MrsBaloui

For 3 år siden...

Havde vi en lille bitte drengebaby på kun 1 måned (og 2 dage) i huset.

Sikke nostaldisk jeg blev af at lede efter et billede af noget blødt og varmt... Jeg har fundet tonsvis af billeder, hvor hjertet svulmer og minderne snubler over hinanden, men ikke mange, der egner sig hertil.

Så minderne forbliver mine, mens jeg endnu engang bladre gennem fødsler (kun billeder fra bagefter med "nyvasket" baby), fødselsdage, skoldkopper, søskendebilleder, kravlebilleder og sommer- og vinterferier :) - og rigtig mange flere...

HURRA for digitalkameraet!

Udfordring #7 ( og en til #8 )

Når nu Kriss så mindeligt beder en om at tage den hvide sten og opfordring #7, så kommer her mit svar på udfordringen.

Tag et fotografi af noget varmt og blødt.

Jeg har brugt det før, men Theo er altså også bare nuttet :-) Højt elsket af Yngste og meget kramværdig!

Udfordring #8

Beskriv en oplevelse i nyere tid, hvor du har fået en hel særlig og varm følelse i maven.

Brunsviger med rygeost

Her på Fyn har vi mange dejlige og velsmagende traditioner. I blandt dem er røgeost, brunsviger og Jødetorsk. Sidstnævnte har jeg dog endnu ikke smagt, men mon ikke det sker en dag...

Hvorfor jeg lige kom til at tænke på Fynsk mad, skyldes overskriften - brugt som søgeord ;) Hvem spiser mon brunsviger med rygeost (eller Røgeost på godt fynsk)? Brunsviger på bolle -> OK. Rygeost med salt, mayonaise og purløg -> OK. Men sammen?

Jeg kunne ikke lade være med at tage på kig-tur rundt på nettet og fandt to steder med Fynske retter.

• De gamle danske egnsretter gav mig listen til inspiration.
• Sovs & Smovs gav mig opskrifterne på et par stykker.

Nå... Det var et sidespring fra arbejdet - og regnvejret...

Konstruktivt, men meregivende?

Vi havde et godt møde i Odense i dag. Første halve time brugte vi forældre med Børnepsykologen for at samle op på den samtale, vi havde for præcis ½ år siden. Undskyldningerne var mange for den lange ventetid - sygdom i staben osv. Fakta er desværre blot (endnu engang), at holder man ikke fast i "Dem", så venter man længere end lovet.

Hun (Børnepsykologen) var flink og imødekommende som altid, og vi havde en god samtale med hende. Ældste hører ikke til det det "Psykiatiske system", og det fik vi fastslået een gang for alle! Han er en dreng, der godt nok har en høj intelligens, men desværre også en lavt udviklet (social) modenhed. Derfor kan han i nogle tilfælde opføre sig som den fornuftige 8-årige, han er - og i andre tilfælde (modgang, ikke få sin vilje, faste (kedelige) opgaver, faste regler osv.) opfører han sig som en 4/5-årig og græder frustreret og hidser sig op, hvis han ikke kan få sin vilje.

Det vi gør, er godt nok! Vi skal bare blive ved. Han modnes og udvikler sig og finder strategier til at "coope" med hverdagens/skoledagens modgang. Og med modgang menes også noget så banalt som at skulle lave sine opgaver. Desværre har vi ikke vores Klasselærer næste år, men en ung og nyansat i stedet. Det er både godt og skidt... Nok mest skidt, men vi må vælge at se det positive i det - og både Matematiklæreren og Klasselæreren har lovet at sætte den nye lidt ind i situationen. Skolepsykologen vil skrive en indstilling til visitation af (flere) støttetimer til Ældste i klassen, så han kan hjælpes videre i de situationer, hvor stivsindet sætter ind.

Her til aften har Ældste og jeg været til klasseafslutning. Det var vældig hyggeligt - og som en ekstra bonus har Ældste 2 legeaftaler med klassekammerater i denne sidste uge inden sommerferien.

...Der er meget mere, men det kommer nok en anden dag, for nu er der mere hverdagsagtige ting og gøremål at huske på...

