Jeg var ved frisøren i forgårs for at - ja- blive klippet ;) Som en ekstra bonus tog frisøren fladjernet frem og stylede mig lidt. Det tog vel 5-8 minutter og så rigtig fint ud ;)
Det var salgsgas! Alt det hele ;-)
For hun havde liiige et godt tilbud (svarende til dette her). Og jeg kan da godt se, at jeg kan lave mange fine ting med mit lange hår. Bløde divakrøller, helt glat og fylde. Men er jeg en af de mennesker, der hver morgen bruger en masse tid på hår og make-up? Eller synes jeg, at den ekstra halve/hele time er bedre brugt under dynen?
Ja gæt selv ;) Og det blev ikke bedre, da Manden Min på en meget pæn og diplomatisk måde fik sagt, at han bedre kan lide sin hustru med hendes "naturlige" krøller ;-)
Jeg følte mig i 1½ dag som en fin og gammeldags porcelænsdukke (nårh ja... Måske ikke lige det bedste link, men frisuren minder lidt derom). Efter svømning i fredags føltes det som at komme tilbage i eget hår ;)
Jeg er bare ikke god til hår, der skal sættes og passes!
Comments