MrsBaloui

Tiden er noget mærkeligt noget,

jeg har aldrig helt forstået, hvad den eg'ntlig er for noget.
Jeg kan ikke røre den, jeg kan ikke smage den,
og jeg kan ikke lugte den.
Hvad er den for noget? Jeg ved det ikke.
Timer, dage, uger og år - alt jeg ved, er tiden går.

Tiden er noget underligt noget,
jeg har aldrig helt forstået, hvad den eg'ntlig er for noget.
Er den lilla eller gul? Er den kantet eller rund?
Er den bitter eller sød?
Hvad er den for noget? Jeg ved det ikke.
Men når melodien slutter, ja så' der gået 2 minutter.

Det føles som i går, at jeg bandede det hele væk - at jeg bare ønskede at blive gadefejer - eller tænkte om græsgangene er grønnere på den anden side...

Og alligevel er det 14 dage siden - 14 dage med 110 km/t rent jobmæssigt. "Min" udfordring er endnu ikke løst, men jeg har i samarbejde med vores Customer Service fundet en masse symptomer på sygdomme i systemet, som vi må bede "de højere magter" om at løse, men heldigvis har jeg nu fundet flere forklaringer på de afvigelser, som vokser sig større for hver måned, der går.

Jeg tog min laptop under armen og drog til Bruxelles til konference med de øvrige controllere i North Europe og kom tilbage med fornyet tro - og viden om, at jeg/vi i DK absolut ikke er de eneste med horrible afvigelser!
Ikke, at det har indflydelse på de reelle tal, men eftersom vi har et system til bogføring og et andet til Management Reporting, så er det uhyggeligt vigtigt, at de to systemer også stemmer overens... Vi fik en længere forklaring - som dog alligevel for mit vedkommende ikke er fyldestgørende nok - men min datamatikerbaggrund, så vil jeg vide, hvordan det teknisk hænger sammen og ikke bare have en overfladisk gennemgang - der afsluttes med, at afvigelser vil der altid være...

Så hvis nogen kender en god (og oveskuelig) dokumentation om SAP - Business Warehouse (BW), så sig endelig til... I øjeblikket er jeg ved at trevle hele den sparsomme dokumentation af de forskellige elementer igennem for at få en dybere forståelse for hvilke variable, der bliver beregnet ud fra gennemsnit/Moving Average - hvilke der er manuelt tastet og hvor meget vi reelt får fra FI og Billing Documents.... Og Fragt... *suk* Hvor mange lag er nødvendigt at arve op igennem systemet? Men OK, sådan er det at arbejde i en multi international koncern, hvor lille DK nærmest er insignifikant i det store billede...

Og hvis jeg lyder lidt vrøvlet.... Beklager - arbejdsskadet...

Ud med Kortisolerne!

Når det går allerværst, så kan jeg ikke sove om natten - har hjertbanken og let til tårer, bliver trist til mode og det føles som om verdenen og hverdagen opleves gennem et filter - som om man har en nylonstrømpe over hovedet og ikke kan nå alle de positive detaljer ved livet...

Jeg kender efterhånden symptomerne, når de kommer - også de små, så nu er udfordringen at gøre noget ved det...

Jeg løber!

Både for min fysiske sundhed, men en meget stor del af løbeturene er også for den mentale sundhed - for hovedrengøring, for at slippe jobbets travlhed. Og det lykkedes som regel også, når jeg altså kommer afsted.

Jeg er nået dertil i mit job, hvor jeg overvejer, om det er her jeg vil være... Jobbet er smadderspændende - og travlt - og de fleste af mine kollegaer er rigtig søde, hjælpsomme og imødekommende (men desværre ingen regel uden undtagelser).

Jeg ved, at kan jeg få dette under kontrol og få løst den kæmpe opgave, der ligger udoverskuelig på mit bord, så kommer jeg sejrende igennem og får igen lyst til at være der, hvor jeg er - men er opgaven for svær, eller jeg skal have "ponk" for den - eller at andre opgaver -pga dennes kompleksitet- må hænge på hold i længere tid, så ved jeg også, at det vil forfølge mig som en sort sky...

