« oktober 2006 | Main | december 2006 »
Midt i al virakken (hvis man kan kalde det det) har vi en stor honningkrukke at se frem til.
Vores juleskiferie!
Se bare her, hvor skønt der allerede er i det norske!
...Og det med honningkrukker/depoter er noget, jeg har adopteret fra Tøger Seidenfaden. Jeg hørte ham i et program på P1, hvor han talte om, at det er vigtigt for os at have noget at se frem til hele tiden - stort som småt.
Så vi er begyndt at sætte honningkrukker op :-)
Posted at 13:30 in Ferie, Ski, Tanker | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
over Mønthuset Danmark?
For det er ganske enkelt det mest irriterende og useriøse fuskerfirma, der findes!
Engang sendte de en reklame om en jubilæumsmønt, der kunne være skæg at have... Måske var det bryllupsmønten. Jeg kan ikke huske det, men lige siden er det væltet ind med reklamer fra dem på alle mulige (og umulige) mønter.
Jeg fik nok, da jeg fik en reklame fra et andet useriøst firma (ka' ikke huske, hvilket), der henviste til, at de havde fået mine adresseoplysninger fra førnævnte.
Pænt og roligt, men vredt fik jeg ringet til Mønthuset og bedt dem om at slette mig helt fra deres database. Desværre troede jeg så, at den hellige grav var velforvaret. Men det viste sig,at jeg tog fejl!
Jeg har siden min telefonopringning modtaget både et brev (med en mønt) og en pakke (ikke åbnet), som jeg på ingen måde har bestilt. Og ringe til dem, kan man ikke... Jeg har prøvet rigtig mange gange, men enten er telefonen optaget eller i uorden.
Jeg har senere erfaret, at bl.a. Mönt- og Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift advarer mod dem.
ØV! Jeg hader al det fusk og svindel, der findes næsten overalt! Hvor ville det være meget mindre kompliceret uden.
Posted at 21:41 in Brok, Forbrug, Guldkorn | Permalink | Comments (27) | TrackBack (1)
ville vi efterhånden gerne kunne slå og derefter se fremad mod nye mål og mod en bedre hverdag for Ældste. Vi er ikke helt nået dertil endnu, men vi har gjort os mange tanker - nogle af dem i samråd med Skole/SFO/Skolepsykologen, som vi havde møde med i onsdags.
Mødet var godt og konstruktivt. Skolepsykologen er god at have "på vores side", for hun er også meget løsningsorienteret og skærer igennem når de sidder og ævler med deres mange eksempler på vores søns problemer.
Vi ville gerne kunne sige, at vi har fundet løsningen, men desværre er der nok lang vej igen. De første spæde skridt er dog taget i kraft af støttetimer til ham i SFO og en henvisning til Børnehuset i Odense. Men der kan være lange udsigter til en udredelse/diagnose... Selve opstartssamtalen skulle blive inden for ca . 8 uger (men selvfølgelig først gældende fra de modtager henvisningen), og det når ikke at blive inden nytår. Derefter vurdere Fagfolkene, hvor akut det er, og vi vil få tider derefter. Set pessimistisk på det kan der altså gå nærmest halve år, inden vi overhovedet kommer i gang... Godt, at vi selv har været forud og har en tid hos en børnepsykiater i februar.
Mormor henter Ældste i dag efter skole. Ingen SFO til ham i dag. Ligeledes var der heller ingen SFO både torsdag og fredag i sidste uge... Han trængte til en pause! Især efter at jeg måtte hente ham på udetur i onsdags, hvor han havde haft en konflikt med en af de voksne - en konflikt, der hurtigt var løst, og derved blev Ældste dybt ulykkelig over at blive hentet for tidligt!
Vores midlertidige løsning bliver, at Ældste holder fri fra SFO mandag og fredag.
Mandag fordi det - i følge ham selv - er en af de svære dage at være i fritter, og fredag fordi det er hyggeligt og praktisk for Manden Min at hente.
