Nu kunne jeg altså godt tænke mig noget andet vejr end det, vi har haft i mange mange dage...
Jeg kunne godt tænke mig at få lyset og varmen tilbage, så det ikke er nødvendigt at skutte sig og dukke hovedet hver gang man går udenfor en dør.
Vejrudsigten for ugen var en gang enslydende gentagelser af gårsdagens. Regnbyger og 8° - Regnbyger og 9° - Regnbyger og 10° osv.
Bare søndagen vil byde på tørvejr - skidt med at det bliver koldt, for skiundertøj, gode jakker og støvler kan afhjælpe dette problem, men regnvejr... Det er svært at holde sig tør og varm i, hvis man skal være ude en hel dag.
Weekenden står på julefrokoster og sidste chance for Jul i Miniland.
Comments