Jeg tænker, om jeg måske har fået job blues - og om det er det, jeg får efter ca 1½-2 år samme sted?

For det er ikke det første job, jeg har haft disse tanker om - på dette tidspunkt i forløbet...

Jeg vandt "Den Blå Ko"

Min bedste løbeoplevelse i 2010 var helt sikkert Lillebælt Halvmarathon! Mit første ½-marathon (og helt sikkert ikke det sidste).

Desværre har der ikke været så mange andre motionsløb, som jeg har deltaget i. Der har været mange grunde - en af dem har vel været travlhed andetsteds, men desværre mistede jeg også noget gejst i min fokuserede træning op til den 8. maj 2010. Det betød, at efterfølgende er jeg ikke kommet ordentligt igang med mine 3 x ugenligt løb.

Jeg har altid været motiveret af at kunne træne frem mod noget, så hvis jeg sådan kan sprede et par (eller mange) motionsløb henover året, så holder jeg en god træningstilstand og motivation.

Så jeg greb muligheden, da jeg opdagede Vejle Ådal ½ maraton (link til pdf). Jeg målrettede igen min træning og kom (lidt for) langsomt igang med at øge distancen. Mit venstre knæ har knirket en del, og jeg har jo passet på det. Åbenbart bare ikke nok! Efter lørdagsturen (for 14 dage siden i morgen), som ellers gik rigtig fint og i godt pace, fik jeg hundeondt i knæet, så ondt at R.I.C.E måtte i brug. *ØV ØV ØV* Jeg prøvede lidt til i onsdags med en lille tur i meget moderat gå/løbe/gå-tempo, men må indse at der skal mere til.
Mandag skal jeg til massage, så må vi håbe, at han kan finde tryllemidlet til fremtidig træning.

For jeg fandt Den Blå Ko! Og er nu den lykkelige ejer af et startnummer alt inkl. til Lillebælt Halvmarathon den 7. maj 2011. Den næsten udsolgte Lillebælt Halvmarathon (i skrivende stund er der 44 pladser tilbage - 10.956 tilmeldte).
Jeg er så heldig at have vundet et startnummer, så jeg slap for at skulle tilmelde mig som VIP i går.

I dag har jeg jo slet ikke haft tid til at tænke på blå køer eller billetkøer eller...

I dag har jeg haft første arbejdsdag som Økonomisk Controller og HR-medarbejder! Og sikke en dejlig måde at starte på. Jeg mødte kl. 9.00 og gik hjem kl. 13.30. Jeg blev budt velkommen i receptionen og på mit nye skrivebord stod en kæmpe buket blomster.
Formiddagen gik med introduktion til en lille flig af koncernen og til branchen generelt. Jeg blev budt velkommen til og blev allerede fra start stillet i udsigt, at der skulle nok blive brug for mit kloge hoved og analytiske sans, så må vi jo bare se, om de vitterligt også har ret, når de er så ovenud overbeviste om, at jeg er den rette til jobbet.

Det er lidt en stor mundfuld sådan, som jeg er blevet modtaget. Men jeg glæder mig meget til at udfylde rollen og forme jobbet, som der er brug for :-)

Septemberstatus

Hermed blev det september og snart er oktober på vej. Ingen overraskelser i det. Årstiderne går sin vante gang og livet dermed.

Det er pinligt, at jeg endnu engang har været månedsvis om at få skrevet - og det er jo ikke fordi mit job har taget al tiden... Eller måske lidt alligevel... For jeg har ikke ligget på den lade side her! 2 måneder blev det til som ledig -eller aktiv ledig, kan man vist kalde det. 8 jobsamtaler, hvoraf de 4 havde virksomhederne selv henvendt sig *stort smil*. Lidt frækt kan man vel sige "Jeg troede her var krise?"

