Yngste havde absolut ikke lyst til at komme i børnehave i morges. Heller ikke selvom morgenen startede helt stille og roligt og med en times alenetid med Far. Ældste ville nemlig tidligt i skole, så han kunne spise morgenmad i Fritten, og jeg skulle alligevel tirsdags-tidligt afsted.
"Dumme børnehave!" sagde Yngste, allerede inden de kom derhen. Og på spørgsmålet om hvorfor, var svaret, at der var så mange børn.
Og der er mange børn! Og ikke nær så mange voksne...
Vi må nok indrømme, at vi savner Vuggestuens trykke og (meget) kendte rammer! Meget kendte, fordi de voksne næsten alle sammen er de samme, som passede Ældste for godt 5 år siden.
Og den nye børnehave er ikke den samme som Ældstes - fordi vi der havde nogle dårlige oplevelser med manglende konsekvens/regler (eller hvad man nu kan kalde det)...
Og de nye voksne er givetvis meget søde, men de virker noget sløve. Derfor bliver afskeden om morgenen noget langtrukket, tung og træls.
Hvor vi før kunne aflevere en dreng, der straks skulle i gang med noget - med at lege - eller straks blev indbudt i legen, har vi nu en dreng, der ikke rigtig kan finde sig tilrette - og hvor de voksne ikke aktivt går ind i at få ham startet på dagen. Resultatet er en lille dreng, der vinker ved døren - dog sammen med en voksen - ked af det og ikke rigtig klar.
Det sætter sig i kroppen og i hjertet, når det lille menneske står der - trist og med en følelse af at blive efterladt - mens vi forsøger at smile og være tapre og vinker.
Mormor henter i dag. Det glæder han sig til. Om lidt sender jeg hende en sms om, at han synes børnehaven var dum i morges, så henter hun lidt tidligere ;-)
Det er fandme ikke nemt. Vi vil gerne at de er glade hele tiden.... men hurra for at mormor kan hente ;-)
Posted by: Rikke | tirsdag, 22 maj 2007 at 12:10
Uhhh.. det gør helt ondt i hjertet.. for det er jo netop sådan det kan være. Jeg håber yngste snart falder mere til i Børnehaven - eller at een af de voksne ser, at her står en dreng og vil så gerne lige have lidt kontakt, så dagen kan starte godt og uden savn.
Mange hilsner
Pernille
Posted by: Pernille | tirsdag, 22 maj 2007 at 12:24
åh pyyyh!
det har vi heldigvis været forskånet for so far
7-9-13
Godt at Mormor kan redde dagen...som måske slet ikke fortsatte s¨skidt endda trods alt...forhåbentlig!
Posted by: Gitte | tirsdag, 22 maj 2007 at 12:33
@Rikke: Ja, det er jo netop det!
Mine børn må gerne være sure, triste eller gale - bare ikke, når jeg ikke er der til at trøste/bakke op og forstå.
@Pernille: Det er sikkert nok en periode til han falder til. I starten var alt jo spændende og nyt, og de voksne opmærksomme på ham. Hvis ikke det bliver bedre, har jeg tænkt mig at sige det højt... At jeg gerne vil have, at de går mere aktivt ind i hans start på dagen - at vores erfaringer er gode med det ;)
@Gitte: Og nej ;) Det plejer jo at gå over, når de tager ham i hånden og hjælper ham med at finde noget at lege med... Bare de dog ville starte med det, i stedet for at han skal nå at blive ked af det.
Posted by: MrsBaloui | tirsdag, 22 maj 2007 at 13:26
Æv ja. Det er så trist når de har det sådan og man ikke kan være der.
Posted by: Acq | tirsdag, 22 maj 2007 at 21:17
Puha, kender følelsen lidt for godt.
Skrev en kommentar forleden, da jeg har brug for lidt råd i forhold til Viggo, men den er åbenbart gået tabt et sted.
Vi er egentlig glade for hans nye børnehave, men alt andet er selvfølgelig bedre end det han kom fra, bortset fra det der med 3 voksne til 30 børn, gisp!
-Men han virker ikke til at falde ind på samme måde som det andet barn der er startet samtidigt med Viggo(alle er selvfølgelige forskellige). Indkøringen som sådan går fint, og han græder da heller ikke når vi går, men lukker sig bare inde, som i vuggestuen, men han leger kun med sig selv både når vi går og når vi kommer igen, og de siger han virker træt, hvilket jeg også godt kan se når jeg henter ham, men så går der 20 minutter, og så er den glade friske Viggo tilbage igen. Jeg ved ikke om han bare er forsigtig, eller simpelthen ikke kan overskue det, og derfor virker træt. Herhjemme, er han indimellem også oversensitiv i forhold til lyde(TV,radio mv.), og siger tit at han gerne vil have ro.
Når vi er med ham, er han et glad og harmonisk barn, har selvfølgelig off-dage, som os selv, men omkring andre børn virker det lidt som om han går ind i sig selv og sine egne lege. Har du nogle råd? Er det bare mig der er lidt følsom? Tror du det er noget vi skal reagere på, allerede nu?
Posted by: vibstjert | onsdag, 23 maj 2007 at 11:59
@Vibstjert: Jeg har svaret hos dig - på dagens dejlige indlæg om Viggo og hans børnehave:)
Posted by: MrsBaloui | torsdag, 24 maj 2007 at 12:15