Endnu engang spredes som ringe i vandet et meme. Uffe kastede bolden, Klaus spillede videre til Styx, som mener, at jeg er af det svage køn ;-)...
5 ting feminismen har gjort for mig?
Hmmm...
Grundlæggende er jeg meget enig med Kryddernelliken. Udvikling er udvikling, hvordan jeg lige skal formulere det anderledes, ved jeg ikke...
Jeg er født i 1975, datter af en pædagog og en ingeniør. Jeg har (måske) derfor fået min dosis af Røde Mor, Ø-lejr og solidaritet. Et eller andet sted, er jeg ikke den rette til at spørge. Kvindekamp, klassekamp, lad-os-sætte-os-i-en-trekant-og-komme-hinanden-ved... Ja, jeg kan blive ved, men gør det ikke.
Ok... Here goes...
- Jeg lever et ligeværdigt liv med Manden Min. Selvom vi har arbejdsfordeling, er den vel-valgt ud fra evner/lyst og ikke ud fra køn.
- Manden Min prioriterer vores familie og tiden med os meget højt, og ingen ser underligt på ham, fordi han gør. Der er allerhøjest lidt misundelige kommentarer på den konto (og det på den gode måde).
- Jeg har selv valgt - og i en periode fravalgt - min jobliv og karrierevej. Herunder også de næsten 3 år som Freelance og Mor.
- At jeg kan træffe mine egne valg og beslutninger og ikke være afhængig af andres luner. Og at disse beslutninger bliver respekteret og accepteret som mine, gennemtænkte og fornuftige.
- At "beskytte" mig mod fremtidig undertrykkelse. Vi kvinder har det så godt i dag, at vi ikke ville tillade, at nogen fratager os vores "tilkæmpede" rettigheder. Rødstrømperne på barrikaderne har bevist, at siger Kvinder NEJ, så mener de det ;)
Bolden er hermed grebet og sendes igen i spil. Jeg håber, at Gitte, Frederikke, Rikke, Conny eller Pernille vil spille med. Jeg tror, at de også kunne komme med deres helt unikke version :-)
Recent Comments