MrsBaloui

Kreta, uge 22

Vi er kommet hjem igen fra en smuk og dejlig ferie. Desværre bød der sig ingen mulighed for at blive, selvom varmen og hinandens selskab gjorde os godt.

På Toxo Hotel havde vi en 3-værelses lejlighed i 2 plan med 3 altaner og dejlig udsigt til vandet.

Her er det udsigten fra altanen ved stuen (på 1. sal). Udsigten fra altanen fra 2. salen giver en længde i blikket, og vi voksne sad deroppe om aftenen og nød et glas køligt hvidvin, mens vi nød varmen fra de omkringliggende mure - her var der ikke brug for terassevarmeren ;)

Selvom vi måtte tidligt afsted fra Billund fredag morgen, så havde vi en forbavsende god tur derned. Det blev selvfølgelig heller ikke ringere af, at der stod en dame og ventede på os med vores lejebil klar til os, så vi ikke behøvede at bumle afsted i rejseselskabets bus.
Vi havde taget GPS'en med (og havde hjemmefra opdateret kortet og lagt koordinaterne ind på hotellet), så det var heller ingen problem at finde hen til Toxo Hotel i Platanias ca. 11 km fra Chania. Vi var selvfølgelig også forberedte på ikke at få vores lejlighed med det samme, men fik endnu en dejlig overraskelse, da vi blev vist derhen med det samme af hotellets ejerinde.

Vi havde mange ting, vi gerne ville se. 

Drengene ville gerne i swimmingpoolen hver dag, og det fik de lov til. De første par dage om eftermiddagen, men som de lyse skandinaver vi er, så var det for varmt selv efter kl. 16.00. Til gengæld var det super om formiddagen, så der blev leget og plasket til den helt store guldmedalje, mens jeg for første gang i mange år fik læst en helt almindelig skønlitterær bog. Ikke nogen fantastisk bog, men jeg fik læst den fra start til slut og efterlod den til en anden dansk gæst ;)

Markederne i Chania var et selvfølgeligt punkt på vores dagsorden, så første dag tog vi ind for at handle i det indendørs marked. Yngste var vild imponeret over både fiskehandler og slagter, for deres varer lå bare fremme. Ingen glasrude imellem, som vi er vant til hjemmefra.
Vi talte også alle kattene - og Ældste blev klattet på af en fugl! Ikke noget, han var videre tilfreds med, heldigvis for det medbragte vaskepulver blev yndlings t-shirten ren igen.

Vi så også et rigtig flot flyvershow på vej mod Chania den ene dag.

Vi var på vej ad den gamle vej og måtte holde ind på en lille rasteplads (det var der i øvrigt mange andre, der også gjorde) for at se det flotte show. Der var vel 6-8 flyvere i formation, loops og meget andet - med blå, rød og hvid røg. De fløj ude over vandet, og de fløj stærkt. Der blev sagt mange WoW! og efterhånden var vi da også en del, der stod der og kiggede på. Faktisk så mange, at det skabte knuder i trafikken, for på Kreta smider man åbenbart sin bil, hvor det passer sig - på med katastrofeblinket og så ind for at handle, snakke med ham i bilen bagved eller hvad de nu har af ærinder.
Sådan oplevede vi også en butiksindehaver efter siestaen havde bare "smidt" sin bil skråt bagved vores lejebil, der åbenbart holdt parkeret på "hendes" plads. Hun havde åbnet butikken igen, og kom roligt gående ud og parkerede på pladsen, da vi kørte derfra. Ikke noget panik eller noget...

Knossos skulle selvfølgelig besøges. Og det var stort og flot. Heldigvis havde vi et par Kreta-guides med, så vi kunne læse højt i dem undervejs, således at historierne om Kong Minos, Liljeprinsen og Dronningens megáron.

Jeg var meget imponeret over så velbarede freskerne var. Her til højre fresken med Tyrespringeren. Desværre var en stor del af Knossos spærret af på grund af det omfattende restaureringsarbejde, der er i gang. For godt nok ville Arthur Evans bevare for eftertiden, hvad han udgravede, men alt det han støbte i beton maser nu det underliggende, så skal der findes en løsning på.

Hvad jeg også var imponeret over, var Drengenes tålmodighed og nysgerrighed. Yngste taler stadig om Liljeprinsen, sådan kan du huske agtigt.

