Der er underligt tomt i mit hovede... Eller... Det er der jo ikke, for der foregår en masse i/omkring mig - både praktisk, økonomisk og tanke- og følelsesmæssigt.
Jeg går på arbejde, handler ind, laver mad, læser til eksamen, smører madpakker, går til eksamen, henter børn og tager med til fritidsinteresser og ... Alle de der hverdagsagtige ting, som passer ind i enhver Mors liv.
Og lige nu sidder jeg på arbejde, og der er næsten helt stille - og jeg kigger ud på blomstermarken ved siden af, og jeg føles mærkeligt rastløs og alligevel sidder jeg helt stille.
Det er en mærkelig fornemmelse af at have behov for udvikling og alligevel ikke ville have det spor anderledes end det er nu... Ikke flere udfordringer til mig tak - ikke mere ansvar eller bindinger og i et svagt (meget svagt) øjeblik ønsker jeg mig helt alene. Men det er væk med samme vindpust, som det kom.
Jeg læser hos Spiffy om det at gøre rent bord med veninder, der ikke rigtig duer til veninder mere - og videre hos Knockmeout om det samme - om det at udvikle sig i hver sin retning for til sidst at skilles på en mere eller mindre dramatisk måde. Når jeg tænker tilbage på min ungdomstid, så har jeg vist aldrig haft de der veninder, som man fortæller alt. Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvis jeg har. Og hvad jeg vil sige med det, ved jeg ikke...
Jeg ved bare, at der er 16 minutter tilbage af min arbejdsdag, og at jeg lige så godt kunne have blevet hjemme hos familien, for der havde jeg gjort mere gavn!
Der er vist heller ikke ret mange, der arbejder i dag. Kender godt den trang til forandring og så ønsker man den alligevel ikke.
Ha en god dag.
Posted by: Lene | tirsdag, 05 juni 2007 at 12:07
Din tekst rammer et eller andet jeg genkender. Ingen kommentarer andet end et cyberknus og et klap på skuldren. :)
Posted by: Acq | tirsdag, 05 juni 2007 at 16:29
MrsB, tror du ikke du skulle runde Kbh d. 22? ;-)
Posted by: Mille | onsdag, 06 juni 2007 at 09:24
Hej Mrs Baloui
Du lyder som en dejlig kvinder, der også kunne have god brug for at læse: Kvinder, der løber med ulve af Clarissa Pinkola Estés.
Om at finde sin indre naturlige, kærlige, vise vildkvinde
Om at finde hjem til sig selv, der hvor man egentlig bor.
Om at finde eller genopdage sin medfødte intuation
Om, hvor vigtigt det er, at en kvinde sørger for at få sin daglige portion ensomhed, så hun kan snakke med sin sjæl.
Læs den i små doser. Du vil ikke fortryde det.
Posted by: Spiffys Mor | mandag, 11 juni 2007 at 12:14