Hun har jo selv valgt det

Det var vist slutbemærkningen på historien om den bekendte, der knoklede rundt fra kl. 5.00 om morgenen til langt ud på aftenen for at få familie, studie og arbejde til at hænge sammen trods det, at hun ikke var enlig mor. Det er historien om kvinden, hvis far havde rejst sig i vrede, da hun kom hjem og fortalte at hun var gravid. Kvinden, som er gift med en serpisk mand, der er mand med stort M i serpisk forstand, og derfor ikke rører en finger i den hjemlige husholdning, men går på arbejde og kommer hjem til avisen og med krav om at få aftensmaden serveret.

Slutbemærkningen fik mig til at tænke på valg - eller fravalg, eller manglen på samme.

Når man ikke vælger fra, vælger man jo til - og omvendt. Det man ikke vælger, vælger man fra!

Det er jo ikke sikkert, at kvinde i historien aktivt har valgt det liv, hun lever - aktivt har sagt til sin mand. "Jeg ordner det hele!" Men hun har nok heller ikke formået at få valgt fra (i tide). For fravalg bliver sværere med tiden som går. Og trælse ting vokser sig store og en dag fylder de det hele, men prikker man hul, så eksplodere hele ens verden, og man skal til at samle alle stumperne op igen.

Historien om kvinden, handler ikke om mig. Men tanker om valg og fravalg har siden luret. Hvad er det, der tegner vores liv, og hvorfor vælger vi som vi gør?

Jeg synes selv, at mine valg er gode - heldigvis- og fornuftige og gennemtænkte, men jeg tænker også tit på, hvor meget tilfældigheder spiller ind. Hvor meget ville jeg lave om, hvis jeg vidste, det jeg ved i dag? Og hvor længe vil man vente på at tage et valg - uanset hvilket - hvornår er det rette tid?

Jeg havde mange flere tanker i hovedet ;-) Men de er ikke nemme at få samlet her hvor jeg er nu. Der er for meget at lave og for meget uro - godt for det, for jeg skal jo slet ikke skrive her - nu.

Og alt det her vrøvl er ikke brok, men et behov for at tømt hovedet til andre ting, som et møde i børnehaven, en samtale med skolen, en eksamen på fredag - og for at få plads til livet derudover...

Comments

[Pernille]

Jeg oplevede den samme i forbindelse med en enlig mor, der på et beboer møde gerne ville have udvidet vasketiderne. Hun fik også smidt i nakken at "hun havde jo selv valgt den givne situation" - underforstået .. så skulle hun nok have tænkt mere over sit vasketøj, før hun bad om skilsmisse.

De fleste valg, vi træffer i livet, er ubevidste. De fleste ting her i livet sker ligesom bare.. nogengange er det lige det rigtige.. Andre gang er vi uheldige.

Gu har den serbiske kvinde ikke selv valg aktivt, at hun ville arbejde fra 5 om morgenen til sent om natten.. men hun har sikkert aktivt valgt, at hun gerne ville have børn - uden hun har været i stand til at overskue, at det netop fik den betydning. Dermed er det jo ikke hendes valg - men en konsekvens af hendes valg. En rigtig dårlig konsekvens.. for enten er hun overmenneskelig - eller også går det ud over alle i familien, den dag hun synker sammen med et nervesammenbrud eller går ned med anden sygdom.

Vi kan ikke bare accepterer tingenes (dårlige) tilstand med et "hun har selv valgt det" - for det kan reelt siges om alt og alle. Men hvad var hendes valg? Hvad var hendes muligheder? For sandheden er jo, at hendes muligheder - med sådan en mand - er yderst begrænset. Og det er vel heller ikke rimeligt at hun skal vælge noget så grundlæggende som børn fra, fordi hun "burde kunne forudsige at..:"

Det er jo netop det, kvindebevægelsen har arbejdet så aktivt for. Det kan ikke være rigtigt, at kvinder - eller mænd - skal vælge hele deres livsgrundlag på baggrund af to onder. Så må vi hjælpes af med at ændre livsforholdene for sådan en kvinde. Vi må give hende MULIGHEDEN for at vælge anderledes.

Hvis det vitterligt er det hun ønsker - at knokle sig halvt ihjel for en doven skid, jamen så fred være med det.. men det må ikke være hendes eneste mulighed .. og det er det garanteret! Så må kvindekampen sgu på banen igen. Vi må ikke være så egocentret og navlebeskuende, at vi ikke kan se problemerne for kvinden, der sidder ved siden af.

Det er faktisk der, mine holdninger starter, når jeg tænker på burkaklædte muslimske kvinder. "Hun har selv valgt det". Ja - men hvad var valgene: Bliv dømt som luder af alle de mennesker, der står dig nærmest samtidigt med at du bringer skam over alle du holder af, eller gem dig bag gevanter.. Jamen så var det jo ikke et valg! Så var det jo gruppepres! (Det gælder også tørklædet!)

Mange hilsner
pernille