Og vi fejrede Yngstes 5 års fødselsdag med islagkage lavet med hjemmebragte lagkagebunde og bananasplit-is og jordbærmarmelade. Han fik gaver på sengen og flag og sang og lys. 5 grønne lys var der i lagkagen, der var ved at smelte væk for os, før vi fik den lavet færdig. Vi havde en rigtig dejlig dag ved Swimmingpoolen om formiddagen og med en tur rundt i bilen om eftermiddagen.

Jeg kunne ikke dy mig, og måtte plukke en appelsin ved en af de uendeligt mange appelsin- og citronlunde. En appelsin, der blev taget med helt hjem og senere blev til pynt i en børnedrink, som Yngste bestilte til at ligne Den-fra-Kreta.

Resten delte Faren og Moren og nød Kretas varme og sødme endnu engang ;-)

Oliven! Ikke at forglemme, så er Kretas oliven nogen af de bedste i verden. Og hvis ikke der er appelsiner eller citroner, så er der oliven. Oliventræer så langt øjet rækker, overalt.

Jeg ville rigtig gerne ind og se en rigtig olivenfarm med oliemølle und alles. Og havde hjemmefra fundet det rigtige sted, der - som det eneste på Kreta (og vistnok også i hele Grækenland) - udvinder deres -økologiske- oliven på en rigtig stenmølle. Biolea ligger på Astrikas Estate ca. 25 km fra Chania. En lille køretur, ikke? Men GPS'en mente anderledes og vi fik en ret "spændende" tur op over et eller andet bjerg af små bitte og meget hullede veje, der herhjemme ikke ville værdiges et blik var her optegnet som gode veje... Vi fandt det -efter at have opgivet og ledte efter et sted at vende. Blot for at finde det hele lukket og slukket og meget tomt. Heldigvis var der nogen hjemme i privaten, og konen Christine forbarmede sig over den stakkels danske dame, der stod der og virkelig, virkelig gerne ville se deres produktion. I øvrigt producerer de slet ikke olivenolie i maj måned! Det foregår sen efterår og vinter, så der var stille i produktionshallen, men vi fik en god og grundig forklaring på deres produktion - og på, at stenmalet olie er langt bedre end andre typer olie, fordi de gode næringsstoffer ikke bliver vandet ud under processen.

Jeg var så heldig at få lov at købe nogle flasker med hjem. Det er -uden sammenligning- den bedste olivenolie jeg har smagt!

Selvfølgelig er der også historie bag olien, der vækker begejstring, men både olien au natural og den med appelsin er bare *mums*

Så for at svare Kristina og Moster Tulle...

Ferie var god! Jeg ville gerne være blevet dernede. Børnene snakker om den med varme i stemmerne stadigvæk. Yngste spørger til, om vi kan holde hans 6 års fødselsdag på samme måde. Vi voksne har talt om mere charter.

Hverdagsramte er vi blevet igen-igen, men det vidste vi ville komme. Om en uge og 1 dag har Ældste sommerferie fra skolen og om 31 dage har vi 3 uger foran os, hvor vi bare skal passe på os selv og hinanden. Indtil da løber jeg bare videre 3 gange om ugen og passer det jeg skal.

Ευτυχείς διακοπές!*

Og på Kreta er der i den kommende uge mellem 24°-30°og dejligt solskin.

Jeg ved, at der har været temmeligt stille her på bloggen i temmelig lang tid. Jeg forsøger at følge med hverdagen, og det giver sig udslag i, at jeg har svært ved også at følge med herinde. Det er den samme sang som ellers, men sådan ser det bare ud i perioder.

Men jeg vil nyde solen, varmen og roen. Jeg vil nyde familien, poolen og stranden i nærheden. Jeg vil nyde vores lejebil og alle de steder, vi finder på at køre til. Jeg vil nyde at fejre en dejlig drengs 5-års fødselsdag, og jeg vil nyde vores første charterferie i over 6/7 år.

AH!

*God ferie!

Hverdagsramt

Selvom der ikke sker meget herinde, er det absolut ikke, fordi der er stilstand i livet udenfor...

Tværtimod - og sådan plejer det jo at være.