1. oktober tiltræder jeg nyt job som Økonomisk Controller og HR-ansvarlig i en dansk afdeling af en stor Norsk koncern. Væk fra daglig bogføring og det meste af det "almindelige" administrative. Det er mig, der skal have styr på de danske regler, retningslinier og deadlines omkring hele det økonomiske aspekt, samt hele delen omkring personalejura :-) HR bliver mest som i administration - ikke HR-udvikling, men man kan ikke få det hele *griner*.
Helt utilsigtet har min tidligere chef givet mig en chance af de store, for havde det ikke været for mit CV på Jobnet, så havde min nye chef ikke fundet mig, da jobbet ikke er blevet annonceret!

Da jeg får længere til job og på en noget mere trafikeret vej, har vi valgt at blive en familie med 2 biler, selvom vi ellers ville have forsvoret det. Men økonomisk kan det faktisk betale sig at købe bil nr. 2, da Passat'en er en dieselbil og aldrig ville overleve i længden med de daglige korte ture.

En Toyota Aygo 1,0 5-dørs med air condition (fordi den fulgte med (næsten) gratis). Vi har fået den til en rigtig godt pris, så selvom vi måtte gi' lidt ekstra for den der ESP som ellers er med i søsterbilerne fra Citroën (C1) og Peugeot (107).

Der var mange andre biler inde i billedet - og bare en detalje, så startede vi snakken om bil nr. 2 som en snak om brugt (meget brugt) og billig bil, men hurtigt indså at man ikke fik meget for startbeløbet omkring de 15.000,- og indså lige så hurtigt, at der ikke var langt fra en brugt bil til 70.000,- til en billig ny - og så gik der design, sikkerhed og køreglæde i det.
Jeg glæder mig helt vildt! til at få min nye bil engang til efterårsferien.

August gik hurtigt med et par dejlige feriedage i Hamburg, skolestart for både Yngste (0.B) og Ældste (5.A), jobsamtaler og møder med A-kassen, sommerfester i forskelllige sammenhæng og løb. September er snart gået på næsten samme måde med at få en ny hverdag til at fungere godt og gnidningsløst. Oktober må så bruges til at få nye rutiner indarbejdet i hverdage, nu med Mor på fuldtid.

Det er utroligt så hurtigt man vænner sig til at have bedre tid til det hele...

Jeg håber, at transitionen den anden vej bliver lige så velbalanceret.

Nye muligheder

Der er mig givet nye muligheder i mit jobliv. Ikke frivilligt, men når det skal være, så valgte jeg at det ikke skulle være efter 3 måneder, men allerede her til 1. august.

Når punktummet er sat, er der ingen grund til at trække pinen. Jeg hader lange farveller, og hvis det er for at spare, så lad dem da spare lidt ekstra, så jeg kan holde hovedet højt og bruge min tid på bedre gøremål.

Det er en mærkelig følelse af have 8 dage tilbage på job og ikke vide, hvad der skal ske efter ferien. En forløsende følelse var det at meddele chefen, at de er på egen hånd fra min feriestart på næste torsdag. Og selvom vi kan klare os OK uden de første 3 ugers dagpenge - og i det hele taget med mig på dagpenge, så er det alligevel at tage et skridt ud i det rene ingenting, sådan rent økonomisk.

Jeg har allerede sendt den første ansøgning og har flere liggende på skrivebordet. Eneste anke er den sædvanlige (kvindelige) usikkerhed på egne evner. Jeg ville gerne et skridt op ad karrierestigen, men ser mig selv til stadighed kigge på stillinger, som jeg kan bestride uden nogen former for faglige usikkerheder - og sortere de mega-spændende og krævende jobs fra, til trods for at jeg har en HD i Regnskab og Økonomistyring, så tvivler jeg stadig på, at jeg kan fylde sådan en stilling ud. Værst er det, hvis jeg er eneste på pinden, så er der ingen at spørge.

