spreder sig fra køkkenet og ud i resten af lejligheden...
En sød og lidt dejlig lugt og mit bidrag til Ældstes overnatte-i-fritten i morgen. Der er indbudt til fællesspisning, men jeg skal jo som sædvanlig til HD og kan ikke deltage. Derfor må Manden Min tage afsted alene med vores to drenge.
Jeg har lovet at sørge for alt det praktiske med at pakke sovepose, nattøj, skoletaske, madpakke og alt det andet. Nå ja - og så flûtes til aftensmaden.
Jeg føler mig som en lidt bedre mor, når de nu er hjemmebagte (også selvom det bare er en brødblanding)...
I morgen skal Yngste i øvrigt have dræn i ørene igen. Det er ikke fordi, han er plaget af mellemørebetændelser, der er bare ikke nok "respons" på hans trommehinde, når de trykmåles, og vi har ikke haft de rigtige klokkeformede kurver siden sidste vinter før skiferien.
Min Mor tager med. Ikke at der er noget stort, uhyggeligt eller vildt i indgrebet - som jo er overstået på et kvarter, men fordi jeg ikke må køre med ham alene hjem i bilen.
Det meste af min Pinse kommer også til at foregå på skolebænken, for jeg har valgt at gå til manuktion i Økonomistyring, så jeg får lidt mere erfaring og fif i forhold til opgaveløsning.
Jeg glæder mig til jeg er færdig med min HD! Så er der bare så meget mindre til at fylde op derinde i den dårlige samvittighed...
Åh - jeg husker kun alt for godt, alle de ting, jeg sagde "nej tak" til, fordi jeg læste Merkonom. Men hvor er det dejligt at mærke, at man bliver klogere undervejs. Det er umagen og besværet værd... ja selv den dårlige samvittighed værd.
Mange hilsner
Pernille
Posted by: Pernille | torsdag, 24 maj 2007 at 12:07
Åååårhh bare det var mig der havde overskud til at bage brød....
det er godtnok længe siden jeg sidst hatr gjort det....(hmmmm tror faktisk jeg lavede et indlæg om det en gang)
det må gøres her i weekenden så bliver børnene så glade... tak for inspirationen!
jeg håber at overnatningen forløb som den skulle... men det plejer sådan noget jo at gøre.. børn er gode til sådan noget!
og det der dræn noget kender jeg alt for godt i kraft af at jeg selv har fået det så mange gange som barn at jeg ikke længre har tal på det, begge mine poder har fået det henholdsvis 2 og 3 gange..... (så hos os er mellemørebetændelse forbundet med had)..
min datter fik det første gang som i en alder af 10 mdr. det var sgu en hård oplevelse!
og så manuktion økonomistyring og HD....
Wooow sikken et overskud!
Posted by: spunky | torsdag, 24 maj 2007 at 21:21
Ja, jeg er godt nok også imponeret - at du ORKER....men det er selvfølgelig et prioriteringsspørgsmål, jeg prioritere at sidde med futterne oppe og se tv med den bærbare på skødet....Nå ja, som det er nu kunne jeg jo alligevel ikke gå i skole om aftenen - lad det være min undskyldning i stedet;)
Posted by: Kriss | fredag, 25 maj 2007 at 22:28
@Pernille: Ja, det er en god process :-) Den har i hvert tilfælde gjort mig klogere på andet end det faglige, vi lærer i bøgerne.
@Spunky: Jo tak! Overnatningen havde været et hit! Og jeg nåede lige forbi med en lommelygte og et knus ;-)
Det med manuduktion til HD er et must - og overskuddet? Hmmm... Sådan har jeg aldrig set på det før... Jeg kalder det overlevelse ;-)
@Kriss: Det bliver nok også det sidste seriøse og længerevarende videreuddannelse, jeg tager! Jeg vil også meeeget hellere lave noget andet end at bruge mine aftener på et kedeligt universitet, hvor kaffen i øvrigt er elendig!
Posted by: MrsBaloui | onsdag, 30 maj 2007 at 21:19