Der samles, skrælles og koges i disse dage... Æblerne vælter i bogstaveligste forstand ned af træet i haven, og det er ikke få, skal hilses og siges...
I år er der kommet lidt luft i systemet, og der samles, skrælles og koges igen til den store guldmedalje.
Årets hit er Morfars aflagte saftkoger, der giver 1½ liter lækker frisk og tyk æblesaft per opfyldning. Desværre findes der ikke i huset nok flasker til, at det bliver en rigtig produktion, så der må drikkes ud, før en ny grydefuld kan sættes over.
Ellers er grøden en nem version af at få brugt de mange dejlige æbler. I år fantaseres og eksperimenteres, og derved er en lille portion med chilli således i gryden derude nu.
Kardemomme, Kanel og Vanilje er andre oplagte favoritter. Og hvad med Ingefær? Det er vel kun fantasien eller børnene/ægtefællen, der sætter grænsen?
Jeg har ingen anelse om, hvilken sort vores æbler er, men de er fantastiske til mos/grød, smager dejligt frisk som spiseæble og ligner nedenstående æbler i æbledamen fra bomme-ousager.dk.
Er den ikke fin?
I weekenden vil jeg finde nogen at byde på rå æblekage. Ikke helt kernesund stil, men i hver tilfælde med kerneenergi ;-) Og skal det være helt fin stil og efter Bedstemors opskrift skal makronerne overhældes (dusches) med Grand Manier, Cognag eller Cointreau.
Comments