MrsBaloui

Når højden ikke vil følge med...

Jeg har to helt fantastiske drenge med kvikke hoveder og rigtig mange gode egenskaber. Men med børn følger også mange spekulationer, og hvis man ikke bider sig fast i systemet, så bliver man syltet eller afledt, afvist og bortforklaret.

Første gang jeg luftede min bekymring vedrørende vækst for vores familielæge, fik jeg beskeden, at det skulle nok komme.

Anden gang jeg luftede min bekymring vedrørerende manglende vækst fik jeg af vide, at jeg jo heller ikke var så høj.

Tredje gang jeg ville lufte mine bekymringer for vores familielæge, havde jeg bevæbnet mig med lægelig dokumentation, knækkede vækstkurver og en stor portion kampgejst.

Tredje gang var lykkens gang... Troede jeg. Vi blev henvist til en børnelæge i Odense, der undersøgte og fik undersøgt, blodprøver og røntgen, som viste forsinket knoglevækst - som blev bemærket med, at det skulle nok komme... Og da det ikke kom, blev det bortforklaret med genetik og arv - og endnu en røntgen, der viste det samme. Han var da ganske flink, den børnelæge, men vi følte os ikke taget alvorligt.

Det er jo netop fordi jeg er lille, at jeg ikke er ligeglad med, at min søn ikke bliver høj!

Men et eller andet sted, er en læge jo en autoritet (?), så jeg fik ikke gjort mere ved det.

Da så Yngste viste sig at se ud til at blive en mini også, så tog jeg allerede første gang hårdere fat i familielægen og fik en henvisning - denne gang til en anden børnelæge. Hurra for frit valg upåagtet de gamle amtsgrænser!

Se NU blev jeg taget alvorligt! Første gang! Og der blev igen taget prøver af den ene og den anden slags, som alle viste (som med Ældste) en marginal lav værdi på vækst. Og der blev taget aktion med det samme.

Så var min lykke gjort. Troede jeg. For det offentlige sygehussystem er ikke at spøge med. OG vi skulle også lige have Ældste med i farten, så vi kunne nå at gøre noget. Og det fik vi. Heldigvis!

Vi har i denne uge været til den sidste test for at tjekke, om Drengene har væksthormonmangel. Har de det, kan man gøre noget for dem. Har de det ikke, ja så kan man måske gøre noget alligevel. Vi får svar i uge 7-9 alt efter hvor travlt der er på laboratoriet. Det er en lettelse at være kommet så langt nu. Bare det at vide, at der er indikationer på at deres manglende højde skyldes andet end en "lille" mor, og at vi ved at gøre noget nu kan hjælpe dem med at blive højere end mine 163 cm.

For det er svært at være 5 år og kun en meter høj, og det er ikke lettere at være 10 år og 1,30 meter høj. Det er en overvindelse for en mor at handle tøj til i størrelse 2-3 år til en næsten 6-årig eller i størrelse 7-8 år til den snart 11-årige Ældste, der ikke gider "små-drenge" looket.

Så jeg ser frem til en mulig afklaring om 3 ugers tid...

For satan i helvede!

Det kan de sku' ikke være bekendt!

Og der skal bandes! Højlydt!

I eftermiddags, da jeg kom ud til min bil opdagede jeg en (stor) bule i bildøren i passagersiden bagved. Det er jo ikke lige der, man kigger mest, når der ikke lige er børn i bilen, men nu var det altså sådan at bilen var parkeret, det var lyst, og jeg kunne ikke undgå at se det.

Hvornår nogen har kørt på min højre bagdør og lavet en gevaldig bule, kan jeg ikke med sikkerhed sige, men jeg kan med sikkerhed sige, at det kan de kraftpedervæltemig ikke være bekendt!

Der er nemlig ingen seddel i forruden eller noget, så pågældende har bare tænkt "la-la-la-la.., Det er der nok ingen, der opdager..." og kørt videre.

Man skal godt nok køre dårligt, være ekstremt uopmærksom eller køre i en kampvogn for ikke at have opdaget, at man er kørt på min bil... Med den størrelse bule er der nok en forkofanger eller lignende, der enten er ridset eller krøllet.

*ØV FOR SATAN* Hvor kan folk være hensynsløse!