Ældste havde haft en udemærket dag. Ingen kortslutninger eller nedbrud.
Jeg endte med at være "længe" (til kl. 16.00) på arbejde, men slipper så for at møde tidligt (kl. 7.30) til morgenmøde i morgen. Det viste sig nemlig, at ingen af vores teknikere ville være i huset, og eftersom en stor del af morgenmødet handler om styring og fordeling af deres opgaver, greb vi chancen og gjorde det her i eftermiddag.
I morgen får vi forhåbentlig også besøg af vores nye IT-leverandør. De skal kigge vores installation igennem og komme med gode råd til / tilbud på den udvidelse, vi står overfor. Endnu engang viser det sig, at vores forrige IT-leverandør håbløst har undervurderet vores behov, både de nuværende og de kommende... Og det trods vores mange forsøg på at forklare dem, hvad vi havde brug for nu - og hvilke planer, der var for fremtiden...
Og så har jeg fået min karakter i Finansiel Planlægning...
JEG KLAREDE LIGE SKÆRENE MED ET 6-TAL!!!
*Pui*
Comments