Drømmen er en stilling i en lidt større organisation, hvor der er plads til udfoldelse og kollegaer indenfor samme fag, så man ikke står Palle-alene-i-verden med sine problemstillinger og udfordringer.
Jeg hart til dato været i små-mellemstore organisationer, hvilket er en klar fordel i forhold til mangfoldighed i opgaver, men også til tider frustrerende, fordi man ikke altid kan få lov til at fordybe sig i sine primære opgaver.

Manden Min har været helt fantastisk. Vi er to om denne beslutning, og han støtter mig hele vejen. Han ser fordele og muligheder i modsætning til mit moderate sortsind. Derfor ved jeg også, hvad jeg skal bruge min tid på, når ferien er slut. Etape 2 i vores renoveringsprojekt på vores udlejningsejendom, for nu er det 1. salen, der står for tur. Og får jeg computerabstinenser, kan jeg bare gå i krig med QXL og de kæmpe mængder af aflagt tøj, legetøj, bøger, spil og ... som vi har valgt ikke at tage med i vores nye bolig.

Nogen, der mangler en flot og meget velholdt grøn Odder klapvogn med lufthjul???

Sommer...

Det er sommerferie her på bloggen - også selvom jeg ikke har haft ferie siden sidste indlæg den 19. juni.

Det har været svært at finde ro - og finde emner til at skrive. Eller emner har der jo været nok af, men ikke alle egner sig hertil - og masser filtreres fra, fordi min store dille ligenu (og det har det været siden nytår 2008/2009) er løb, løb og atter løb. Det er vel ikke det fedeste at blive ved med at høre om, hvor fantastisk jeg synes løb er - hvilken fornemmelse jeg har i krop og sind, når jeg løber - og især har, når jeg har løbet - vel?

Og travlhed på jobbet har der været masser af, men det er ikke det sjoveste at skrive om, for ikke at sige, at når indlæg nr. 5 handler om, at tingene er svære at nå på job med kun 30 timer om ugen til rådighed, så taber man nok nogle læsere til andre og mere lystbetonede blogindlæg.

He! Og så skal jeg nok heller ikke sige mig fri for at være ramt af Facebook-bølgen...

Men hvis man kigger på alle projekterne fra dengang i maj, så er det ganske mange bolde, der er i spil og som holdes i luften til tider med mere ynde end andre gange, men familiesamarbejdet arbejdes der på, og det går som regel godt.

Det, der har fyldt mest i de personlige tanker, er Drengenes forsinkede vækst og Ældstes pre-teenager-tilbøjeligheder... Det første er vi tættere på end nogensinde på at få en afklaring omkring. Desværre hedder ventetiden på den afgørende undersøgelse 4 måneder, men vi er inde i systemet med begge og har nu en børnelæge med forståelse for min bekymring og som ikke bare skyder det ind under "arv og genetik" med henvisning til min manglende højde - tænk, hvis det også skyldes manglende væksthormonproduktion (for alle i min familie er højere end mig).
Ham pre-teenageren arbejder jeg videre med. Og forsøger at vælge mine kampe med omhu, for det kan blive en værre kattejammer, når det først går for sig. Jeg har ladet mig inspirere af Ross W. Greene, og forsøger med mantraet "Børn gør det rigtige, hvis de kan".

Vores ferie på 3 uger er snart forbi. I næste uge går det løs med arbejde, børnehave og skole. Vi har haft en dejlig ferie, blandet "arbejde" på ejendommen (oprydning), småture til Rømø og Givskud Løvepark (og vi når nok også en tur til Legoland) og så en dejlig 5-dages ferietur til Sydtyskland, hvor vi boede på et lækkert hotel i Furth nær Nürnberg og derfra kørte på ture til Playmobil FunPark, Legoland Tyskland, Industrimuseet i Nürnberg og - nårj ja - stod på ski i Snow Dome Bisbingen på vej derned.

