Hjemme hos os er forkus meget på trivsel. På vores børns trivsel, på familiens, på vores egen både som kærester, som venner og som enkeltindivider.
Som en konsekvens af dette har vi også indrettet os herefter. Vi har begge 30 timer om ugen på arbejde for at have tid til os selv og familien. Vi er endnu ikke begyndt på den ønskede ombygning/renovering af vores ejendom og lejlighed, for konsekvensen af dette ville være byggerod i hvis ikke årevis, så i hvertfald tæt på. Det passer ikke til vores familie som den ser ud lige nu. Derfor må vi også leve med, at vi ikke synes at vores hjem er et af de smukkeste i byen. Til gengæld må vores børn være og lege overalt i lejligheden. De må spille bold (med en blød en) i gangen, og de har en lille rutsjebane i stuen.
Og med det sagt, er jeg nødt til også at vende tilbage til Ældstes skolegang og trivsel. Han er en kvik dreng... Ingen tvivl om det... Men på nogen punkter er han bare ikke... Og det er her, jeg igen kan snakke om konsevens. Eller fornemmelse for - eller i højere grad mangel på samme. For Drengen har i rigtig mange situationer ingen fornemmelse for, at det kommer en sådan. At konsekvensen af ballade i de fleste tilfælde er skæld-ud, fratagelse af privilegier eller på anden måde indskrænkelse af frihed. Ikke sådan at vi er meget efter ham, men blot at hvis ikke man kender de sociale spilleregler, får man ofte ikke lov at lege med. Der ligger en del af kernen i Hans trivsel. Han vil så gerne være med, men det lykkedes ikke så tit... Vi hjælper ham meget. Det lover jeg!
Comments