Skæbnetime

Det føles næsten som endnu en eksamen. Vi skal til møde på Børnepsyk om en time. Jeg skal køre om lidt og henter Manden Min fra arbejde. Jeg selv har holdt fri fra arbejde, for at komme for bare 3 timer er næsten spildt.
Det var meningen, at jeg ville have nået noget herhjemme, men i stedet har jeg ingenting nået... Ikke engang make-up. Det kan dog lige nåes ;-) Jeg ville faktisk have slået græsset, men det regner jo. I stedet har jeg drukket en kop kaffe og læst email, tømt opvaskemaskinen (og fyldt den igen).

Hvad jeg ville? Ingenting... Wish me luck...

Hele kroppen behøves

Som forberedelse på skolevalgsmødet på mandag (hvor vi skal mødes på Børnepsyk i Odense med Børnepsykologen, dem fra skolen + Skolepsykologen) læser jeg Gunilla Wahlström's "Begavede børn i skolen - Duelighedens dilemma?".

Den indeholder mange kloge ord om begavede børn og deres måde at lære på. Mange ting vidste vi i forvejen, men det er godt at blive mindet om, at vi har et barn med særlige forudsætninger og som følge deraf også med særlige vanskeligheder.

I kapitlet om hvad der kræves, for at man skal kunne udvikle sin begavelse er dette digt, som bl.a har været udgivet i det svenske blad "Fritidspædagogen, nr. 6, 1993".

Hele kroppen behøves

Øjne kan se og ører kan høre,
men hænder ved bedst, hvordan det føles at røre.
Huden ved bedst, når nogen er nære.
Hele kroppen behøves for at lære.

Hjernen kan tænke og måske forstå,
men benene ved bedst, hvordan det er at gå.
Ryggen ved bedst, hvordan det føles at bære.
Hele kroppen behøves for at lære.

Hvis vi skal lære noget om vor jord,
rækker det ikke bare med ord.
Vi er nødt til at komme nære.
Hele kroppen behøves for at lære.
                                  Ukendt svensk forfatter

Meget smukt, ikke?

Efter min mening, burde bogen være en del af pensum på de danske seminarer! Den er let læst og kun på 127 sider inkl. litteraturhenvisninger. Den indeholder tilpas meget information om begavede børn til at give et indblik i intelligente børns verden.
Det er muligt at der allerede er i pensum noget om intellligente børn - det skal jeg jo ikke kunne sige... Det er bare vores erfaring, at vores skole er på bar bund i denne "sag".

Blooms taksonomi bliver blandt andet beskrevet sammen med forskellige læringseksempler. Metodikken kan bruges selv i børnehaveklassen og med lidt fantasi kan selv en historieoplæsning gøres til læring uden at det bliver kedeligt.

Det handler om at dyrke og styrke børns nysgerrighed, fantasi og lyst til at lære...

Jeg er kørt til månen

I morges da jeg afleverede Yngste i børnehaven var han lidt en nussegøj - og så alligevel ikke, for de store drenges leg trak i ham (som altid).

Derfor var han godt i gang med at kigge i legetøjskatalog sammen med dem, da jeg vinkede og sagde "Farvel, nu vil jeg køre på arbejde". Men det måtte jeg alligevel ikke, synes han.

"Farvel så! Nu kører jeg til Månen!"

Så grinede han bare og vinkede farvel.

                                                              Under en måne - Mette Løfgren

Jeg er en af dem...

Jeg har ellers gået og brygget på et indlæg om, hvordan man ikke kan læse HD og gå til eksamen uden at være meget flittig og læse til eksamen. Indlægget skulle have heddet "Det går galt!", men det er lagt i kladde-kurven indtil videre. Sidste eksamen i denne omgang er overstået med et dejligt 8-tal.

Jeg er en af dem, som også Helle synes er smaddertræls. At kunne gå til eksamen – på universitetet – uden at have læst på faget i mere end ca 5 timer... At jeg så har været til alle lektioner i løbet af semesteret og (næsten) har læst til dem, det har måske alligevel effekt ;-)

Glad var jeg i hvert fald, da jeg gik derfra!

Jeg er i øvrigt lidt ked af min manglende aktivitet herinde.
Jeg har så mange ting, jeg gerne ville fortælle – om Yngste i børnehaven, om søndagens Åh Abe, om Ældste og skolen, om vores ”nye” båd – og lidt om mig selv, om madplaner og andre planer og om en gammel ejendom med hul(ler) i taget.
Men mine aftener bliver dejligt brugt i selskab med Manden Min og en Matador-marathon. Det er længe siden, at vi sådan rigtig har hygget sammen, så det dyrkes lige nu.