Tilsidst... I slipper ikke for lidt løberhistorier alligevel ;-)

På lørdag løber jeg Juelsminde Run 2009 10,5 km.
Jeg har nemlig vundet et startnummer i en lodtrækning på Tracktime.dk, så selvom jeg har rationeret motionsløbene af hensyn til familien (ellers var jeg nok afsted hver eller hveranden weekend, for jeg eeeelsker det sus!), så bliver min sommerferie afsluttet aktivt og med manér!

Morgenglæde

Efter morgensne og kulde og en længerevarende cykeltur end ellers ligger der en lille glad hilsen i min indbakke på arbejdet.

Jeg smiler endnu og deler gerne et kig til 2.000 Highfives:

Det er Alexander Kjerulf og Projekt Arbejdsglæde, der denne morgen giver lidt ekstra varme til de kolde tæer.

Tilmeld dig deres glade og positive nyhedsbrev og få selv del i smilet.

RIGTIG GOD FREDAG!
   OG RIGTIG GOD WEEKEND!
      RIGTIG GOD UGE 8! :-)

For i morgen kører vi på skiferie, så der bliver nok lidt stille herinde i 8-9 dages tid...

En lang mandag

Det var lidt som en kold tyker at komme af sted i morges.

En brat opvågen til hverdagen efter 14 dages dejlig ferie, hvor vi har sovet længe! En enkelt dag blev den 10! inden Yngste (som den første) stod op, men det var vist også kun fordi jeg var vandret med ham i seng, da han kom ind til os kl. 6.15 ;-) På det tidspunkt er det så, at man kniber øjnene sammen og messer "Det er ikke morgen endnu. Det er ikke morgen endnu".

Vi var ellers i god tid fra starten, men tempoet blev bare langsommere og langsommere, og vi endte med, at jeg måtte aflevere Yngste i børnehaven, fordi Manden Min ellers ikke ville have nået sit Nytårsmøde kl. 8.00.
Hvilket var helt OK, for det er altid en oplevelse at have Yngste med sig på cyklen (jeg går med cyklen, og han sidder bagpå med cykelhjelm). Vi snakker altid om alverdens ting på vores korte vej til børnehaven. Mindre end 5 minutter tager turen, men hele verdenen bliver vendt op og ned og på hovedet, når man samtaler med en fire-snart-femårig dreng med øjnene åbne og opmærksomheden vendt udad.
Ældste går selv i skole. Det har han gjort længe, og vores mandagsture, hvor jeg fulgte ham til skole for at starte ugen godt, er definitivt slut. Han skal i hvert fald ikke følges i skole af sin mor! Men han kan være en hård nyser at få afsted. Der er rigtig mange ting, han gerne vil nå (og et herligt spejl lige ved udgangen), så tit er det faktisk det, der bliver bagstopperen for, om vi andre når vores til tiden... Jeg har seriøst overvejet, om det spejl skal ned, men vi andre bruger det jo netop lige til at rette på tøjet, inden vi begiver os på vej.

Min egen dag i dag gik fint, omend en smule hektisk. 14 dages ferie lige inden regnskabsafslutning, passe vist ikke helt i tråd med mit ønske om at sørge for en jævn arbejdsfordeling over hele året. Men jeg gør det gerne igen (og igen og igen), for det er det hele værd.
Og chefen forbarmede sig over den stakkels forfrosne "bogholder", så jeg slap for at være med på det kolde lager til statusoptælling TAK! (Selvom jeg havde forberedt mig på det og taget skiundertøjet på). Til gengæld fik jeg ordnet så mange andre ting, at jeg næsten (men kun næsten) er med i forhold til det almindelige i 2008.

