Sådan kunne jeg starte med at skrive om Ældste...
Kort fortalt har vi nu taget kontakt til egen læge, der har sendt en henvisning til en børnepsykiater i Odense. Ham skal jeg ringe til om et par dage for at få en tid.
Så langt så godt!
Så er der hjemmebesøg på næste onsdag, hvor Klasselæreren og Matematiklæreren kommer og besøger os og Ældste i eget miljø. Det er noget, de gør her i kommunen ved første skole-hjem samtale i første klasse. Og onsdagen efter skal vi voksne til møde på skolen for at drøfte Ældstes fremtid. Han skal igennem observation, evaluering og alt muligt andet for at finde ud af, om han fejler noget eller om det "bare" er problematisk adfærd bundet op på høj intelligens og lille social modenhed...
Alt imens forsøger vi at få en hverdag til at fungere. Vi følger ham i skole og henter igen på helt bestemte tidspunkter. De forklarer og fortæller i skolen om, hvad der skal foregå nu og om lidt - og umiddelbart ser det ud til at hjælpe.
Men måske var temaugen alligevel for meget for den lille/store dreng. I hvert fald aflyste han Mormor-dag i dag. Han var rigtig skidt med feber og hovedpine og blev lagt i seng 1½ time før normalt (mens jeg var til HD).
Og nu til noget andet og specielt...
For nogle år siden fik jeg af en bekendt en mystisk løgplante. Hun fortalte, at når den begyndte at gro, kunne man næsten se det med det blotte øje. Og sådan ville den blive ved med at gro med vældig hast igennem hele forår og sommer for derefter at sætte små og ubetydeligt udseende blomster, der tørrede ind og blev til frøkar.
Derefter ville hele planten visne helt tilbage til det bare løg.
Jeg har stadig planten og har ovenikøbet formået at spire en række af de mange frø, der kom det første år. Men navnet på planten fik jeg aldrig, kun forundringen over at se noget vokse med sådan en kraft for derefter at visne igen og gå i dvale. Sådan ville jeg ønske, at jeg også kunne gøre... Lægge mig i dvale og først vågne, når vinteren herhjemme var overstået og alle problemerne løst.
Comments