Jeg ved slet ikke hvilket bandeord, jeg skal råbe ud i rummet, men et eller andet skal der da til...
Forklaring?
Vi har en dejlig Thule skiboks, som vi flittigt bruger næsten hver gang, vi kører på ferie. Men altså... Det har vi jo som sådan stadig, problemet er bare det, at nu er der kommet et hul/revne i den på størrelse med det rør, som har gennemboret toppen af boksen, da vi kørte ind i garagen.
Problemet hedder vandvarmeren i garagen. Den hænger liiige ovenover, hvor bilen plejer at holde.
Normalt plejer vi at tage skiboksen af kort tid efter, at vi er kommet hjem. Vi gad ikke i går, så jeg havde skiboks på taget på arbejde - og hjem igen. Efter en tur i Føtex skulle bilen ind igen og
[krasj]...
Nu er spørgsmålet så, om det kan lappes, så det ser ordenligt ud eller om der skal en ny til...
Hvis vi skal have en ny, kan vi lige så godt købe en større, for med 3 par ski og 4 sæt skitøj, 2 kælke, bleer, tøj, legetøj og rigtig meget andet, er det ved at være en logistisk udfordring af få pakket skiboksen - og lukket den. Bagagerummet er jo fyldt med mad, øl, snekæder og andre nødvendige ting, så der er heller ikke plads til mere.
...Update...
Efter aftensmaden er indtaget, er "roen" faldet over os... Vi må se, hvad vi gør...
...P.S... Det var ikke mig, der kørte bilen...
:-D
Det må nu alligevel have set ret sjovt ud... ;-)
Prøv med Gaffa-tape! Det kan bruges til alt muligt!
Også til at lappe en tagboks.
...
Jeg har også lavet dumheder, som først er sjovt et stykke tid efter.
For nogen tid siden var vandlåsen under køkkenvasken stoppet. Jeg skruede den af for at få det der sorte snavs skyllet ud af den.
Forsigtigt balancerede jeg den op fra skabet under vasken... Hvad gør man nu med det der sorte snavs?
Jo, man skyller det da bare ud i køkkenvasken...
Stor var min forbløffelse, da jeg hørte det plaske ned i bunden af køkkenskabet! Grrrrrr
Hvor dum kan man være?
PS - der gik lige et stykke tid, inden jeg kunne se det morsomme i en eklatant dumhed som denne.... ;-)
Posted by: henning | mandag, 26 februar 2007 at 19:17
Hrm ... vil lige sige at jeg kender en, der har gjort det samme - med en spritny og ret dyr racercykel på taget.....
Posted by: Lizelotte | mandag, 26 februar 2007 at 22:03
UPS! og f***!!!
Posted by: Gitte | tirsdag, 27 februar 2007 at 10:22