Jeg er stille i disse dage... Eller i hvert fald stille udadtil...
Jeg skriver på mine tanker om Ældste og hans skolegang. Om vores besøg på Friskolen og om resultatet deraf. Og om det forestående møde med Skolen i morgen.
Men det er som om, at tankerne er for diffuse eller frustrerede eller for uaklarede til at kunne omsættes til et sprog, der er forståeligt og skrivbart...
Vi snakker - og vi tænker derhjemme. Meget.
Det føles som om, vi ikke kommer videre...
Jeg faldt over dit indlæg og har fulgt tråden videre.
Det er gør ondt helt inde i mig for det virker på mange måder alt for bekendt at læse dine indlæg.
Sad med overvejelser om skoleskift i sommer, men endte i vores situation med at blive.
Mange ting er blevet bedre for os siden, men så sker der små skridt tilbage til de dårlige vaner eller dumme problemer genopstår og man knokler igen med at genopbygge barnet.
Der er ikke plads til de "skæve" kort i den danske folkeskole. De skal være omstillingsparate i en grad, der i mine øjne er urimelig.
Og skolen er desperat efter en diagnose, for kun med den er der penge nok til hjælp på længere sigt. Og så har de en kasse at tænke barnet ind i. "Nå, X er det og det. Så skal vi gøre sådan".
Der er så mange tanker og frustrationer at det næsten ikke er til at sætte ord på - som du selv skriver. Men din oplevelse af ikke at komme videre ... den vækker stor genklang ... det er en præcis beskrivelse af den følelse jeg selv har haft og af til får igen.
Jeg håber virkelig at finder de rigtige løsninger for jeres søn og at du må opleve at komme videre.
OG mist ikke glæden og stoltheden ved din søn, mens omgivelserne har fokus på alt det de synes er negativt.
Posted by: Fru Green | onsdag, 18 april 2007 at 15:33
Har brugt lidt tid på din blog men ikke læst det hele. Men ang. din ældste så ved jeg ikke om du er bekendt med http://www.giftedchildren.dk/news.php
Jeg er selv far til en af slagsen. Heldigvis er folkeskolen et overstået kapitel til juni.
mvh Palle
Posted by: Palle | onsdag, 18 april 2007 at 15:45
Jeg har ikke så mange kloge ord på bedding. Men det er okay at være eftertænksom og stille. Du har klart brug for tid til at gennem tænke og tale alle muligheder med din mand. Forhåbentlig falder det hele pludselig på plads og kan blive omsat til ord på "papir".
Mange tanker og knus
Posted by: Tina | onsdag, 18 april 2007 at 16:20
Herfra sender jeg dig mange tanker, jeg håber, at tingene bliver bedre. Jeg kan godt forstå, at det er svært at få ned på papiret.
Posted by: Lene | onsdag, 18 april 2007 at 16:25
Håber virkelig for Jer alle, at tingene flasker sig, på rette vis.
Mange kærlige tanker og hilsner.
Posted by: Helle | onsdag, 18 april 2007 at 16:49
Jeg kender ikke jer og jeres barn. På den anden side af kateteret, er det frygteligt at se på, faktisk en del børn, som ikke har det godt. Folkeskole skal være mere rummelig. Sikke et dumt ord, men det hedder det altså. Samtidigt skærer man ned på skolen. Det hænger absolut ikke sammen. Hvem taber. Ja børnene. Man har ikke tiden og samtidigt skal man holde styr på 24 andre.
Børn har forskellig behov og skal lærer på forskellige måder, sådan er det bare. Det kan man jo ikke lave om på. Det skal man forholde sig til. Folkeskolen er så dårlig til de børn der ikke er placeret i en bestemt kasse, som fru Green så godt siger. Men det er jo dit barn. Dig der måske ser det ikke har det godt. Øv det går ondt. Men det kan jo få det godt. Vil gerne hjælpe hvis jeg kan. Tænker på jer siden jeg læste hos dig for en uge siden.
Posted by: Kontorchefen | onsdag, 18 april 2007 at 19:20
Kære B
Jeg har et fulgt lidt med på sidelinjen bare ikke kommenteret i et stykke tid med hensyn til ædlste og skolen.
Jeg har heller ikke mange kloge ord lige nu, men jeg håber I får lidt pusterum en gang imellem, både hver for sig og sammen som familie, til at få fyldt op i energien igen.
Stort knus og rigtig mange tanker....
Posted by: Spire | onsdag, 18 april 2007 at 19:48
Også støtte herfra!
Jeg tror I skal handle.
GØRE noget.
Nytænke livet.
I jeres situation tror jeg man bliver mere og mere "grim" indvendig af den ulykkelige situation. Noget må der ske, og jeg ville tage chancen for at gøre noget forkert - hellere det end sidde magtesløse og forgæves banke på lukkede døre.
Posted by: henning | torsdag, 19 april 2007 at 08:34
Vi tænker også meget, MrsB.
Uden dog at komme videre, for man løber panden imod en mur!
Kram
Posted by: Mille | torsdag, 19 april 2007 at 08:56
Æv, MrsB hvor gør det mig ondt at se dig ked af det. Jeg er sikker på at der findes en rigtig god løsning til ældste derude. I skal bare finde den, og det ved jeg at I gør, for det er jo sådan jeg kender dig.
Imellemtiden store knus fra mig i en svær tid. Du ER en god mor!
Posted by: Rikke | torsdag, 19 april 2007 at 10:33
Det giver en ubehagelig fornemmelse af genkendelse når jeg læser dit indlæg, men også når jeg læser kommentarerne. Jeg har en dreng på 9 år, og hjemme hos os står vi også for tiden med forskellige problemstillinger der ligner jeres uhyggeligt meget. Det der er meget rammende for mig er kommentaren fra Henning, jeg tror nemlig også at det er vigtigt at handle. Det kan jeg i hvert fald selv mærke jeg har behov for. Det der bare er så svært er at man faktisk har behov for hjælp fra skolen/systemet. Jeg oplever at vi som forældre får det fulde ansvar for vores dreng situation, og misforstå mig ikke, for det vil vi gerne tage, han er jo vores barn. Vi har bare brug for hjælp. Føler I ikke også at I har det? Den skal man så bare selv lede efter....det skulle man altså ikke hvis ens barn havde brækket benet, så blev man ikke selv sat til at finde den dygtigste læge og remedierne til gipsen.
Posted by: Damen | torsdag, 19 april 2007 at 11:43