må man være, når man som mor kan finde på at begrave sit nyfødte barn levende.
Det er normalt ikke den slags nyheder, jeg læser. Jeg bliver så forfærdelig trist helt ind i hjertet og sjælen. Tænker både på den stakkels mor og på det stakkels barn.
Så vil jeg heller læse hos RikkeS om at være Nærmest lykkelig eller om Frederikke, som er gjort af det der mor-materiale.
Men se den slags artikler findes sjældent hos de sædvanlige nyhedsformidlere!
Det giver mig de værste kuldegysninger! Men jeg tænker også på hvad det mon er for en skrækkelig situation moren er havnet i, siden hun finder på så en desperart handling. Hvis hun ikke vil have barnet, kan det jo bortadopteres. Jeg forstår ingenting!
Og så igen, en kvinde forholdsvist tæt på MrJ i Spanien, fik en psykose og en dag forsøgte hun faktisk at slå sit barn ihjel ved at kaste det ud over en bro og ned i floden. Det var kun fordi en ung mand så det og kastede sig efter barnet, at det ikke gik værre end det gjorde. Hun blev selvfølgeligt indlagt på psyk. Og barnet er uskadt og er hos sin far. Jeg tænker hvilket traume det må være for resten af livet at vide at ens mor har forsøgt at slå en ihjel - uanset hvad grunden har været.
Skrækkeligt. Stakkels barn. - Og stakkels mor.
Det med at være nærmest lykkelig er nok ikke noget der eksisterer i deres liv...
Posted by: Rikke | torsdag, 12 oktober 2006 at 08:01
Men det er nok fordi at "de historier" HELDIGVIS er alt for normale!
Har ikke hørt om pågældende historie, men bare dit korte resume gav mig gåsehud! UUUUUH!
Posted by: Gitte | torsdag, 12 oktober 2006 at 08:44
Har slet ikke lyst til at læse artiklen!
Posted by: M.S | torsdag, 12 oktober 2006 at 14:00
Puha...Det er ikke til at forstå at nogen kan gøre sådan noge. At man kan komme SÅ langt ud
Posted by: Kriss | lørdag, 14 oktober 2006 at 22:31