Heldigvis har vi en dejlig tur til Kreta sidst i maj at se frem til, og noget af tiden går da også med planlægning af ferien.

Ellers har tiden været præget af mit kursus hver 14. dag, arbejde og børn til lægen. 2 x speciallæge i Horsens er det blevet til. Så må vi se, om der er noget med det der vækst-halløj eller ej.

I går skulle jeg have arbejdet hjemme for at få nået nogle af de opgaver, der kræver lidt mere ro. Læg mærke til skulle have, for hvad sker der?

Blue screen of death og 2½ timers fejlfinding, scandisk og defragmentering.

Ellers går det vel meget godt... Intet nyt er jo godt nyt...

God Weekend!

Påskegaven

Det har været en forrygende påske!

Tror måske også, at vi gik i "påskemode" alleredet ugen forinden, hvor jeg havde en fridag midt i det hele sammen med Yngste, hvor vi bare hyggede hele formiddagen inden et besøg hos Ortopædklinikken for at få tjekket op på, om fødderne er i orden.
Og JA alt OK, noget med at vinklen i hoften ikke er helt udviklet, hvilket bevirker den let indadgående forstilling. Specialsko og -træning er unødvendig, for han gror sig til det. Så meget for "hysteriske" pædagoger, der snakker som de har forstand til. Selv ergoterapeuten har ikke været opmærksom på, at det skæve i fodstillingen kom helt oppe fra hoften. Så tror da pokke, at Drengen bliver træt, når det er på tur... Når de går et skridt svarer hans hoftestilling til at han skal gå 2-3 - og når han så er et hoved mindre end de andre, så kan man med de positive briller sige, at han er i kanon god form, når han alligevel kan følge med dem på tur!

Så var der Operation Påskeglad 2009, der gjorde mig glad i slutningen af ugen. En tur på posthuset gav en kæmpe kasse med en smukt indpakket påskegave i sort og sølv.

Indeni var der disse 2 flotte landskaber i aftensol.

De har endnu ikke fundet deres rigtige plads, for det skal der være til dem. Plads. De skal hænge sammen, for sig selv, så man rigtig kan nyde farverne.

Tusind tak til min påskehare Eva!

Selvfølgelig fik jeg også selv afleveret en påskepakke. I år måtte jeg på posthuset, for Frederikssund er ikke lige forbi, hvor jeg kommer fra. Ikke som sidste år, hvor jeg selv afleverede pakken.

Inspireret af de mange fine billeder på Facebook, pakkede jeg også min påskegave fint ind, inden den blev pakket i en boblekuvert modtager på.

I år har jeg skrevet afsender på. Ikke noget link hertil, men en hilsen på Facebook i stedet.

Jeg har nemlig også overgivet mig til det der halløj. Kunne efterhånden godt se, at det kunne give et ekstra element til det med at holde kontakten ved lige med gamle klassekammerater og kollegaer (ja og med vennerne generelt).

Påskens fantastisk vejr bød på en masse havearbejde, så vi nu kan smile og nyde havudsigten igen, for nu er æbletræet igen beskåret og udsigten klar. Græsset fik også en ordentlig tur. Først med græsslåmaskinen og dernæst med plænelufteren - en lille smart maskine, der river mosset (og en masse andet) ud af græsplænen. Den behandling gav bare pletter, så gødning og ekstra frø kom også frem. Bedene er dækket af et smukt lag brunt bark og de sidste fliser lagt på plads, så nu kan sommeren bare komme an!

Legoland på åbningsdagen den 4. april blev der også tid til. Selvom vi havde sagt aldrig igen, havde vi en rigtig dejlig dag med bare arme og luntetempo sammen med alle de andre, der også mente, at det var en god måde at bruge sin første lørdag i april på.

Påskeharen kom på besøg Påskedag med dejlige chokoladeæg og -mariehøner gemt godt i havens mange kroge.

Søndag eftermiddag var til visit hos gode venner på en nærliggende campingplads, og eftermiddagsteen blev til aftensmad og aftenhygge. Børnene legede på legepladsen ved siden af, så selvom Ældste havde forudset at skulle kede sig massivt (han havde 2 bøger med), så hyggede han sig lige så godt som de 2 næsten-5-årige venner. Vi har været i "graviditesgruppe" sammen Moren og jeg, så vores to børn - hendes datter og vores Yngste er som pot og pande ;-) Faktisk så meget, at de ikke havde plads til de andre børn i deres leg dengang graviditetsgruppen blev til en mødregruppe.

