Måske er vi ved at nå ind til kernen.
Måske begynder det snart at lysne.
Måske vindene ikke blæser forgæves og
Måske kæmpes kampene med et højere formål.
Måske er det slet ikke så dumt endda.
Måske lærer vi ligefrem noget af det hele...
Vi lærer i hvert fald noget om os selv, om vores familie og om vores valg.
Vi lærer mere og mere at forstå Ældste, og han lærer mere og mere at give udtryk for sine bekymringer og følelser. Han får grædt rigtig meget, og det er - i denne henseende - rigtig godt, fordi han hver gang kommer lidt dybere ind i sig selv og selv er med til at finde årsagerne til de mange konflikter, den meget uro og den store mængde ballade.
Vi lærer at se ham som han er - mere end vi ellers har gjort - og vi har ellers ikke været dårlige til at se og forstå ham.
Vi lærer om skolen, om lærerene og om den menneskesyn og den pædagogik, der bliver udøvet.
Vi lærer at finde de personer og ressourcer, der vil vores bedste - og vi lærer at stå fast på vores krav og ønsker til vores omverden - her tænker jeg især på skolen og SFO.
Vi lærer også, at det kan fungere, men at der skal noget mere til end bare en almindelig folkeskole.
Løsningen er ikke lige om hjørnet, men vi er igang med at finde den!
Yngste er i øvrigt frisk igen. 3½ times lur i barnevognen gjorde udslaget. Han var næsten feberfri, da han vågnede og apetitten fejlede heller ikke noget.
100% feberfri til morgen og frisk og glad og klar til vuggestuen her til morgen. De skulle bage julekager i dag. Han ville gerne. Han er glad for sin vuggestue, de er glade for ham, vi er glade for dem.
Desværre bliver også de ramt af kommunesammenlægningernes nedskæringer og må skære ned på pædagogtimer. De havde håbet på at gå fri, men en fejl i regnskabet gjorde altså, at der ikke var helt så mange penge til overs som først troet. *ÆV og ØV* men selvom situationen er sådan er personalet alligevel lige så søde og imødekommende som altid.
Og i dag er der kun 14 dage til afgang mod Hemsedal og en fantastisk juleskiferie!
Comments