MrsBaloui

Hvorfor må jeg ikke komme med?

*ØV* Nu synes jeg lige, at Blogbot var så fint, og så vil den ikke opdatere med mit nyeste indlæg. :-(

"Den" synes åbenbart at min tabte nummerplade og spærrede dankort er en bedre fortælling...

Men jeg har mere på hjertet i dag!

Speciel, men elsket og set

Sådan kunne jeg starte med at skrive om Ældste...

Kort fortalt har vi nu taget kontakt til egen læge, der har sendt en henvisning til en børnepsykiater i Odense. Ham skal jeg ringe til om et par dage for at få en tid.

Så langt så godt!

Så er der hjemmebesøg på næste onsdag, hvor Klasselæreren og Matematiklæreren kommer og besøger os og Ældste i eget miljø. Det er noget, de gør her i kommunen ved første skole-hjem samtale i første klasse. Og onsdagen efter skal vi voksne til møde på skolen for at drøfte Ældstes fremtid. Han skal igennem observation, evaluering og alt muligt andet for at finde ud af, om han fejler noget eller om det "bare" er problematisk adfærd bundet op på høj intelligens og lille social modenhed...

Alt imens forsøger vi at få en hverdag til at fungere. Vi følger ham i skole og henter igen på helt bestemte tidspunkter. De forklarer og fortæller i skolen om, hvad der skal foregå nu og om lidt - og umiddelbart ser det ud til at hjælpe.

Men måske var temaugen alligevel for meget for den lille/store dreng. I hvert fald aflyste han Mormor-dag i dag. Han var rigtig skidt med feber og hovedpine og blev lagt i seng 1½ time før normalt (mens jeg var til HD).

Og nu til noget andet og specielt...

For nogle år siden fik jeg af en bekendt en mystisk løgplante. Hun fortalte, at når den begyndte at gro, kunne man næsten se det med det blotte øje. Og sådan ville den blive ved med at gro med vældig hast igennem hele forår og sommer for derefter at sætte små og ubetydeligt udseende blomster, der tørrede ind og blev til frøkar.
Derefter ville hele planten visne helt tilbage til det bare løg.

Jeg har stadig planten og har ovenikøbet formået at spire en række af de mange frø, der kom det første år. Men navnet på planten fik jeg aldrig, kun forundringen over at se noget vokse med sådan en kraft for derefter at visne igen og gå i dvale. Sådan ville jeg ønske, at jeg også kunne gøre... Lægge mig i dvale og først vågne, når vinteren herhjemme var overstået og alle problemerne løst.

Tabt nummerplade og spærret dankort

Var to af søndagens oplevelser.

Heldigvis var det på vej hjem og ingen skade sket, der er styr på begge igen i dag. Ja, altså nummerpladen er ikke hjemkommet, men det er tilladelsen til kun at køre med een, og nummerpladen sidder, som den skal -bagpå- takket være vores Lagermand på arbejdet.

Om 14 dage skal jeg til det igen, hvis ikke en venlig sjæl returnere den tabte. Så skal jeg nemlig ha' bestilt en ny... Så...

Dankortet sidder også på rette plads i pungen igen efter at en maskine åd det søndag aften... Jeg havde glemt behovet for en større kontant beholdning - og glemt alt om den lille sikkerhedsforanstaltning, der siger, at man kun kan hæve 2 gange max beløb indenfor kort tid. 3. gang blev ikke lykkens gang, men kunne helt have været undgået, havde jeg bare husket maxbeløbet i vores egen sparekasses pengeautomat.

Besøget hos Moster+kæreste var en succes. Hyggeligt og lunt. Vi blev inde hele dagen, om jeg "overlevede" også de 2x2,25 timers køretur, selvom regnen piskede ned det meste af vejen - begge veje.

I aften er jeg alene med Drengene et par timers tid mens Manden Min er til møde. Vi har hygget os med Lego Knights Kingdom, Baby Mozart, aftensmad og børnetime og om lidt puttes de i bad, nattøj og får børstet tænder, hvorefter vi finder Jakob Strid frem og historien om Den skaldede mand.

Godnat - om en times tid!

Tværfagligt møde

Så kom den (endelig).
Indkaldelsen til mødet om Ældstes skolegang. Status og fremtid skal drøftes, og det er ikke få mennesker, der skal med til det møde... Både Inspektør og Viceinspektør, Klasselærer, Klassestøtte (hende Ældste er så glad for), Skolepsykologen og så os.
Desværre er der over 14 dage til mødet, og med den hastighed, det går "ned ad bakken", så er 14 dage en evighed...

Tak til Helleq og Mille for jeres indspark, råd og støtte. Vi tager til lægen og ser om vi kan fremskynde processen derigennem.