2. Påskedag - mandag - kørte Ældste og jeg afsted sammen tidligt på formiddagen. Dagen stod i motionsløbets tegn, så vi kunne få resultatet af vores træning sammen. Det har været en hård nyser at få min ellers dejlige 10-årige søn med ud at løbetræne, mne han havde selv meldt sig til løbet, så må man også træne - og gennemføre.
Alle mine bekymringer og tanker blev gjort til skamme, for min seje unge løbe alle 5 km! Næsten, for der var indlagt 2 hårde stigninger, hvor vi var nede og gå 5-20 skridt, før tempoet igen blev sat op. Vi gennemførte den dejlige tur i skoven på 30:47, hvilket er et stjerneresultat for os begge! Han blev nr. 3 ud af 5 i sin gruppe, og jeg fik en "fin" 23. plads ud af 50 i min.

Næste motionsløb er for mit vedkommende 3. maj, og han har allerede meldt sig for efteråret 9,6 km i den lokale skov! Tal om at blive bidt ;-) Vi var helt høje, da vi kom hjem. I dag er fødderne og benene dog noget mere flade end ellers.

PIIINLIGT!

I morgen skal vi til Oldefars 75 års fødselsdag.
Fødselsdagsbrunch på en hverdag var godt nok ikke det mest ideelle for det arbejdende folk, men OK en 75 års fødselsdag er vel værd at tage fri for. Også Ældste er blevet bedt fri fra skole, børnehaven fra fået besked, manden har taget fri, og jeg selv har knoklet med års- og månedsregnskaber for at blive klar til bestyrelsen torsdag, når nu jeg ubelejligt skal have fri i morgen.

Alt var klappet og klart, lige indtil jeg talte med min far her tidligt til aften.

"Jamen det er da først i april?!?"

JEPS! Efter afklaring med Søster og Farmor står jeg nu med en pinlig oplevelse, som heldigvis blev opdaget i dag og ikke i morgen efter at have kørt 50 km for at komme til en fødselsdag, der slet ikke er i morgen, og slet ikke på en hverdag!

Derfor kan vi også grine lidt af det og aftale, at i morgen bliver en almindelig dag med skole, arbejde, børnehave, keyboard og løbetur, og at en eftermiddagstur i Zoo må vente til en anden gang på de kanter.

Havde det været i morgen at miseren var blevet opdaget ved at vi stod klar til fødselsdag 50 km hjemmefra, så er jeg ikke sikker på, at grinet havde været særligt stort!

PINLIGT ?!?

I Svigerfars ære

Stilhed er godt til at samle tanker og samle op på det, der er tabt.

Mandag den 2. marts døde Svigerfar efter kort tids sygdom.
Det var ventet, men ikke ventet så tidligt.
Heldigvis havde vi været hos ham kort tid forinden, således at også Drengene havde haft en chance for at se ham en sidste gang.

Svigerfar var en god mand, der havde arbejdet meget hele sit liv.
Også efter at han solgte sin forretning og gik på pension sammen med min Svigermor, var de meget aktive og rejste så meget, de kunne. Der var altid gang i et eller andet, for han kunne vist lide at have travlt. I en periode, hvor Ældste var lille, og vi arbejdede meget, hentede de Ældste og hyggede med ham til vi kom hjem. På den måde var vi rigtig meget sammen og havde det rigtig dejligt.
Flere gange var hele familien på ferie til Mallorca sammen, for de var ikke tilbageholdende med at invitere os med, hvilket vi helt sikkert nød i fulde drag. Der manglede aldrig noget, når vi var sammen med dem, men mådeholdende var de nu alligevel.

Svigermor døde desværre for 4 år siden også her i marts efter en uvindeligt kamp mod cancer, men heldigvis fik Svigerfar fat i den rigtige ende af hverdagen igen og fortsatte med at være udadvendt og aktiv, som de havde haft det sammen.

