Jeg kan ikke rigtig få skrevet det, jeg vil... Ordene klumper sammen i hovedet og finder aldring rigtigt ned til fingrene - eller til munden, som så kunne forme dem til sprog og få dem talt ud...
Det handler om Ældste... igen... Han trives stadig ikke, og en lidt voldsom episode i SFO'en i fredags har gjort, at de i går mandsopdækkede ham - noget overdrevent efter vores mening, men måske er vores tid på skolen ved at rinde ud alligevel.
I morgen skal vi forældre til møde med ledelsen, lærere og skolepsykologen. Jeg tror, jeg har haft omtalt det før. I dag har jeg så talt med skolelederen på en anden skole. Igen, skulle man næsten sige, for vi tænkte den skole som en reel mulighed allerede dengang Yngste skulle starte i 0.klasse, men ville dengang ikke skille ham fra kammeraterne fra børnehaven.
Så hvis nogen så mig, så ligner jeg noget, der trænger til søvn. Hovedet er tungt af en "god" forkølelse, og spændingerne i nakken er ikke blevet mindre. Øjnene svier, og egentlig gider jeg ikke sidde her på arbejde og have travlt og samtidig have hovedet fyldt med alle mulige tanker om skole/hverdag/HD/familie/julefrokost på søndag osv. osv.
Egentlig ville jeg gerne gå derhjemme lige nu og passe på mig selv og min familie - uden så at skulle tænke på at bunkerne på arbejdet bare bliver større i mit fravær. Chefen er formodentligt syg endnu 14 dage, så det har lange udsigter med sådan et par selvomsorgsdage - i hvert fald, hvis de skal være effektfulde.
Godt nok har jeg/vi fået assistance her på kontoret af en, der kender os og branchen godt. Hun tager over på de fleste af chefens opgaver, og det er godt. Da hun har branchekendskab og normalt selv sidder med ansvaret i et lignende firma, kan hun tage nogle beslutninger og give noget rådgivning, som jeg ikke kan, og det er en god fornemmelse at kunne lægge opgaver på hendes bord ;) Jeg er dog stadig noget bagud, og det generer mig en del, da vi derfor mangler det økonomiske overblik og ikke helt får betalt de rigtige regninger og til tiden.
Øh... Jeg fik vist alligevel skrevet lidt ;-)
Jeg har ikke fået tømt mit hoved, men det føles som om der igen er plads til lidt andet igen.
Ja du trænger til et par dage fri fra arbejde, håber snart det kan lykkes.
Håber også mødet i morgen giver en afklaring på hvordan I samlet hjælper Ældste, der er ikke noget værre end når vore børn har problemer.Pøj Pøj
Posted by: Lene | tirsdag, 21 november 2006 at 12:42
Jeg håber at I får en afklaring på situationen snarest - det er jo ubærligt for jer, som det er nu.
Posted by: Ella | tirsdag, 21 november 2006 at 13:49
Mit tilbud om at du bare kan skrive, om ikke andet så for at få tømt hovedet, står stadig ved magt.
Kram
Posted by: Mille | onsdag, 22 november 2006 at 14:11
Puha, sødste. Jeg håber at I finder en god løsning for jer alle. Måske alene luftforandring vil gøre ældste godt?
Posted by: Rikke | onsdag, 22 november 2006 at 14:21
Ja, jeg trængte godt nok til fri!
Heldigvis har mødet i onsdags og weekenden gjort en del til, at jeg er klar igen.
@Mille: Det kan være, at jeg snart benytter mig af tilbudet ;-) Indtil videre har en god snak med Manden Min - og Mor gjort verdenen lidt anderledes.
@Rikke: Nej, det er ikke luftforandring alene, der gør forskellen... Især ikke fordi han hader forandringer. Så hellere ikke have det super end at skulle skifte skole...
Det er dog heldigvis noget vi voksne bestemmer, så mon dog ikke det ender med at være løsningen?
Mandagsmantraet må være "Det er ikke mit firma" til når den dårlige samvittighed over at prioritere familien øverst slår igennem på jobbet ;-)
Posted by: MrsBaloui | mandag, 27 november 2006 at 10:46