Kvart over tre sendte jeg en sms til Ældste på hans nye mobil, at jeg var på vej hjem. Manden Min hentede Yngste, og lidt i fire var vi alle hjemme igen efter første hverdag i 2009.
Desværre havde Ældste haft en skidt dag i frikvartererne og i SFO, han var blevet drillet og sulet flere gange. Først af de store fra 6. klasse og derefter af nogle af drengene fra parallelklassen. Det er bare ikke i orden. Derfor gik der noget tid, fra vi kom hjem, til vi fik løbetøjet på og kom afsted.

Og det var ikke uden sværdslag, trusler om bål og brand, flere former for motivation og løfter om et lettet hjerte og svensk pølseret med rigtig fløde, at vi 45 efter planen stod udenfor og klar til at teste, om lørdagens rute kunne løbes lidt hurtigere.

Manden Min kunne imens bruge al sin positive energi på at få Yngste ud af sine sure miner. Der var mange ting Yngste kunne finde på, at der var galt, men mest af alt handlede det om, at det er lidt hårdt at være 4 år og starte op i børnehave igen efter 14 dages dejlig ferie, hvor vi stort set ikke har haft noget planlagt (udover julehygge, klargøre spisestue til jule- og nytårsgæster, lege med julegaver og lave igenting - sammen).

Vores 3,38 km (i følge IFORM) blev løbet i flot stil næsten hele vejen og næsten uden, at Ældste fik pibevejrtrækning. Han kunne selv - efter ganske kort tid - bekræfte, at man faktisk fik det bedre inde i humøret af at løbe. Han respekterer også flot, at jeg egentlig ikke gider snakke, når vi løber, fordi jeg nyder stilheden og det at tømme hovedet.
Måske jeg alligevel kan bringe ham noget godt på vores løbeture, selvom jeg i dag måtte true med, at hvis ikke han holdt sit løfte om at løbe med, så var det ikke sikkert, at han fik budet en anden dag...
Han spurgte også selv, om vi kunne tilmelde os et løb, så vi havde noget at træne hen til. Hvor vil det bare være dejligt, hvis noget af hans urolige energi kunne løbes væk. Han ville i hvert fald have godt af det!

Da vi kom hjem sad Manden Min og Yngste på gulvet og legede hyggeligt. Eller næsten. For Yngste havde gemt sig og sprang frem for med sædvanlig success at forskrække sin Mor. OG for at vise mig det flotte malede skilt på døren, hvor der stod KOLDSKÅL! (Gæt hvad vi skal have til aftensmad i morgen, hvis jeg kan finde et sted at købe det og kammerjunkere).

Resten af aftenen gik fint.
Ældste blev sendt i bad, mens jeg fandt et par kartofler og gulerødder og i en vis fart fik lavet en portion spiselig Svensk Pølseret, med rigtig fløde og uden løg ;-)
Ældste valgte selv at læse sin godnathistorie i sengen, mens Yngste fandt tæppe og "Derfor prutter man" frem til godnatlæsning.

Og nu er det min tur til at finde godnatbogen frem. Og i bogstaveligste forstand...

Jeg læser Sov Godt.

Nu gik det ellers lige så godt...

med at få skrevet på bloggen... Altså der i midten af august...

Jeg bestod første "svendeprøve" på job. Bestyrelsesmødet med præsentation af (mig og) virksomhedens tal. Jeg havde lidt sved på panden inden da, for der manglede tal for 4 måneder, og ved nærmere eftersyn, var de foregående heller ikke helt korrekte. Det lagt pænt på flex-vægtskålen, hvilket er helt OK for mit vedkommende, for det er altid rart at være i overskud, hvis man skulle få lyst til en ekstra fridag i utide (faktisk har jeg så mange timer til gode, at jeg kan holde 3 dage i efterårsferien helt "gratis").
Heldigvis for min fantastiske mand, der overtog alt vedr. det derhjemme og tilmed sagde, at nu skulle jeg bruge den nødvendige tid, så skulle han nok sørge for resten!

Hverdagen med aktive børn har også i den grad indhentet mig!

