Dagen i dag startede på dejlig vis med morgensang, stearinlys og flag, og med kys og kram og gaver.. Ikke overraskende, for sådan har den 19. august startet for mig i - ja- 33 år (næsten).
Jeg blev begavet på allerbedste vis med hele 3 overraskelser ud af 4.
Det hele havde jeg ønsket mig, men den største overraskelse (for det vidste jeg ikke, at jeg ønskede mig) var en tur i teateret i selskab med Manden Min og Anders Matthesen til november. Det glæder jeg mig godt nok til!
Et andet ønske, der blev opfyldt på bedste vis var ønsket om en MP3-afspiller til at bruge på løbeturen... Intet mindre end en IPod Shuffle kunne gøre det, og jeg glæder mig til at få den lille dims med ud på løbeturene :-)
Og så var der dametasken med gode stropper i en størrelse, der kunne bruges til noget ;) Så jeg fik en lækker taske i blødt læder med store stropper og uden den sædvanlige skulderstrop, der altid er til overs eller for lang...
Fra Moster, Morfar og Mormor (altså Drengenes) fik jeg en dejlig strikbluse. Det vidste jeg nu godt, eftersom jeg selv havde været i butikken og prøve den inden købet ;)
Og kollegaerne fik smagt den fynske fødselsdagskage. Intet mindre end brunsviger kan jo gøre det, vel?
33 år er ingen alder - er det ikke sådan, der er?
Recent Comments