Her i januar begyndte han at få det skidt og blev indlagt på sygehuset for at blive diagnosticeret. Vi tog på skiferie i uge 8 og vidste, at det var akut leukæmi, men ikke hvor alvorligt - ej heller, om lægerne kunne gøre noget for ham.
Hjemme fra ferien finder vi, at Svigerfar ville blive udskrevet til eget hjem med hjemmepleje og den hjælp, han nu havde behov for. Hospice blev nævnt som en mulighed. En uge efter fik vi beskeden.

Drengene blev rigtig kede af at få beskeden, om at Farfar var død. Tog det på hver deres måde, som en snart 5-årig og en snart 10-årig kan gøre det. Og i så lang tid, som man nu i den alder kan holde "koncentrationen".
Yngste var meget bestemt. Han skulle ikke med til begravelsen. Ældste var lige så bestemt. Han ville med! Ingen af dem var med til Bedstemors begravelse, og Ældste har nogen gange siden fortrudt. Yngste valgte børnehave og Mormor denne gang og glædede sig derved.

Begravelsen blev en fin oplevelse (hvis man kan kalde en begravelse for det). Hele ceremonien og det derefter havde vi allerede på forhånd forklaret Ældste, også det med at vi ville græde - og at andre ville græde. Vi havde også husket det med, at ceremonien i kirken er det sørgelige, og at gravøllet i sognegården bagefter er mere muntert.
Ældste havde en god oplevelse ud af det og fik sagt godt farvel til sin Farfar. Præsten holdt en god prædken, og Manden Min holdt en flot tale til ære for sin far. Der blev nikket og smilet og grinet undervejs, helt som det var formålet.

Bagefter er der så mange praktiske gøremål at tage sig af. Og det skal gøres. Ikke fordi det skal være en undskyldning for 14 dages tavshed...

Hemsedal anno 2009

Skiferien i Hemsedal har endnu engang været en succes!

Både det sociale og på ski var helt som det skulle være for alle de 9, der var med i år. 13 skulle vi have været, men fredag den 13. og en måske brækket næse kom i vejen for glæderne for en af familierne :-( Heldigvis viste næsen sig ikke at være brækket, men det var først muligt at se midt på ugen, så de valgte at blive hjemme for en sikkerheds skyld.

Sådan så det ud, når vi kiggede ud af vinduet fra vores toilet på 1. sal. Man kunne sidde og falde helt i staver! (Så det var godt, at der var 3 badeværelser).

Man kan godt se, at der er sket noget på skiferie-området de sidste par år eller fire, for hytterne bliver større og mere luksuiøse, og der bliver gjort meget for at forbedre på området også i forhold til løjper, lifte, events og oplevelser. I denne sæson var der f.eks. den føromtalte skibørnehave Gaupeland og nye typer skiskole, for dem, der ville mere end bare at kunne dreje. Og alle 4 børn fik supermeget ud af lige nøjagtig deres type skiskole.

Yngste havde nogle fornøjelige timer i Gaupeland hver dag med leg og ski. "Normeringen" ville gøre selv den bedste børnehave herhjemme misundelig ;-) Men OK, det er vel heller ikke mange steder, at det koster ca. 700,- om ugen for en halvdagsplads...
Han er blevet hamrende dygtig til at stå på ski, den lille bandit! Ikke, at han ikke kunne inden denne skiferie, men der er bare sket endnu et tigerspring for ham på ski. Hver dag var han med på ski oppe i området og stod ned selv -uden sele- af hele den grønne 11'er, afsluttende på smutvejen, den grønne 32 (volapyk? Ta' et kig på løjpekortet). Den er en lang tur for en 4-årig, men stjernene i øjnene var ikke til at tage fejl af :-)

Ældstes hold var lige så godt. Med kun 3 drenge på holdet blev der kørt masser i park og på hop og pukler mellem løjperne. Hvor meget de reelt har løbet på løjperne,vil jeg lade være usagt, men dygtig til alt det sjove, det er han blevet. Selvom Moren her alligevel fik noget sus i maven af at se ham køre baglæns op ad halfpipen!
Ældste har vist heller aldrig stået så meget på ski som på denne skiferie, men det hjælper nok også lidt på motivationen, at have en lidt ældre (men knap så dygtig) ven at stå sammen med. På denne måde blev der stået på ski både tidligt og sent, og de to store drenge fik lov til at stå sammen ud, selvom vi voksne ikke var klar til at tage afsted.