Tirsdag går Drengene til svømning. Heldigvis på samme tid og på samme sted (men ikke i samme bassin), og det har gjort det lidt hyggeligere at kunne se begge sine børn i et elsket element ;-)
Den Yngste vandloppe har svært ved at holde fødderne på bunden, som nu svømmelæreren gerne ser her i starten. Han vil slå kolbøtter og dykke og... Hvorimod den Ældste gør sig seriøst og flot i det våde element og gang på gang bliver bedt om at vise frem. Den ene fylder mit hjerte med latter, den anden får det til at svulme af stolthed.
Ældste går også til kor og minikonfirmand, men det er lige efter skole, så det klarer han fint selv at komme til og fra.

Onsdag er det Yngstes tur til Ræs & Fræs og drengegymnastik med 110 km/t på airtracken, kolbøtter i hobetal og sjov og ballade for raske drenge.
Efter skole går Ældste til keyboard, som han er rigtig glad for. Han går selv fra skolen til øvelokalet, hvilket er en gåtur "tværs" gennem byen på ca. 15 minutter. Han er startet her efter sommerferien og udviser stor interesse og øver sig hver dag. Vi har valgt at købe et keyboard allerede nu, for han skal have en chance for at dyrke musikken, hvis det er det, han vil (og vi andre synes også, det er sjovt at spille, selvom vi er lige så meget begyndere som han er).

Torsdag er den værste, hvor Ældste først går til fodbold fra kl. 17.00 til 18.00, og skal til spejder kl. 18.30! Der er ikke plads til megen hurlumhej derimellem, knap nok til en rugbrødsmad (selvom den er smurt på forhånd) og til skift fra "fodbold-uniformen" til den blå spejderuniform.
Men han vil begge ting!
Fodbold giver ham et bedre sammenhold med mange af drengene fra klassen. Han føler, at han er mere med, når han går til fodbold sammen med dem - og det ser ud til, at han synes det er sjovt. Han skal nok komme efter det med konditionen, hvis bare vi passer vores fælles løbeture.
Spejderoplevelserne er mange og rigtig gode. Dem vil forældrene heller ikke undvære, for det udvikler ham i den grad socialt, og det har han også behov for. Det er nogle rigtig gode og rummelige voksne, der håndterer både temperamenter, spørgsmål og 35 børn i naturen på bedste måde til både UG og stjerne. Jeg ville ønske, at jeg havde den samme rummelighed.

Mandag og fredag er aktivitetsfri ;-)

Eller... Der ville jeg rigtig gerne selv nå at løbe og gerne sammen med Ældste, men vi trænger begge til også at lave ingenting, så den gode vane vi fik startet op i sommerferien med at løbe 2 gange om ugen er ligesom lagt i skraldekassen, hvilket er rigtig synd! Både for mig, men også for Ældste. Vi har ikke løbet sammen, siden vi deltog i et lille lokalt motionsløb for 14 dage siden :-( Og så er det ikke nemt at komme i gang igen.

Heldigvis for de 30 timer om ugen i stedet for et fuldtidsjob og dejligt at både Manden Min og Mormor tager så aktivt del i at få det hele til at nå sammen ;)

(Og nu må jeg vist hellere få lavet noget mere på jobbet)

Drømmestolen...

På mit gamle job havde jeg en rigtig god stol. Ikke en rigtig kontorstol, men derimod en form for skammel, der var ideel til at stå op ad og få rettet ryggen rank.

Det har jeg ikke mere, og det kan mærkes allerede i ryggen -ØV- Men heldigvis er der råd for det, og jeg har fået frie hænder til at finde det rigtige siddeudstyr.

Drømmestolen hedder Roll Rodeo og kommer fra Ergoforma.

Så må vi bare se, om jeg så overhovedet kan sidde rigtigt på den, for den er bevægelig i sædedelen, så man "sidder dynamisk og ryggen arbejder med."

Hvis jeg er heldig får jeg en på prøve i denne uge :-)

Det må være lidt ligesom at sidde på en bold... Bare uden at det fylder så meget.