte, at vi er i storbyen, så da vi ankom lidt tidligt osede vi i Merlin efter en ekstra fødselsdagsgave til Manden Min, der har fødselsdag i morgen.
Vi fandt den også. CD'en med Alphabeat, som er glad musik. Manden Min kender det ikke, men det kunne han jo komme til ;-)
Hos Ørelægen gik alt som sagt fint. Yngste kender turen, så det er der ingen ben i.
Ude igen kunne vi jo lige slå et smut forbi H&M for at kigge på gave til Ældste, der har fødselsdag sidst på måneden. Yngstebanditten lavede lidt ballade, og jeg måtte finde ham rundt omkring i butikken et par gange. Ikke særligt sjovt, men jeg fandt et par pæne bukser og en t-shirt til Ældste. Måske bliver han ikke glad for den bløde gave, men sådan skal det være. Han får jo også andet - hvad er dog ikke besluttet endnu...
Yngste duftede ikke specielt rosenrødt, da jeg fik indfanget ham en sidste gang, og så gik jagten på et sted, der kunne servicere os på det punkt. H&M kan ikke... Efter en ren ble gik turen endelig hjemad.
En god tur hjem med meget trafik, men også med mange spændende lastbiler. Yngste gumler kiks og jeg et æble. Undervejs og næsten hjemme tænker jeg, at jeg skal huske at "gemme" fødselsdagsgaven til Manden Min.
OH GRU!
Hvor er posen fra Merlin????
VÆK!
Nu må jeg så ringe til Ørelægen i morgen og håbe på, at det var der posen blev glemt...
Nogen må ha' ædt min hjerne, for så glemsom plejer jeg altså ikke at være. *ØV*
Recent Comments