Så må bloggen vente… Beklager, at I sådan kommer i anden række, men sådan er det altså lige nu :-)

Hylden blomstrer

Duften af hyld og synet af de hvide blomster bringer minder om sommer og om ølejr med Mor, Far og Søster.

Det er en blanding af minder, der både smager sødt og surt i hukommelsen. En blanding af fælleskab og samvær, både det frivillige og det påtvungne. Det er billeder af at få lov at snitte med dolk, at finde og lave mad sammen, at lege og bade - og om os børns forargelse over vores mødre med bare br(y)ster på en strand, der var øde foruden os i lejren. Ølejr er jeg ikke engang sikker på, at det var. Men indholdet var vel det samme.

Når hylden blomstrer, tænker jeg på Trylledrik, og de voksnes mange forsøg på at få os børn til at drikke det. Vi synes, det var ganske forfærdeligt! Gad vide, hvad de havde gjort ved det? For sådan smager det ikke i dag. Selv som voksen skulle der en del overtalelse (fra Søster) til, at jeg smagte på drikken igen. Tilgengæld husker mine smagsløg med glæde, når Mor bagte Hyldekærester. Det var bare guf :-) Desværre varede de ikke nær så længe som ovenstående drik.

Min mor var god til hjemmelavet mad, saft, syltetøj og meget andet. Desværre synes jeg ikke altid den gang, at mad på slump var et hit, for så kom der gulerødder i den hjemmelavede leverpostej eller andre husmoderlige påfund - som jeg (næsten) i dag selv kan finde på ;-) Sådan er det vel? Man laver mad med det, der er i køleskabet, hvis der ikke lige er nyindkøbt.

Nostalgi måske, men minderne har blomstret fra i morges, hvor jeg gik forbi og "opdagede" skønheden (der har blomstret i mange dage nu - helt uopdaget indtil i dag)...

Det hjalp

Alle jeres tanker i fredags må simpelthen have gjort en forskel ;) For det er længe siden, at jeg ikke har været nervøs til en skriftlig eksamen. Nårh ja - der var lige den i mandags, men den var jeg jo sikker på at dumpe på forhånd, så jeg ville bare gøre mit bedste, og så se, hvor det førte hen...

Og i fredags gik det OK... Det var en stor eksamensopgave, og der var en del (mange) ting, som jeg ikke fik færdig. Meen jeg er fortrøstningsfuld indtil modsatte er bevist. Desværre hedder ventetiden nok 4 ugers tid og i mens kan jeg jo så passende læse til den sidste i Skatteret og starte på problemformulering m.m. til seminaret.

Og ellers så hjalp det jo lidt en del at komme hjem til sol og sommer og vores egen båd og pølser på engangsgrill på stranden :-) To glade drenge, der leger, sopper - nej bader. Yngste blev første, der kom helt under vandet - ikke helt med vilje, for han skvattede i fra badeplatformen, men så måtte vi andre jo også under ;). Der var kram fra Manden Min og weekendstart i familiens favn.

Lørdag drog Ældste med Mormor til Jernbanemuseet i Odense og til Bazar, mens vi andre lavede så lidt som muligt derhjemme ;)

Yngste og jeg fandt denne lille skygge på værelset lørdag, mens vi legede med biler. Han rendte uden ble det meste af dagen - helt uden uheld!
Jeg hørte ham fra stuen, at han råbte, at han havde lavet pølser (ja, det kalder vi det altså). Jeg så i ånden, at nu skulle jeg gøre gulvtæppe rent, men da jeg kom derned, sad en lille stolt dreng på sin potte på badeværelset :-)

Aftenen blev tilbragt i godt selskab i en have i nærheden, og mens børnene legede (6 i alt), hyggede vi andre om bordet.

Søndag formiddag pakkede vi båden med frokost og godt humør og fandt et dejligt sted i fred og med sandbund og -strand, og mens drengene gravede en stor sø på stranden, legede, badede og snorklede (sidstnævnte kun Ældste), gjorde vi voksne lidt rent i kistebænke, skuffer og skabe. Vi har mange drømme med vores "nye" båd ;) Og mens vi drømte og ordnede båd, bagede solen, og før vi så os om, måtte vi alle trække i ly af kalechen og finde hjem.

Mine skuldre kan ikke lide solen, når jeg glemmer solcremen - desværre - for på/ved/i vandet er der bedst, når det er varmt.