Og mens børnene var på skiskole, fik vi voksne 1½ times ski sammen bare os to på nye ski eller sammen med de andre voksne.
Som noget nyt var vi også på Kvellski, for vejret klarede op til aftenstide, og det var fedt at kunne stå ud igen efter aftensmad for et par intense ture eller fire uden lige så meget trafik på løjperne.

Man føler sig så lillebitte deroppe i Norge blandt alle bjergene, sneen og de høje graner...

Sidste dag på skiferien bliver altid præget af rengøring, pakning, meget lidt ski og en kold frokost. For at have mest ud af den sidste dag og for at slippe for en marathon af en dagsejlads, plejer vi at finde en natsejlads, som er i Danmark næste morgen. Næste gang planlægger vi måske sightseeing i Oslo i stedet for at stå på ski den sidste dag, for det bliver alligvel til for lidt, og det er en lidt rodløs tilværelse uden hytten som udgangspunkt for "de små".

Fordi Colorline ikke længere sejler Oslo-Frederikshavn blev det til Stena Line hjem, og det var OK, selvom de blev forsinkede til afgang og vi var tredjesidste bil, der kom ombord (vi kom i god tid, så det var ikke os, der var grunden til forsinkelsen).

Godnatdrinken blev til en stor (og dyr) rejemad og pizza i en noget overfyldt café, men heldigvis havde en i selskabet husket et par øl hjemmefra, så da børnene var puttet godt i de andre kahytter fik vi os en god og afslappende afslutning på ferien.

Vi var alle enige om, at det havde været en rigtig god ferie med mange timer på ski og knap så mange timer i hytten som sidst. Vores børn bliver alle større og mere stabile på ski, og det gør det utroligt meget nemmere, at der ikke er småfolk, der skal passes på skift.
Større børn betyder dog et behov for mere plads i hytten, så det er slut med at bo lige ved siden af børneområdet, skicenteret og løjperne som vi ellers plejer, for de store enheder ligger længere oppe i området. Stadig med ski-in/ski-out, men bare ikke ved siden af børneområdet...

Vel hjemme er der tilbage at pakke ud, vaske, tørre og pakke ned.

Vasketøjskurven er fyldt til randen med skisokker, skiundertøj, håndklæder og sengetøj og alt det andet, der er blevet brugt. Vores to flyttekasser med mad (den ene lavet til en frostkasse) er for længst blevet tømt og sat på plads. Heldigvis er det ikke det hele, der stadig flyder, men sådan så det altså ud i formiddags, inden vi tog os lidt mere sammen og fik tømt det sidste.

Dagen i dag bød på afslapning, fastelavnsfest og det at "vende tilbage til hverdagen".

Heldigvis kaldte løbeskoene desperat på mig inde fra skabet.
Jeg havde hørt dem allerede på vej i går, men da blev andre ting prioriteret højere (f.eks. at passe lidt på ski-ømme knæ). Efter 14 dages pause var benene noget langsommere end ellers, men hvor var det bare skønt at drøne derudad i solskinnet!

En stor mundfuld

Det har været en travl tid - december måned. Og travlheden fortsætter lidt endnu indtil det nye år er budt velkommen. Sikkert også derefter.

Ikke at det skal lyde som brok, for i travlheden når vi en masse og kommer videre med dette og hint og ender med en masse forbedringer, som vi har trængt til i lang tid. Forbedringer i både indre og ydre omgivelser, om det kan siges på denne måde ;) Men jeg kan altså godt blive forpustet alligevel...

Spisestuen bliver rigtig fin, når den er helt færdig. Vi nåede det ikke helt inden Juleaften, og vi når det heller ikke inden gæsterne sætter sig til bords til Nytår. Vi har trukket vejret dybt og sat vores ambitioner og forventninger ned, og det ser ud til at give et godt resultat.

På job er der masser at lave, og jeg synes til tider, at jeg render noget stærkt uden egentlig at nå alt det jeg burde, men med 30 timer er arbejdsugen begrænset. Selvom jeg lægger godt på flex'en, så prioritere jeg også familien højt og så må tingene nås hen ad vejen. Januar bliver (også) travl på arbejde med status, omlægning af regnskabssystemet og færdiggørelse af 2007 med efterfølgende klargøring til revisoren. Vores private regnskab har allerede været til førstebehandling og kom tilbage med ekstraskat som forventet - sådan er det, når man arbejder (og tjener) ekstra ved siden af lønjobbet.

