Av! Siger jeg bare.
Og så er det endda ikke så slemt, som det kunne være...
I går på vej hjem noget over tre og forsinket i forhold til resten af dagens aftaler, med tasken over skulderen og mobiltelefonen ved øret i travl samtale med Ældstes lærer.
Ned ad trapperne på arbejdet missede jeg det sidste trin og vred om, ikke meget, kun en lillebitte smule og heldigvis var det i de kondisko, jeg bruger til at cykle med (jeg hader at få kolde tæer). Det gjorde ikke som sådan ondt, belv bare lidt forskrækket over sådan at miste balancen (og koncentrationen om telefonsamtalen), så jeg fortsatte i samme tempo som ellers.
Og mandag fortsatte i samme tempo som ellers med at hente Yngste (det er der altid tid til at gøre ordenligt, så må alt andet vente lidt længere) og bagefter med de andre ærinder og opgaver. Sent opdagede jeg, at det faktisk gjorde lidt ondt at gå på benet, altså at støtte på foden.
Her til morgen måte jeg så konstatere, at cyklen skulle blive stående i garagen. Bilen måtte i gear, selvom det føltes fjollet for de 3,2 km hver vej.
Jeg har passet på foden i dag. Holdt kondiskoene på og ladet dem med hælene stå i skabet. Gået mindre og langsommere og har i det hele taget været mindre aktiv. Gårdsdagens udsatte løbetur er endnu udsat, for anderledes kan det ikke være.
Så må vi se i morgen, om det er blevet bedre...
Av, for søren. God bedring med foden.
Posted by: Fru Green | tirsdag, 27 januar 2009 at 23:49
Heldigvis var det ikke værre, end at jeg var i løbeskoene efter en uges pause ;-)
Posted by: MrsBaloui | fredag, 06 februar 2009 at 20:34