Jeg lukker øjnene og springer nu!
...
Vi har vidst det i, tjaa... flere år ? Vi har fået et stykke papir, hvor det står på, men jeg er stadig ikke 100% sikker på, om jeg tror helt og aldeles på det... Ikke andet, end at vi kan se, at medicinen virker, når han får den...
Vores Ældste har ADHD ligesom Anders Stjernholm.
Så er det sagt ud i æteren...
Vi er ikke dem, der udbasunerer det til Gud og Hvermand, men selvfølgelig har relevante personer til Ældstes hverdag fået det af vide, og vi har et godt samarbejde med både skole, spejder, svømning og fodbold.
Ældste er ikke sådan en typisk hængen-i-gardinerne-kravle-på-væggen ADHD'er, og han er også meget atypisk i forhold til alle de aktiviteter, som han gerne vil deltage i...
I næste uge er der f.eks. krybbespil i kirken, hvor han har ønsket at få en af de større roller, der både skal synge og har mange replikker. Han går også både til kor, keyboard og band, og kan fint holde koncentrationen, når emnerne har hans interesse. Der er mange sociale spilleregler, som han forstår - og de fleste evner han også at overholde.
Han har det bedst, når han på forhånd ved, hvad han skal (f.eks. "i aften skal du til spejder"), men hans tidsfornemmelse er tit rigtig skidt - men hvem har ikke oplevet det med deres 10-årige sønner? At de glemmer alt omkring sig, når de fordyber sig i leg, en god bog eller computerspil?
Hans kloge hoved og gode intellekt (og ja, ja, Jante, jeg ved godt, at man ikke må prale) hjælper ham igennem rigtig mange situationer, og rent fagligt ligger han (hvis ikke højest) højt i sin klasse. Han glemmer lektier og hader at skulle skrive, men læser bøger på 6.-7. klasses niveau lige så hurtigt som dem bøgerne er tiltænkt.
Hvis bare man logisk kunne ræsonnere sig til alt, så havde han ingen problemer, men desværre er ikke alting logisk eller retfærdigt. Huh! Hvor kan man komme galt afsted, hvis man træder over hans retfærdighedssans!
Det værste med at have ADHD er, at det ikke kan ses! Hvis man brækker en arm, kan man se det, men et barn med ADHD virker uopdragent, og det er jo ikke i alle situationer, at man som forældre har lyst til at starte forfra med hele livshistorie for at forklare, hvorfor ens 10-årige søn tér sig mærkeligt eller går helt op i spåner over noget, han ikke kan få eller få lov til eller går glip af...
ADHD (tidligere kaldet DAMP) står for attention deficit hyperactivity disorder. Tilstanden ses inden syvårs alderen, oftest hos drenge, og er karakteriseret ved opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Opmærksomhedsvanskelighederne betyder, at barnet ikke kan koncentrere sig om en aktivitet ret lang tid ad gangen, så det kan være svært at fastholde en leg eller at følge med i skolen. Hyperaktiviteten betyder, at barnet ikke kan sidde stille ret længe ad gangen, men oftest farer planløst rundt eller sidder uroligt og kører frem og tilbage på sin stol. Impulsiviteten betyder, at barnet ikke kan vente på tur, ofte taler, før han får sig tænkt om, og måske ofte kommer i klammeri med kammerater eller bliver opfattet som næsvis af voksne, fordi de normale ”bremseklodser” ikke er til stede.
Kilde: Patientvejledningen
Hvis I vil vide mere om udfordringerne ved at have ADHD, så er Livskvalitet og ADHD et andet godt sted at starte.
Vi er ved at få godt styr på det og lærer hele tiden nye ting. Vores udfordring er lidt, at Ældste 100% forstår med sin fornuft, men ikke altid kan styre temperamentet, når frustrationerne kommer til overfladen. Han mangler sine bremseklodser - eller sagt på en anden måde... Han har brug for at låne de voksnes frontallapper...
Øv det er bare en trist diagnose at have, har selv 2 niecer med ADD (da de er piger har de ikke H med) og det er desværre først opdaget da den ældste var 13 år og pludselig ikke fungerede i skolen, så ved udemærket hvad i er op imod.
Men det er godt han reagere på medicinen, kan i mærke forskel når der er "slip" i medicininen ? Altså når det er ved at være tid til en ny omgang.
Posted by: maria | torsdag, 10 december 2009 at 20:52
Jeg har godt nok tænkt den tanke flere gange. Men hvor er det dejligt at I har fået diagnosen på papir - så er hjælpen bare så meget nærmere.
I er nogen skide gode forældre og jeg er sikekr på at I gør alt det rigtige for jeres dreng. Han er heldig at have jer.
Posted by: Rikke | mandag, 14 december 2009 at 13:43
Jeg er ikke overrasket, har også tænkt tanken, når jeg har læst dine indlæg. Men hvor er det godt, at der ER kommet en diagnose, så der KAN gøres noget og bliver gjort det.
Godt nytår herfra :-)
Posted by: Moster Tulle | søndag, 10 januar 2010 at 17:04
På en eller anden måde må det være en enorm lettelse at få en diagnose - så ved man hvad man har at handle efter og at det ikke bare er "uopdragede børn" som nogen mener.
Knus og mange tanker til jer
Posted by: Mette | lørdag, 16 januar 2010 at 09:22
http://www.youtube.com/watch?v=9NQEnv03CPE
Posted by: anonym | lørdag, 16 juli 2011 at 14:02