I dag står den på hygge for Drengene og jeg. Vi styrer bilen mod Storebælt, og hvad der ligger derefter. Nemlig Moster og hendes kæreste. Vi glæder os alle sammen. Manden Min må blive hjemme, han har et projekt på huset, som skal være færdigt inden regn, vind og frost atter sætter ind.

Ha' en dejlig søndag derude... Det vil vi!

Det skulle være så godt

... og så er det faktisk skidt.

Og ikke bare skidt, men rigtig skidt...

Ældste kom igår hjem med et brev fra Viceinspektøren. Han havde haft indtil flere konflikter med både lærere og børn og var derfor sendt over på hendes kontor for at køle af.

Her havde han fortalt, hvor forfærdeligt synd, det er for ham.

At Mor vækker ham mellem 4.30-5.00 inden hun skal på arbejde, at Mor aflevere Lillebror, og at han og Far kun lige når at spise morgenmad i 5 minutter, inden Far skal på arbejde kl. 6.00. At Han er alene hjemme indtil Mor ringer hjem og siger, at nu skal han gå i skole.

Men vores morgener er rolige og præget af god tid. Jeg står op først omkring kl. 6.00 og tusser rundt alene et øjeblik, før jeg vækker Manden Min. Yngste er som regel vågen eller vågner omkring samme tidspunkt og Ældste bliver vækket ca. 6.30 for at vi alle kan gøre os færdige, inden vi sammen spiser morgenmad i køkkenet. Efter morgenmad børster vi tænder, og Ældste går selv i skole ca. 7.50, hvorefter vi andre også tager afsted.

Han havde fortalt, at han hadede morgenerne, og at var så træt så træt af at blive vækket så tidligt. At han ikke fortalte hjemme, at han var træt og havde nogle triste og ensomme morgener og ej-heller fortalte om episoderne i skolen.

Vi voksne havde en lang snak i går aftes. Vi må gøre noget mere. Bruge mere tid med børnene. Få (endnu) mere struktur på hverdagen, selvom vi (voksne) nyder lidt at kunne gøre, som vi gør nu. I stedet for selv at gå i skole om morgenen og selv gå hjem igen om eftermiddagen, bliver Ældste nu bragt og hentet på helt bestemte tidspunkter (samme tidspunkt hver dag) startende med i dag. Ud over det bliver det aftensmad kl. 17.30, hvor alle skal deltage (undtagen tirsdag, hvor jeg er til HD - og fredag, hvor aftenen alligevel er anderledes end hverdagsaftenerne).

I dag var han også endt hos viceinspektøren, fordi han havde bidt en pige, der havde fanget ham i fangeleg i idrætstimen. Da jeg hentede ham, sad han og spillede playstation i SFO'en, og han fik på det nærmeste et føl på tværs, fordi han skulle hjem.

Manden Min talte med Klasselærerinden i går aftes. Hun vil gerne have ham undersøgt igen - for med nogle af de ekstremiteter, han finder på, så kunne der godt være noget fysisk/psykisk galt med ham også.

Vi tager i mod tilbuddet om undersøgelser og samtaler med skolepsykologen.

Denne gang med den dybe erkendelse, at vores dreng trænger til hjælp!
Mere hjælp end vi kan give ham - selv med et uanmindelig godt samarbejde med skole og SFO...
Vores dreng har brug for al den hjælp og støtte, han kan få!
Og hvis det betyder en anden skole, så er bliver det løsningen. Eller hvis det betyder, at de i klassen får en støtteperson til ham, så bliver det løsningen.

Han har brug for ro til at være 7 år. Ro til at være dreng og ro til at lære det, der er svært for ham. Ro til at dyrke sine interesser og til at fordybe sig i de emner, som han finder spændende.

Noget af det værste er, at de mange uheldige episoder, de oplever i skolen, ser vi slet ikke herhjemme...
Herhjemme er han en god dreng.
Til tider er han urolig/rubbet, og til tider lytter han ikke efter, til tider har han sin helt egen mening om tingene... Men er alle 7 årige drenge ikke sådan?

Vi har i hvert fald ikke haft mistanke om andet end en 7-årig dreng med krudt i numsen og lys i pæren...

AV!

Ja, ja... Jeg ved godt, at jeg har taget på... 3-4 kg - ikke meget (eller hvad?), og det kan ses.

Det konstateret Manden Min i aftes ved sengetid. Han vidste godt, at det var sket, men ikke hvor meget. Men den måde han talte om det på :(

Forstår han ikke, at det hjælper minus at være let hånende omkring det? Jeg ved godt, at det bliver svært at tabe inden jul - inden skiferie, men behøver han nærmest at drille? Jeg tror, han blev irriteret. Det gjorde jeg i hvert fald!