Der sker så meget lige for øjeblikket... Eller dvs. der sker ingen ting sådan reelt, men der er mange tanker for fremtiden og måden at gøre ting på.
I en spredt opremsning -af både store og små ting- kan nævnes · Klargøring af Båd · Hovedopgave · Mentiqa · Udlejning af Bådplads · Udlejning af lejlighed · Tanker om nyt job · Oprydning af gammelt "skrammel" i garagen · Bådforsikring · Oprydning på loftet · Reeksamen · Utætte (eller stoppede) Nedløbsrør (i flertal) · Rengøring · Nye Sommerdæk · Huskøb · Service af bil · Haven med græsslåning m.m. · Vægttab · Sund Kost · Motion...
Men ellers går det fint!
Forårets lys er også nået ind til mig, og behovet for at komme videre på alle måder rammer, som det plejer at gøre.
Det er det, der giver rastløsheden, og den der følelse af, at sidde fast i gamle vaner, hvis man kan sige det sådan...
Det gør godt at rydde op i gamle ting og få solgt ting og få kørt læs efter læs på forbrændingen. Jo mere, vi får ryddet op, jo større bliver behovet for at få gjort endnu mere. Derfor har vi også snart tømt Harald Nyborg for stålreoler, for der er stadig mange ting som skal gemmes i garagen (som er 100 m² stor). Når vi engang er færdige der, kan vi fortsætte på loftet. Deroppe står mange ting, som skal gemmes eller sælges, så det tager nok lidt længere tid at få gjort noget ved...
Men jeg kan mærke, at der snart sker noget!
Nye vinde blæser... Milde forårsvinde... Med løfter om godt...
Og så glæder jeg mig bare helt vanvittigt til at blilve færdig med den HD!
Puha, jeg er helt forpustet ved tanken :O)
Posted by: Tina | søndag, 20 april 2008 at 16:34
Tror også, at det er derfor jeg af og til bare har lyst til at proppe dynen op over ørerne og sove videre... Det får jeg bare ikke lov til med en superfrisk 3-årig, der står op 6.30 hver dag...
Posted by: MrsBaloui | søndag, 20 april 2008 at 16:51
Det er godt nok noget af en to-do liste.
Held og lykke med det hele :-)
Posted by: MrsCute | mandag, 21 april 2008 at 10:10