MrsBaloui

Når de blomstrer - gør jeg også

Vi har de seneste par dage været til et par fantastiske skole/hjem samtaler med drengenes lærer - først med Yngste og ugen efter med Ældste.

Jeg er stolt! Og Faren er stolt! Og først Yngste, dernæst Ældste er stolte!

Der er stor forskel på mine to drenge. Altså de ligner hinanden som brødre udseendemæssigt, men hvor den en er et lille og tæt muskelbundt, så er den anden en tynd og mere ranglet, bleg dreng - ikke usund at se på, men bare sådan ultraslank uden at gøre noget for det. Sidstnævnte kan komme af diagnosen på de fire bogstaver og medicinen - mest det sidste tror jeg, for det æder sulten...

Men tilbage til skole/hjem samtale nr. 1: Yngste fik ros med ros på! Både for hans vindende væsen, samarbejdsevne og vellidthed (hedder det det?) blandt alle i klassen. Han vil gerne lege med alle, og alle vil gerne lege med ham. Han er hjælpsom og omsorgsfuld - og knokler på for at lave sine ting i skolen. Han er ved at knække læsekoden (1. klasse) - og det kan mærkes i skolen, at vi øver med ham 5 dage om ugen - både på selve læsningen, men især på tilliden til sig selv og metoden til at læse svære og ukendte ord. I Matematik drøner han bare derudaf, og idræt elsker han. Ja, jeg tror faktisk ikke, at der var noget ikke positivt i samtalen, og Yngste dansede og nynnede hele vejen hjem fra samtalen, mens Manden Min og jeg gik hånd i hånd og smilede til hinanden. Tænk... Om en måned er det 8 år siden, vi kørte ræs for at nå på sygehuset i tide :-D

Skole/hjem samtale nr. 2  forgik på næsten samme måde. Men til forskel fra Yngste, så har Ældste haft meget at skulle arbejde med i de forgangne år. Han har det ikke altid nemt i skolen på det sociale plan, og har i en lang periode faktisk ikke haft nogen at være sammen med efter skole, da klassekammeraterne trækker sig fra ham pga hans til tider eksplosive temperament... Men siden vinterferien er alting bare blevet nemmere! For han har fået sig en ven! En ven, der minder meget om ham selv - som også har sit at slås med, men som også har hovedet i orden. Derfor kunne vi nu høre på beretninger fra klasselærer og matematiklærer og hilsner fra de øvrige lærer om en dreng med væsentligt forbedret koncentrationsevne, "arbejdsmoral", samarbejdsevne - og mod på gruppearbejde, større skriftlighed og... At han ligger i toppen af klassen rent fagligt hele vejen rundt... 
Så mange positive tilbagemeldinger har Ældste aldrig prøvet at få! Især også, fordi der faktisk ikke var noget "men!" denne gang - bare et "fortsæt den gode udvikling!"

Vi er med i et projekt i kommunen, og den voksne der har et godt hjerte og øje for drengene - ikke at det på nogen måde skal misforstås!
Han fik bragt 2 (nu 3) drenge sammen, og vi forældre omkring har støttet op og gjort plads og "gødet" og passet venskabet og set det spire. Det spirer så meget, at de nu har lukket en tredje dreng ind i fællesskabet.

Det er så smukt at se, når ens søn, der kæmper så hårdt på mange fronter, finder et fristed hvorfra han kan vokse og suge næring og overskud og glæde.

Han er påvej i blomst - min 13-årige søn. Det er så smukt at se...

T-10

var det ikke sådan vi altid skrev, når vi talte ned til termin?
Først var det 5+4, så blev det 1. trimester, halvvejs, T-10 - og for de mindre heldige T+10...

DenneT-10 er dog ikke en fødsel, selvom det har været længe undervejs og med skema og afkrydsning for hvert mål nået, med ømhed og planlægning, alternative metoder og ups'n'downs.

Jeg tæller i disse dage ned til mit andet halvmarathon - samme sted som den første, bare to år efter, da jeg har været plaget af skader, masser af arbejde og manglende motivation igennem de sidste (næsten) to år.

For selvom jeg vandt den blå ko til 2011 måtte jeg sande, at formen end ikke var i nærheden af noget, der kunne bruges på 21,095 km. Men langsomt har jeg fået trænet op og styrket og masseret og balancetrænet og...

Jeg er tæt på at være klar og havde  det ikke lige været for trætte lægge (Fysioterapeuten har lovet mig, at det ikke er skinnebensbetændelse), så havde jeg været topklar. Formen er OK, hastigheden ikke hvad den har været, men jeg er sikker på, at jeg bliver grebet af stemningen igen og båret rundt i mit eget flow, specielt også fordi jeg ved, at jeg kan løbe så langt (længste træningstur har været godt 20 km).

Løb er kommet til mig for at blive. Det må jeg sige! Det er den mest fleksible motionsform, jeg nogensinde har dyrket - og jeg elsker at tage løbegrejet med (inkl. Garmin FR405 til at tracke ruten), når jeg tager på "business trips" til Norge, Sverige, Bruxelles eller hvor mit firma nu tænker sig at sende mig hen i fremtiden. Udstyret er også med på enhver ferie, og familien har snart vænnet sig til at medtænke mine hverandendags morgenløbeture i  ferieplanerne.

Til gengæld synes jeg ikke at kunne få bugt med de ekstra kilogram, der har sneget sig på i min skadesperiode - jeg har været aaalt for dårlig til alternativ træning - og til at lukke min mund og sige "Nej Tak!"

Men jeg har en plan for hvordan nogle ganske enkle kostændringer (mere) skal med ind i vores kost til de i øvrigt mange fornuftige vaner.

Så det betyder T-10 også - for jeg tør ikke introducere alt for meget nyt her inden "den store dag" .

Tit tit!

Ikke bare pinligt - men nu også hacked pga manglende aktivitet!

Gad vide om dette hjælper?

Ellers skal jeg vist have fat i den helt store Google for hjælp.

Jeg vender tilbage....

Update - Det var bare en widget, der var blevet for gammel - jeg fik lige sved på panden et øjeblik, at mine gamle skriverier var pist væk ;-)