Løsningen fra SFO er 10 timer om ugen til ham 1-1, hvor en voksen "går fra" med ham, så han ikke behøver at skulle forholde sig til de andre 169 børn, og det kaos der normalt er. Vores udtalte ønske er, at han ikke bliver isoleret fra de andre børn, men at det netop er tanken, at de laver en lille gruppe på 2-3 børn, som så kan lave noget hyggeligt sammen.
Pointen er jo netop, at han skal styrkes i det sociale.
Hjælper de ham ikke med det, tager vi ham helt ud!
Der er ingen grund til at betale for et tilbud, som ikke er noget for ham. Manden Min, Ældste og jeg har en aftale om, at vi giver det en chance indtil jul. Er det ikke blevet bedre inden da, får Ældste lov til at slippe for SFO, og vi voksne må så støtte endnu mere op om det med kammerater med hjem. Endnu mere - fordi vi i dag allerede gør rigtig meget, for at Ældste får leget med andre børn.
Med én fod ude og én fod inde
går en Asperger halvt i blinde.Hvorfor mig? ja, det tænker jeg;
og dog er det jo bedst at være mig.Er du forskellig fra de andre her,
så tror du nemt, du er mindre værd.Den eksistens kan være hård,
hvad andre ikke helt forstår.Jeg ligner jo de andre, men dog
kan småting gøre mig vild og grov
(Vanessa Royal, citat fra Én fod ude - én fod inde)
Billedet passer godt på min Ældste - vores Ældste. Men det behøver ikke at være Aspergers Syndrom, bare fordi der er nogle fællestræk.
Jeg er ligeglad, hvad det er, bare han snart får hjælp, så han kan få det bedre indeni!
Posted at 10:19 in Skole, Særlige forudsætninger, Ældste | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Jeg kan ikke rigtig få skrevet det, jeg vil... Ordene klumper sammen i hovedet og finder aldring rigtigt ned til fingrene - eller til munden, som så kunne forme dem til sprog og få dem talt ud...
Det handler om Ældste... igen... Han trives stadig ikke, og en lidt voldsom episode i SFO'en i fredags har gjort, at de i går mandsopdækkede ham - noget overdrevent efter vores mening, men måske er vores tid på skolen ved at rinde ud alligevel.
I morgen skal vi forældre til møde med ledelsen, lærere og skolepsykologen. Jeg tror, jeg har haft omtalt det før. I dag har jeg så talt med skolelederen på en anden skole. Igen, skulle man næsten sige, for vi tænkte den skole som en reel mulighed allerede dengang Yngste skulle starte i 0.klasse, men ville dengang ikke skille ham fra kammeraterne fra børnehaven.
Så hvis nogen så mig, så ligner jeg noget, der trænger til søvn. Hovedet er tungt af en "god" forkølelse, og spændingerne i nakken er ikke blevet mindre. Øjnene svier, og egentlig gider jeg ikke sidde her på arbejde og have travlt og samtidig have hovedet fyldt med alle mulige tanker om skole/hverdag/HD/familie/julefrokost på søndag osv. osv.
Egentlig ville jeg gerne gå derhjemme lige nu og passe på mig selv og min familie - uden så at skulle tænke på at bunkerne på arbejdet bare bliver større i mit fravær. Chefen er formodentligt syg endnu 14 dage, så det har lange udsigter med sådan et par selvomsorgsdage - i hvert fald, hvis de skal være effektfulde.
Godt nok har jeg/vi fået assistance her på kontoret af en, der kender os og branchen godt. Hun tager over på de fleste af chefens opgaver, og det er godt. Da hun har branchekendskab og normalt selv sidder med ansvaret i et lignende firma, kan hun tage nogle beslutninger og give noget rådgivning, som jeg ikke kan, og det er en god fornemmelse at kunne lægge opgaver på hendes bord ;) Jeg er dog stadig noget bagud, og det generer mig en del, da vi derfor mangler det økonomiske overblik og ikke helt får betalt de rigtige regninger og til tiden.
Øh... Jeg fik vist alligevel skrevet lidt ;-)
Jeg har ikke fået tømt mit hoved, men det føles som om der igen er plads til lidt andet igen.
