Altså helt vente til torsdag med nørderiet kunne vi jo ikke - og hvorfor skulle vi? Vi havde jo masser at gå igang med!
Manden Min installerede vores Hauppage på den bærbare, men - som forudset - virkede det ikke indendørs. Derfor var han kreativ og ikke mange minutter efter virkede det ;-)
Ud på altanen med computer og antenne. Det virkede ikke, men heldigvis er de magnetiske - altså antennerne!
Mon naboerne troede, at der var gået spionage i familien overfor?
Næ, vi sad såmænd bare og så TV ;-)
Der er 3 kanaler at vælge imellem på digitalt TV i Danmark. Men de går knivskarpt igennem hos os. Kvaliteten er væsentlig bedre end på vores almindelige antenne, så vi glæder os til at prøve det rigtigt af på ferie - eller i båden, når vi kommer hjem.
Billederne er i øvrigt taget med vores nye Ixus 850 IS :-) Og det må man da sige er gået meget godt ;-)
... Ja ja... jeg ved godt, at skærmen er fedtet (men det er ikke min bærbare)
Jamen, så kan I så se tv over alt? *G*
Posted by: Iduna | torsdag, 19 juli 2007 at 16:56
Ja! Hvis altså signalet er i orden :)
Det må da også være noget for jer i campingvognen, er det ikke?
Posted by: MrsBaloui | torsdag, 19 juli 2007 at 21:16
Hvordan fungerer det digitale antenne Baloui ? Fungerer den kun via en bærbar???
Posted by: Spire | fredag, 20 juli 2007 at 19:37
@Spire: Den vi har, virker kun på PC. Men man kan købe digitale tunere til TV også (så vidt jeg ved)
Posted by: MrsBaloui | fredag, 20 juli 2007 at 22:04