ville vi efterhånden gerne kunne slå og derefter se fremad mod nye mål og mod en bedre hverdag for Ældste. Vi er ikke helt nået dertil endnu, men vi har gjort os mange tanker - nogle af dem i samråd med Skole/SFO/Skolepsykologen, som vi havde møde med i onsdags.
Mødet var godt og konstruktivt. Skolepsykologen er god at have "på vores side", for hun er også meget løsningsorienteret og skærer igennem når de sidder og ævler med deres mange eksempler på vores søns problemer.
Vi ville gerne kunne sige, at vi har fundet løsningen, men desværre er der nok lang vej igen. De første spæde skridt er dog taget i kraft af støttetimer til ham i SFO og en henvisning til Børnehuset i Odense. Men der kan være lange udsigter til en udredelse/diagnose... Selve opstartssamtalen skulle blive inden for ca . 8 uger (men selvfølgelig først gældende fra de modtager henvisningen), og det når ikke at blive inden nytår. Derefter vurdere Fagfolkene, hvor akut det er, og vi vil få tider derefter. Set pessimistisk på det kan der altså gå nærmest halve år, inden vi overhovedet kommer i gang... Godt, at vi selv har været forud og har en tid hos en børnepsykiater i februar.
Mormor henter Ældste i dag efter skole. Ingen SFO til ham i dag. Ligeledes var der heller ingen SFO både torsdag og fredag i sidste uge... Han trængte til en pause! Især efter at jeg måtte hente ham på udetur i onsdags, hvor han havde haft en konflikt med en af de voksne - en konflikt, der hurtigt var løst, og derved blev Ældste dybt ulykkelig over at blive hentet for tidligt!
Vores midlertidige løsning bliver, at Ældste holder fri fra SFO mandag og fredag.
Mandag fordi det - i følge ham selv - er en af de svære dage at være i fritter, og fredag fordi det er hyggeligt og praktisk for Manden Min at hente.
Løsningen fra SFO er 10 timer om ugen til ham 1-1, hvor en voksen "går fra" med ham, så han ikke behøver at skulle forholde sig til de andre 169 børn, og det kaos der normalt er. Vores udtalte ønske er, at han ikke bliver isoleret fra de andre børn, men at det netop er tanken, at de laver en lille gruppe på 2-3 børn, som så kan lave noget hyggeligt sammen.
Pointen er jo netop, at han skal styrkes i det sociale.
Hjælper de ham ikke med det, tager vi ham helt ud!
Der er ingen grund til at betale for et tilbud, som ikke er noget for ham. Manden Min, Ældste og jeg har en aftale om, at vi giver det en chance indtil jul. Er det ikke blevet bedre inden da, får Ældste lov til at slippe for SFO, og vi voksne må så støtte endnu mere op om det med kammerater med hjem. Endnu mere - fordi vi i dag allerede gør rigtig meget, for at Ældste får leget med andre børn.
Med én fod ude og én fod inde
går en Asperger halvt i blinde.Hvorfor mig? ja, det tænker jeg;
og dog er det jo bedst at være mig.Er du forskellig fra de andre her,
så tror du nemt, du er mindre værd.Den eksistens kan være hård,
hvad andre ikke helt forstår.Jeg ligner jo de andre, men dog
kan småting gøre mig vild og grov
(Vanessa Royal, citat fra Én fod ude - én fod inde)
Billedet passer godt på min Ældste - vores Ældste. Men det behøver ikke at være Aspergers Syndrom, bare fordi der er nogle fællestræk.
Jeg er ligeglad, hvad det er, bare han snart får hjælp, så han kan få det bedre indeni!
Comments