var det ikke sådan vi altid skrev, når vi talte ned til termin?
Først var det 5+4, så blev det 1. trimester, halvvejs, T-10 - og for de mindre heldige T+10...
DenneT-10 er dog ikke en fødsel, selvom det har været længe undervejs og med skema og afkrydsning for hvert mål nået, med ømhed og planlægning, alternative metoder og ups'n'downs.
Jeg tæller i disse dage ned til mit andet halvmarathon - samme sted som den første, bare to år efter, da jeg har været plaget af skader, masser af arbejde og manglende motivation igennem de sidste (næsten) to år.
For selvom jeg vandt den blå ko til 2011 måtte jeg sande, at formen end ikke var i nærheden af noget, der kunne bruges på 21,095 km. Men langsomt har jeg fået trænet op og styrket og masseret og balancetrænet og...
Jeg er tæt på at være klar og havde det ikke lige været for trætte lægge (Fysioterapeuten har lovet mig, at det ikke er skinnebensbetændelse), så havde jeg været topklar. Formen er OK, hastigheden ikke hvad den har været, men jeg er sikker på, at jeg bliver grebet af stemningen igen og båret rundt i mit eget flow, specielt også fordi jeg ved, at jeg kan løbe så langt (længste træningstur har været godt 20 km).
Løb er kommet til mig for at blive. Det må jeg sige! Det er den mest fleksible motionsform, jeg nogensinde har dyrket - og jeg elsker at tage løbegrejet med (inkl. Garmin FR405 til at tracke ruten), når jeg tager på "business trips" til Norge, Sverige, Bruxelles eller hvor mit firma nu tænker sig at sende mig hen i fremtiden. Udstyret er også med på enhver ferie, og familien har snart vænnet sig til at medtænke mine hverandendags morgenløbeture i ferieplanerne.
Til gengæld synes jeg ikke at kunne få bugt med de ekstra kilogram, der har sneget sig på i min skadesperiode - jeg har været aaalt for dårlig til alternativ træning - og til at lukke min mund og sige "Nej Tak!"
Men jeg har en plan for hvordan nogle ganske enkle kostændringer (mere) skal med ind i vores kost til de i øvrigt mange fornuftige vaner.
Så det betyder T-10 også - for jeg tør ikke introducere alt for meget nyt her inden "den store dag" .
Har ikke kunne komme på din blog, siden jeg begyndte at skrive igen, men halløj pludselig var der aktivitet på min blog, fra din side, og jeg kunne igen finde vej, og nej hvor jeg glæder mig til at følge med her igen:)
Posted by: Vibeke Lentz | onsdag, 25 april 2012 at 17:25
Tak Vibeke.
Det har været en lang pause med fokus på andre ting. Jeg vil gøre en indsats for at få skrevet, for det er en god måde at få sat ord på tanker :-)
Posted by: MrsBaloui | mandag, 30 april 2012 at 08:36