Vores jul var heldigvis vellykket og rigtig hyggelig!

Det er længe siden, at vi har været hjemme i julen og Yngstes (næsten) første jul uden sne. Hans første jul var hjemme og siden har vi været i Norge i julen.
I år valgte vi at blive hjemme og invitere min familie til Juleaften, og næsten alle kom.
Vores juletraditioner er selvvalgte og uden fastlåste idéer om, at sådan gør man jo, så på julebordet var der alskens lækkerier som sild, varmrøget laks, rejer, æg, røræg og efterfølgende kamsteg, frikadeller, berberieand og brunkartofler og rødkål. Drengene spiste med, så længe de havde lyst, men vi andre sad heller ikke og hang ved spisebordet længe, for nok er det hyggeligt at sidde og snakke, men det er også hyggeligt at synge, danse om juletræ og få gaver. Ældste spillede Et barn er født i Betlehem på keyboard, så vi blev helt rørte (Han er nu helt god til det i forhold til at han kun har spillet denne sæson). Yngste kunne smukt synge med, så ikke et øje var tørt ;-) Rudolf med den røde tud var sang nr. 2 - Yngstes valg, og han sang godt med ;-) Efter en tur rundt i huset med Nu har vi jul igen og grin og fnis var vi klar til julegaverne under træet...

Jeg læste på Fruens sider, at deres julegavehyggeri nærmest var overstået på 15 minutter, men hos os har vi tid til at se, hvad vi giver hinanden - også selvom det af og til kan være svært at holde tålmodigheden - eller at julegavebunken under træet nogengange er så stor, at der knap er plads til dem alle under de nederste grene. Vi giver een gave ad gangen og så er det modtageren, der finder den næste gave under træet (og til en anden end sig selv). Både Mormor og Morfar fandt dog hurtigt ud af, at de havde 2 dejlige drenge, der hjertens gerne ville hjælpe med at finde gaver ;-)
Min søster og jeg fik grint en del, for der lå 2 ens pakker i Fætter BR papir, som Yngste troede var til ham, men som han pænt måtte aflevere først til Moster og dernæst til Moren. Og grinet blev større, da vi fandt ud af, at vi havde givet hinanden den samme gave, nemlig Konami Dancing Stage Hottest Party til Wii. Ældste fik verdens bedste - og mest efterspurgte julegave en 9-årig kan få, nemlig en mobiltelefon med fri SMS. Egentlig var det først til den 10 års fødselsdag, men da han skal starte i klub knap en måned før (og aaaalle de andre har en), blev det til et kompromis og en ønsket julegave. Valget faldt på en Nokia 6300 med MaxSMS hos TDC og selvvalgt nr. Så håber vi bare, at det er et godt valg, for det kan ikke gøres om før om ½ år. Yngste havde ønsket en Nintendo DS, så det blev en elektronisk jul, som Ældste valgte at kalde det.

Efter julegaverne var der risalamande og mere hygge, og da klokken rundede omkring 21.30, sagde vores gæster pænt farvel og vores jul endte fredfyldt og tidligt med 2 børn i deres senge og forældrene arm i arm i sofaen. Og selvom det for nogen kan virke tidligt at slutte sin juleaften, så starter vi jo bare tidligere end andre med at spise omkring kl. 17.00, for hvorfor absolut trække noget i langdrag, der i forvejen er svært at holde tålmodighed for børnene?

Efterjuledagene er for mit vedkommende mest blevet brugt i spisestuen med en malerpensel i hånden. Det tager lang tid at male en stor gammeldags radiator, vil jeg bare lige sige...

Forsømt

Det kan man vel roligt kalde det, når der går 1 måned og 7 dage siden sidste indlæg.

Lige så stille, der har været her på bloggen, lige så travlt har der været i hverdagen hjemme hos os. Både aktivitetsmæssigt og tankemæssigt er der masser af projekter sat i gang, og det skaber sjældent plads (eller prioritering) af en stille stund foran computeren.

