Det spørgsmål fik jeg af min Mor i søndags på vej til familie-tam-tam i Jylland.
Manden Min havde -helt frivilligt- valgt at blive hjemme for at få sin tiltrængte alenetid efter 3 ugers ferie, hvor vi har været sammen nærmest 24 timer.
Jeg kunne ikke svare, for reelt så har jeg ikke meget tid for mig selv... Og selv hvis jeg har bare lidt, så kan jeg ikke slappe af, før opvask/oprydning/rengøring/tøjvask/indkøb og alt det andet praktiske er ordnet.
Senere har jeg opdaget, at jeg har alenetid, når alle andre er gået i seng... Altså følelsen af at være dejligt alene kommer, når alt ånder fred. Også selvom jeg så står og smører madpakker - som jeg så tit gør sidst på aftenen.
Vi er ellers gode til at "tage hensyn" til hinanden - og se hinandens behov, før de er formuleret. Men det der med alenetid er svært. Det kræver at finde på noget som 3 kan lave sammen - og så først få motiveret sig selv og bagefter børnene til at komme afsted.
Jeg har flere gange været i badeland med Drengene, men har tit haft min mor med - for det er nemmere (og mere hyggeligt) at være to voksne med. Min Mor er i det hele taget et godt bud for mig, når jeg skal lave noget med børnene, for de elsker hende :-)
Jeg kan mærke, at det går mig (lidt) på, at det kun er mig, der tager initiativ til Mandens alenetid og aldrig omvendt.
Jeg sniger mig til alenetid ved at holde fri en dag, hvor jeg alligevel kun kunne have haft et par timer på arbejde pga. aftaler hos Børnelæge/-Psykiater, eksamen eller andre vigtige ekstene aftaler, hvor man ikke selv bestemmer tidspunktet.
Som f.eks. på næste fredag, hvor Ældste skal til undersøgelse for astma. Vi ender med at gøre det til en familietur med efterfølgende tur i Zoo (for at få brugt vores årskort mere end een gang). Eftersom det er før frokost, at Ældste skal til undersøgelse, så kan det kun blive til et par timer på arbejde - Altså har jeg taget fri!
Så kan jeg bruge noget af tiden på at gøre rent inden vi får kaffegæster lørdag eftermiddag, og så kunne jeg nok også finde på at lave noget for mig selv.
Nogen med samme problemstilling? Og hvad gør I for at få jeres alenebehov opfyldt?
Måske det var det, der skulle have stået på fødselsdags-ønskelisten!
Hmmm...
Oh den alenetid, har også altid været mandens, her i huset. MEN.. Jeg har lært, at tage tid til mig selv. Selvfølgelig er mine piger også ældre end dine drenge. Nu kan de godt være lidt alene, når jeg tager en "traver" med hunden. Og så har jeg jo også mine morgner, hvor jeg løber, og der er der SKU' ingen der gider følge med mig. Og så er jeg jo stadigvæk sygemeldt, så jeg har meget alenetid, når pigerne er i skole, men der står den jo mest på oprydning, tøjvask og andre "husmoderpligter". Vores problem ligger nok mere i kærestetid !!!
Kik over til mig, jeg har noget til dig, ha ha
Posted by: Helle | fredag, 17 august 2007 at 14:45
Alene? Hmmm stort set aldrig, men jeg har haft nogle uger her i sommer hvor pigerne var på ferie hos bedster og der var dejligt.
Manden herhjemme er næsten aldrig alene, jo når han sidder på et hotel når han er ude og rejse ;-)
Det jeg savner her efter ferien er kærestetid for det har der ikke været meget af...
Posted by: Carina | fredag, 17 august 2007 at 15:48
Men altså hvis du trænger er du nød til at sige det, han kan jo ikke læse dine tanker (med mindre han læser med her ;-) Mænd fungerer ofte sådan at har du ikke givet klart udtryk for at du mangler det så får du det heller ikke. Så åbn munden og sig det hvis du ønsker det.
Posted by: Carina | fredag, 17 august 2007 at 15:51
Jeg har kun alene-tid når jeg kører til og fra arbejde...
Og i princippet lige nu, mor manden min er gået en tur. Men der er bare lige det at ungen ikke vil sove, så jeg ligger i fast pendulfart til hans værelse. Suk,så meget for den alenetid ..
Posted by: Rikke | fredag, 17 august 2007 at 20:57
@Helle: Tak! Den tager jeg op en af dagene... Troede jeg havde lavet en sådan, men det viste sig at være "25, jeg glæder mig til".
@Carina: Jamen jeg har jo også haft sagt det, men det bliver ikke til så meget... Jeg mener, når nu jeg på lidt mere regelmæssig basis gør det for ham - uden at han skal bede om det - hvorfor ser han så ikke, at mit behov er det samme?
@Rikke: Det kender jeg alt for godt! Når man endelig er alene, så vil/kan børnene ikke sove! Måske de kan fornemme, at der er noget, man gerne vil?
...Måske der på ønskelisten skulle have stået:
- Regelmæssig alenetid
- At andre laver mad engang imellem
- Ugentlig rengøringsdame
i stedet for:
- Hverdagssko (str. 38)
- Kortærmet skjorte (str. 38)
- Hverdagsøreringe i guld
- Sorte gummistøvler (str. 38)
Posted by: MrsBaloui | lørdag, 18 august 2007 at 15:37
Alene tid - hvad dulen er det??? JEg både trænger og har det ok uden - men må indrømme at 3 ugers ferie hvor jeg har været den eneste til at svare på 1000 spørgsmål til professoren, den eneste til at lege i poolen - når sønnen ikke lige kaprede en ven af varierende alder - og den eneste til at skælde ud når han skabte sig fordi man ikke kan få ALT - så er jeg egentlig ikke rigtig opladet, alligevel har jeg ikke lyst at tage en fridag uden ham - men jeg savner svær tresomheden efterhånden
Posted by: Kriss | mandag, 20 august 2007 at 22:37