Til min nye og ganske hårdtarbejdende ven.
Sammen er vi et godt team, der sammen med spisestuens varme og et uskyldigt hvidt stativ har bekæmpet den store bunke af snavsetøj, der var begyndt at bevæge sig ud af snavsetøjskurven og ud over badeværelsesgulvet.
Jeg har lovet Mille (altså vaskemaskinen - en Miele W 3923 WPS) en uges ferie i uge 9, hvor vi andre tager på skiferie.
Vi skal til Hemsedal, "som vi plejer" og tager Mormor med.
Mormor er den eneste, der ikke står på ski, men det gør ikke noget, for hun er også udemenneske.
Det plejer at være ret hyggeligt :-) Og vi glæder os meget til at komme afsted på lørdag.
I mens spirer foråret herhjemme og bringer farver i haven. Det glæder mig at lyset begynder at få kræft, for det smitter af på humøret og modet til mere og andet end bare hverdagen.
Ikke at jeg er en af dem, der får vinterdepressioner, men det grå vejr hele tiden er da bare så kedeligt.
I min have står krokus, vintergæk, erantis og violer og græsset begynder at grønnes. Luften får ligesom en anden duft, og lysten til at komme ud og være aktiv er... Ja, kraftigt stigende :-)
Min cykel bliver luftet næsten hverdag til og fra arbejde, og det er dejligt befriende at komme ud i luften og få pulsen en smule op, selvom der kun er ca. 12 minutters tur hver vej.
Om lidt vil jeg begrave mig i indkøbslister og pakkeplaner, for der er ikke mange dage ferie.
Godt forår herhjemme ;-)
he-he - herhjemme har vi også et par Mille'r - en lille sød hundehvalp og en "Mille" opvaskemaskine. Det er altså kram - bliver en lillebitte smule misundelig på din fede vaskemaskine...ved det godt, det er skørt, det er jo bare en maskine som står i kælderen og vasker tøjet, men den ser altså feeeed ud.
Posted by: Moster Tulle | onsdag, 20 februar 2008 at 23:08
Tillykke med det nye familiemedlem.
Og rigtig god ferie :-)
Posted by: MrsCute | mandag, 25 februar 2008 at 09:55
Tusind, tusind tak for O.Kyeds detaljer. Vi er opstartet forløb hos ham, i hans hyggelige hule, og det er bare det helt rigtige. Jeg er dig super taknemlig. Nu skal jeg lige have læst op på din blog, glæder mig til at høre hvordan det går med jer. God skiferie og tillykke med Mille, un er helt sikkert guld værd.
Posted by: vibstjert | torsdag, 13 marts 2008 at 10:37