MrsBaloui

Mød tvillingerne...

Vi har udvidet vores familie med et par frække tøser.

Eller dvs. Jasmin er en fræksak, mens Bellis er en yndig lille blomserprinsesse.

På vejen hjem sad de i vores transportkurv mellem drengene. De første par km var der er del miaven og forsøg på at komme ud af kurven (hvilket næsten lykkedes for Bellis), men som så mange andre børn, så døser en tur i bilen og der blev hurtigt ro.

Det var skægt at se, hvordan både Bellis og Jasmin "dejsede" om og først blev aktive igen, da lågen i kurven blev åbnet og de kunne gå ud i badeværelset, hvor de får deres første base indtil de er faldet til.

Det tog lidt tid for pigerne at finde sig til rette i deres nye hjem, men det hjælper meget at have sin søster med, så der har næsten ikke været noget piveri.

Faktisk er de faldet så godt til, at de allerede har fundet hver deres yndlingssted at sove - ingen af dem i kurven, vi har udset til dem.

Hele aftenen har der lydt nye lyde oppe fra badeværelset, hvor de er indtil videre. De lærer os at kende - og vi dem. Og vi har allerede en ret god idé om hvem der er kælemissen og hvem man ikke lige skal nusse på maven, når halen vifter på "den der måde".

Selvfølgelig er det lidt af en omvæltning i familien med sådan et par tvillingepiger, men familien er klar til næste skridt :-)

 

Nye muligheder

Der er mig givet nye muligheder i mit jobliv. Ikke frivilligt, men når det skal være, så valgte jeg at det ikke skulle være efter 3 måneder, men allerede her til 1. august.

Når punktummet er sat, er der ingen grund til at trække pinen. Jeg hader lange farveller, og hvis det er for at spare, så lad dem da spare lidt ekstra, så jeg kan holde hovedet højt og bruge min tid på bedre gøremål.

Det er en mærkelig følelse af have 8 dage tilbage på job og ikke vide, hvad der skal ske efter ferien. En forløsende følelse var det at meddele chefen, at de er på egen hånd fra min feriestart på næste torsdag. Og selvom vi kan klare os OK uden de første 3 ugers dagpenge - og i det hele taget med mig på dagpenge, så er det alligevel at tage et skridt ud i det rene ingenting, sådan rent økonomisk.

Jeg har allerede sendt den første ansøgning og har flere liggende på skrivebordet. Eneste anke er den sædvanlige (kvindelige) usikkerhed på egne evner. Jeg ville gerne et skridt op ad karrierestigen, men ser mig selv til stadighed kigge på stillinger, som jeg kan bestride uden nogen former for faglige usikkerheder - og sortere de mega-spændende og krævende jobs fra, til trods for at jeg har en HD i Regnskab og Økonomistyring, så tvivler jeg stadig på, at jeg kan fylde sådan en stilling ud. Værst er det, hvis jeg er eneste på pinden, så er der ingen at spørge.

Drømmen er en stilling i en lidt større organisation, hvor der er plads til udfoldelse og kollegaer indenfor samme fag, så man ikke står Palle-alene-i-verden med sine problemstillinger og udfordringer.
Jeg hart til dato været i små-mellemstore organisationer, hvilket er en klar fordel i forhold til mangfoldighed i opgaver, men også til tider frustrerende, fordi man ikke altid kan få lov til at fordybe sig i sine primære opgaver.

Manden Min har været helt fantastisk. Vi er to om denne beslutning, og han støtter mig hele vejen. Han ser fordele og muligheder i modsætning til mit moderate sortsind. Derfor ved jeg også, hvad jeg skal bruge min tid på, når ferien er slut. Etape 2 i vores renoveringsprojekt på vores udlejningsejendom, for nu er det 1. salen, der står for tur. Og får jeg computerabstinenser, kan jeg bare gå i krig med QXL og de kæmpe mængder af aflagt tøj, legetøj, bøger, spil og ... som vi har valgt ikke at tage med i vores nye bolig.

Nogen, der mangler en flot og meget velholdt grøn Odder klapvogn med lufthjul???