De sidste par aftener har jeg lagt en 3-årig i seng med feber for næste morgen at finde en frisk dreng klar til børnehaven. Meget mærkeligt!
I nat tog jeg tjansen som sovedyr og vågnede selv med hoved fyldt op med ubehageligheder og nok også en snert af feber. Jeg var træt som en gammel kone, og det der var fyldt i hovedet fik det til at gøre ondt.
Jeg måtte kapitulere og meldte mig syg.
Jeg fik mig en rolig dag med både formiddagslur og også en til eftermiddag. Jeg forsøgte at få skrevet på hovedopgaven, og det lykkedes også lidt, men den altoverhængende hovedpine ville bare ikke forsvinde :(
Faktisk startede min forkølelse meget underligt i går sen eftermiddag med et nyseanfald af rang... Jeg nøs vel 15 gange i træk og derefter var næsen stoppet. Lidt næsedråber ved sengetid fik bugt med det - troede jeg - for i morges lå der en pæn bunke brugte servietter ved siden af sengen.
Her til aften er det igen blevet værre. Heldigvis har der været en opklaring sidst på eftermiddagen, men det er 1 skridt frem og 2 tilbage.
Der er ikke meget at gøre... Andet end at blive indenfor sammen med te, servietter og rød solhat.
Comments