Ligger blandt mange børnebøger også disse voksenbøger.
Hvis det var ren fornøjelseslæsning, var det ikke svært at vælge, for så ville jeg sidde og grine fornøjeligt med Decimal 0.4 af Jakob Martin Strid!
Selvudviklingslæsningen ville være Erik Sigsgaards Skæld mindre ud, som er et ganske godt bud på "moderne" børneopdragelse... Den giver i hvert tilfælde nogle gode velbegrundede argumenter overfor sig selv lige inden Hakkemor kommer for godt i gang....
Til Projekt "Bedre Mad" er bogen Lækker Glutenfri Mad et velsmagende bud på en bog med masser af inspiration og madopskrifter på mad uden gluten - hvis det er den vej, man vil... Vi er i vores familie ikke nødvendigvis glutenfri, men jeg lader mig gerne inspirere ;-) På lav-kulhydrat kost, er vi i hvert tilfælde, og mange af opskrifterne i bogen er fine til det.
Sidste bog i bunken er den dårlige samvittighed. Det der gerne skulle være med til at give mig det endelige bevis på, at jeg har brugt 4 år af mit voksenliv på at læse en ErhvervsØkonomisk DiplomUddannelse.
Den grønne bog har titlen Aktivitetsbaseret Økonomistyring - Danske virksomheders erfaringer med Activity Based Costing og er faktiske en rigtig god bog om emnet. Desværre hænger det der skoleværk mig ud af halsen, så derfor bliver den ikke lige så flittigt brugt, som den burde...
Og når det her til aften hverken bliver til fornuft- eller fornøjelseslæsning, så er det fordi Hostage (og Bruce Willis) er på TV2 Film.
Comments