Jeg vil gerne videregive et link, jeg har fundet i dag...
Det er Flaskebarn.dk.
En hjemmeside til nybagte mødre, hvor andre mødre fortæller om deres møde med "Ammefacister" eller andre pågående medlemmer af sygehusevæsenet, der har parolen om Spædbørnsvenlige sygehuse. Jeg fandt dem på TÆNK's hjemmeside. Ikke fordi jeg ledte efter noget om det emne, men fordi der på hjemmesiden ligger en test af digitalkameraer (ikke sikkert at linket virker for alle, for jeg var logget ind, da jeg fandt det).
Jeg har ikke længere selv brug for at få af vide, at det er OK ikke at amme, men at give flaske (og så alligevel). Det handler, om at et mæt barn giver en glad mor - og om at en mor, der har det godt, er bedre rustet til at tage sig af sit lille barn. Det handler om at få nedgravet nogle af de myter, der er omkring amning -> eller måske især om de negative konsekvenser ved ikke at amme.
Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag om amning, den gang jeg var på barselsgangen med min førstefødte og var ved at gå ud af mit gode skind af et mix af arrigskab, frustrationer, træthed og ... Så havde jeg nok været endnu mere insisterende på at få det ekstra modermælkserstatning til min søn.
Jeg kunne ikke amme, havde ikke nok mælk, og havde adskillige gange (hver gang, der kom en ny sygeplejerske) gjort opmærksom på, at en tidligere brystreduktion nok ville umuliggøre "den lykkelige amning". Jeg ville nok have været bedre rustet til og forberedt på det chok, jeg ville få, da udskrivningsvejningen viste, at min lille guldklump havde tabt sig over de 10%, som han måtte, og at der nu SKULLE eftermades med modermælkserstatning. De ville ikke høre! For de havde jo den videnskabelige ekspertise!
Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, havde jeg ikke kæmpet i næsten 4 måneder med amning og eftermadning og sidde med min lille purk i timevis, hvorefter Farmand overtog med en flaske, og Drengen derefter sov i flere timer i træk i stedet for de 30-35 minutter ad gangen inden næste amning.
Med næste søn 5 år senere var jeg blevet lidt klogere, og så alligevel ikke...
Denne gang var flasker og modermælkserstatning og brystpumpe indkøbt på forhånd, amningen startede fint ud, men på 3.-4.dagen, hvor brysterne som regel er godt spændte, kunne han ikke få fat og jeg lod mig overtale til en flaske. Det var meget nemt, eftersom at erfaringerne med den første var gjort. Vi fik aldrig gang i amningen, men jeg var stædig i forhold til modermælk og pumpede ud til den lille dag og nat i godt 3 måneders tid. Selv på sommerferieturen til København lykkedes det mig at opretholde en del af produktionen, men jeg var ved at gå kold i det og langsomt overgik vi til fuld modermælkserstatning.
I dag er det langsom ved at gå op for sundhedssektoren, at amning ikke er alfa og omega for en sund opvækst, og det er langsomt ved at sive ud i offentligheden også. Jeg ved ikke, om det endnu er nået ud til alle landets barselsgange, men jeg håber, at med tiden vil flere og flere kvinder blive hjulpet igennem en god start med deres lille ny i stedet for at blive skræmt og frusteret over, at de ikke lever op til idealerne.
Hemed er linket og min historie givet videre.
Jeg håber, at det kan hjælpe bare en enkelt med at undgå at blive frustreret over ikke at kunne amme - at jeg er med til at sprede budskabet om, at flaskebørn også er sunde børn.
Jeg kender udemærket bekymringerne ved at skulle vælge mellem flaske og bryst. Med min ældste datter var der ingen problemer. Hun tog fint fat, selv om hun kom 7 uger før tid. Nummer 2, som kom 10 uger for tidligt, Havde ikke samme gå på mod. Jeg mærkede også presset fra sygehuset. Da vi var ved at være klar til hjemsendelse var det det eneste der holdt os tilbage. De mente at jeg kunne få mælkeproduktionen i gang igen, selvom den var gået helt ned. Det krævede bare at jeg blev på sygehuset 3 uger mere. JEg sagde Stop og valgte flasken. Jeg gik selv op og købte den mens jeg var indlagt. Jeg spurgte om de ville udlevere noget erstatning, eller om jeg selv skulle købe noget. Så kan det nok være at de kom i omdrejninger. Det der undrer mig mest er, at man ikke kan sammenligne mme nogensteder. Jeg ved godt at man ikke må reklamere for mme. Men lidt oplysning skader jo ikke.
Rigtig god weekend
Posted by: Tina | lørdag, 10 februar 2007 at 15:51
Jeg ammede første barn i 1½ år og nr. 2 ammes på 8.mdr. Jeg er meget glad for at amme, og indrømmet: jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er ikke at kunne amme.
Men jeg forstå i den grad, det du skriver og det som de skriver på flaskebarn.dk
Selvom jeg har haft enormt let ved det, har jeg også følt mig presset, og jeg tror ligefrem at der er nogen som bukker under for det pres og til sidst ender med ikke at kunne amme.
Jeg synes at flaskebarn.dk er et godt, men burde været unødvendig initiativ. Jeg tror dog det kommer til at tage en del år, før det er implementeret i kulturen på barselsgangen. I al fald der hvor jeg lå! Jeg gyser stadig ved tanken om en af jordemødrene...
Posted by: ME | lørdag, 10 februar 2007 at 19:58
Uanset om man har haft gode eller dårlige erfaringer med amning, så er starten svær, om man skal selvfølgelig have den støtte, der gælder. Når det er sagt, så ved jeg, at rigtig mange kvinder føler sig presset til at amme, selvom de ikke føler for det, eller barnet ikke får mad nok.
Det er rigtigt, at det er hårdt at få gang i amningen, men derfor synes jeg alligevel, at man skal vide, at der er alternativer.
Posted by: MrsBaloui | søndag, 11 februar 2007 at 14:40