For at opsummere de sidste 37 dage:

Vi havde en fantastisk hyggelig og sjov miniferie i et af Tysklands indendørs skiområder. Særdeles velegnet til "pre skiferie" på et par dage. Hotellet lige ved siden af (man kan gå i strømpefødder mellem hallen og hotellet) var en lige så dejlig oplevelse. En juniorsuite stod klar til os da vi kom fredag eftermiddag. 2 opredninger i sovesofaer, så Drengene havde megameget plads at boltre sig på om natten. Badeværelse med badekar, som også blev flittigt brugt sidst på fredag aftenen efter skioplevelserne. En træt Yngste (med efterveerne fra sygdom og en smule feber) stod på ski sammen med Mor så længe, han gad, mens Ældste og Far bare nød at stå på ski indtil næsten lukketid.

Efterårsferien gik med Ældste på "Bedstelejr" med Mormor, og Yngste med fridage med mor og far på skift. Vi nåede også Givskud Zoo og Legoland til lukketid med fyrværkeri og masser af regn.

Så blev jeg indhentet af hverdagen (igen) og travlhed på job, med børnenes aktiviteter og alverdens arrangementer som skole-hjem samtale, minigudstjeneste, spejdertur, korkoncert og meget andet.

Jeg har også været til "3-måneders samtale" på jobbet, og kan nærmest ikke sige andet end at samarbejdet er godt, og at vi gensidigt er glade for hinanden! Jeg er gået fra en virksomhed med total topstyring til en innovativ virksomhed i en fald struktur med et team på 4, hvor der er plads til og brug for alle. Sikke en forandring!

Desforuden har vi tømt spisestuen og det tilhørende kontor for inden jul at få det gjort pænt og dejligt. Nye spisestuemøbler er bestilt efter mange overvejelser om stil og udtryk og pris. Det bliver rigtig godt, når det er færdigt, men det tager også tid, for der er også noget med el og gipsplader, lofts- og radiatormaling og et nyt gulvtæppe (der først skal findes og købes).

I dag har vi holdt fri :-)

Og fik et solidt indspark af Chris MacDonald om "Sundhed, Krop & Psyke". Fik rørt grinemusklerne, for denne toptunede og smækkerlækrechokoladebrundeveltrænede mand stod ikke stille i mere end 15 sekunder ad gangen. Han sprang op og ned af scenen, tegnede og fortalte med sprog og krop på en måde, hvor man bare kan tænke WOW!

Og Chris MacDonald havde en vigtig pointe midt i alt det andet vigtige, han talte om... Man har brug for hjælp for at holde fokus og motivation. For at viljestyrkens "WHOHA!" skal blive et magtfuldt brøl helt nede fra maven, så man kommer ud og løbe sin aftentur, selvom man er træt eller fortravlet i sit hoved. For med motionen kommer et øget niveau af Dopamin og Serotonin, som hjælper med at holde hovedet og psyken i form. Kort sagt har kroppen brug for 3 ting for at hovedet kan fungere...
Søvn, Mad & Motion...

Og nu...
Vil jeg sende Ældste i seng.
Yngste er allerede puttet (i mors seng). 
Manden Min er hoppet på mountainbiken til en mørke-eventyr-tur i skoven.
Og mig? Jeg vil finde mit næsten nye Wii frem og tage en times tid i selskab med min "træner" og de øvelser, som Wii Fitness kan byde på.

Wir sehen uns

Om ganske få sekunder kan I se mig springe ud af døren, ned ad trapperne og sprinte afsted på cyklen hjem for at møde min dejlige familie.

Vi skal nemlig på mini-skiferie!

I næste uge er det efterårsferie, og Ældste skal på "bedstelejr" med Mormor. Yngste bliver hjemme og holder fri skiftevis med Mor og Far og en enkelt dag i børnehaven (for det er nemlig også hyggeligt i ferien).
For at det nu ikke bliver alt for kedeligt og "almindeligt", fik Yngste spørgsmålet om, hvad han gerne ville... I Legoland? I Zoologisk have? På Jernbanemuseet? Eller?
Og svaret kom prompte "JEG VIL STÅ PÅ SKI!"

Derfor tager vi afsted fredag-lørdag til Snow Funpark Wittenburg på miniferie.

RIGTIG GOD WEEKEND!