Posted at 12:26 in Eget, Job, Skole, Særlige forudsætninger, Tanker, Ældste | Permalink | Comments (5) | TrackBack (0)
Men med en chef, der er syg på 3. (eller er det 4. uge) - og som har været indlagt den sidste uge pga. en temmelig hæslig og heftig lungebetændelse, så er der ikke megen tid til sjov og spas...
Hjemme har vi haft kosten fremme og hele huset har fået en overhaling - mere om det, for jeg er ved at brygge på noget... Så tiden... endnu en gang den kostbare og mangelfulde ressource. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være, hvis jeg havde haft fuld tid.
( Endnu engang en taknemmelig tanke herom )
Så selvom der er stille herinde, er der stadig liv herude.
Posted at 13:16 in Job, Tanker | Permalink | Comments (4) | TrackBack (0)
Og vi havde en skøn aften!
Bar'Sushi viste sig blot at være... En bar med sushi, ingen borde og derfor ikke et sted til os og før-koncert-hygge... Godt, at vi kender Odense lidt og derfor hurtigt fandt lysten til mexicansk på Mona Rosa.
ABBA- The Show var en forrygende oplevelse! Der blev sunget, klappet, danset og lyttet.
Dem på scenen var gode til at skabe en stemning og os på tilskuerrækkerne var gode til at tage i mod, være med og hygge os.
Nu er weekenden startet.
Dagen i dag har været lang -sådan føles det i hvert fald- og nu er der dømt familiehygge med stearinlys i en varm stue og med Disneysjov i TV'et.
Hav en dejlig weekend!
P.S. Fik jeg sagt, at vi sad på første række næsten midtfor???
Posted at 19:16 in Kærester, Mad, Musik | Permalink | Comments (7) | TrackBack (0)
I aften skal vi på kæresteaften.
Muligvis startende på sushi-restaurant, men helt sikkert med en efterfølgende fantastisk oplevelse i selskab med selveste ABBA - eller i hverfald deres eftermæle i form af en forrygende hyldestkoncert.
Jeg glæder mig!
Posted at 14:38 in Kærester, Mad, Musik | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
Hvis far har et stort ordforråd, klarer barnet sig godt sprogligt. Det er derimod ligegyldigt, hvor godt veltalende mor er, viser ny forskning.
(citat: Politiken.dk)
Det synes jeg da lyder ganske spændende, og det er blot endnu et argument for, hvorfor mænd skal holde barselsorlov, tage barns første sygedag eller bare generelt være der for og med sine børn.
Jeg kan ikke lade være med at være stolt af Min Mand i denne sammenhæng :) Han gør alt det, som mange andre mænd i smug drømmer om. Han arbejder 30 timer om ugen. Henter tit Drengene tidligt i SFO eller vuggestue hver for sig eller sammen. De leger både vildt og stille, og så taler han med dem som var de på samme plan som ham.
Vi har aldrig talt babysprog til vores børn.
Der er ingen øf-grise eller fut-toge i vores sprog.
En ko er en ko, og den siger Muh, men den hedder altså en ko og ikke en muh-ko!
Posted at 11:39 in Guldkorn, Tanker | Permalink | Comments (13) | TrackBack (0)
Har jeg vist fået papirudgaven af det papirløse kontor. Moderne skal det være, men print er til at forstå - det bliver ikke væk i mængden af spam-mails. Til gengæld kan det godt blive væk alligevel, hvis bare bunkerne er store nok, eller sedlerne små.
Chefen er syg, og jeg er ved at drukne i momsafrengninger, kontoudtog, fakturaer, små telefonbeskeder og servicerapporter.
Om 2 timer vil jeg gå hjem og lade bunker være bunker. Jeg vil gå hjem og pleje min syge søn og min dejlige familie. Jeg vil lade lektier være lektier og rod være rod og så bare være. Være sammen med min familie og forsøge at skabe ro i hovedet til endnu en travl dag i morgen.
Posted at 12:26 in Job, Sjov | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Recent Comments