Som forberedelse på skolevalgsmødet på mandag (hvor vi skal mødes på Børnepsyk i Odense med Børnepsykologen, dem fra skolen + Skolepsykologen) læser jeg Gunilla Wahlström's "Begavede børn i skolen - Duelighedens dilemma?".
Den indeholder mange kloge ord om begavede børn og deres måde at lære på. Mange ting vidste vi i forvejen, men det er godt at blive mindet om, at vi har et barn med særlige forudsætninger og som følge deraf også med særlige vanskeligheder.
I kapitlet om hvad der kræves, for at man skal kunne udvikle sin begavelse er dette digt, som bl.a har været udgivet i det svenske blad "Fritidspædagogen, nr. 6, 1993".
Hele kroppen behøves
Øjne kan se og ører kan høre,
men hænder ved bedst, hvordan det føles at røre.
Huden ved bedst, når nogen er nære.
Hele kroppen behøves for at lære.Hjernen kan tænke og måske forstå,
men benene ved bedst, hvordan det er at gå.
Ryggen ved bedst, hvordan det føles at bære.
Hele kroppen behøves for at lære.
Hvis vi skal lære noget om vor jord,
rækker det ikke bare med ord.
Vi er nødt til at komme nære.
Hele kroppen behøves for at lære.
Ukendt svensk forfatter
Meget smukt, ikke?
Efter min mening, burde bogen være en del af pensum på de danske seminarer! Den er let læst og kun på 127 sider inkl. litteraturhenvisninger. Den indeholder tilpas meget information om begavede børn til at give et indblik i intelligente børns verden.
Det er muligt at der allerede er i pensum noget om intellligente børn - det skal jeg jo ikke kunne sige... Det er bare vores erfaring, at vores skole er på bar bund i denne "sag".
Blooms taksonomi bliver blandt andet beskrevet sammen med forskellige læringseksempler. Metodikken kan bruges selv i børnehaveklassen og med lidt fantasi kan selv en historieoplæsning gøres til læring uden at det bliver kedeligt.
Det handler om at dyrke og styrke børns nysgerrighed, fantasi og lyst til at lære...
Har I fået konstateret eller bekræftet at jeres søns "problem" er at han har særlige forudsætninger ?? Har han været igennem mange test. Grunden til at jeg spørger, er at vi også skal ind til Odense med vores søn, så jeg spekulerer selvfølgelig på hvad der venter os.
Der er rigtig mange af de kendtegn på særlige forudsætninger der passer på vores barn, men også mange der ikke gør.
Posted by: Damen | lørdag, 23 juni 2007 at 09:05
@Damen:
Ja, vi har fået testet Ældste. Han har en IQ på omkring 165, hvilket ligger i den høje ende af skalaen. Testen er dog ikke 100% valid, da han er testet som 6-årig, og der endnu ikke er udviklet tests til så unge børn.
Vi har ligeledes været til møde tidligere på børnepsyk, og fik der afkræftet mistanken om Aspergers.
Prøv at låne bogen, måske den kunne give lidt indsigt?
Held & Lykke med jeres møde. Hold fast i dem, ellers kan der godt gå lang tid inden I kommer videre...
Posted by: MrsBaloui | mandag, 25 juni 2007 at 11:00