Det blev ikke

til madpakker i går aftes.

For jeg opdagede, at jeg havde glemt en gang vasketøj i maskinen, og det kunne nok ikke vente til næste morgen.

I øvrigt har jeg brugt natten med at trøste en sovende dreng. Svært, når man hverken må røre eller lægge dyne på. Ungen vågnede i øvrigt også og var ekstremt morgensur. Hvordan forklarer man en 2-årig, at det gider man sådan set ikke høre på?

Og de madpakker, jeg så lavede til os voksne i al hast i morges, bliver nok slet ikke spist, for Mandens Faster er sovet ind i nat efter lang tids nedgang. Hun var ikke syg - sådan rigtigt, bare gammel nok. Vi skal i kapellet senere i dag, så der bliver ikke tid til frokost.

Chefen kommer ikke før tidligst kl. 12.00, for hun måtte gå hjem i går med hold i nakken/skuldren og kunne ikke få tid hos en massør før i dag kl. 10.00, hvor hun egentlig skulle have haft et møde med to studerende. Det møde må jeg så ordne så godt jeg kan.

Og så går det i øvrigt rigtig skidt i skolen... Ja, både Ældstes og min, men af forskellige grunde.

De havde haft faglærerdag og elev-samtaler i Ældstes klasse i går. Noget han åbenbart har gået og grublet over det meste af weekenden uden at sige noget til os voksne. Godt nok var han langsom til at komme i tøjet, til at spise morgenmad og til at blive klar til at komme i skole i går morges. Og ja, det var mere end det plejer, men ikke noget vi undrede os over... Vores barn er ofte i en anden verden, og det har vi lidt lært at leve med, hvis man kan sige det sådan... Kl. 13:45 i går blev jeg ringet op af Inspektøren, at hvis jeg kunne hente Ældste nu, ville det nok være godt for Drengen... Han havde været i konflikter hele dagen. Startende med, at Han gik "helt kold" over, at en ellers god kammerat kaldte ham for et pigenavn i stedet for hans eget. Så var han gået i spåner over ikke at få sit kantinekort med fra kantinen (Afregningsmaskinen var i stykker, så de skrev små sedler til alle kortene for senere at afregne dem). Efterfølgende var der gået noget galt mellem ham og en pige. Hun havde nippet ham i ryggen, og så havde han bidt hende - hårdt.
Når det først går bare lidt galt for Ældste, så er det hele dagen, der går i smadder.

*SUK* Min stakkels dreng... Det har aldrig været så slemt som i går - og I har ikke engang fået hele historien.

Jeg bli'r så trist, når jeg ikke kan hjælpe ham til at få det bedre...

Min egen skole? Ja det går "bare" skidt, fordi jeg ikke får læst en s***! Jeg er der til lektionerne og har alle notaterne, men resten... Det er helt i hundene *ØV*

Sikke en jammerdal... Akke-ja...

Comments

[Rikke]

Er det dumt at foreslå luftforandring for Ældste? Nogen gange har man jo fået sådan et møj-prædikat på ryggen om at være en ballademager, og så er det nærmest selvforstærkende. Jeg selv kom først til at opføre mig ordentligt i skolen, da jeg skiftede skole og 'fik lov at starte forfra' med lærere og kammerater der ikke i forvejen havde en holdning til hvordan jeg var. Og så fik jeg iøvrigt nogen flere boglige udfordringer - det fik mig til at holde røven i stolen.

Ellers ved jeg sgi ikke hvordan man lærer sine børn at tacke deres vrede. Jeg er selv stadig enormt dårlig til det. Er du også? Måske det var første arbejdspunkt?

[MrsBaloui]

Rikke, vi overvejer i allerhøjeste grad luftforandring. Men han vil gerne blive på skolen og (forsøge at) bibeholde de kammerater, han har der. Klassens lærere er rigtig søde og vil ham gerne. Ligeledes oplever vi en rigtig god opbakning fra ledelsen.

Vi er stadig ved at lære ham at kende - at finde ind til hans gaver og hans byrder, som Manden Min så fint har udtrykt det. Vi er ved at være der - i hvert fald tættere på end nogensinde før.

Og *AV* Du ramte et ømt punkt... Det er svært at lære fra sig, hvad man ikke selv er god til...

[Rikke]

Hmmm, nu har du altså fået mig til at bestille en bog om at håndtere sin vrede. Jeg lader dig vide om den er god.

[MrsBaloui]

Rikke, jeg vil meget gerne høre mere om den bog! For "tæl-til-ti-metoden" er altså ikke den mest effektive i verden ;)