Lidt tom for ord og tid har jeg alligevel gerne ville gøre lidt for min blog og har leget med forskellige Features gennem Typepad. Men det der *BLING* har jeg altså ikke kunne finde....
F.eks. kunne jeg godt tænke mig, at min linkpool kunne vise 10 forskellige hver gang i stedet for den lange liste, som vises nu. Eller måske lidt mere grafik og liv, men ærligt talt, så er det ikke layout & design, der har den helt store interesse lige nu. Så skulle jeg have valgt at bruge Blogger ligesom PUK, for så kunne jeg måske have lokket hende til at lave et sjovt tema til mig - som f.eks. det hun har kreeret til Gitte.
Ellers går det godt :-)
Lørdagens kæresteaften var en udpræget succes!
Vi havde ikke på forhånd valgt en restaurant, men hermed mine varmeste anbefalinger til Restaurant Baroli for den dejlige mad, stemning og betjening!
Aftenens andet indslag var heller ikke skuffende. Geolo-G (Janus Staffe), Bukki Blæs (Lasse Bavngaard), Jonatan Spang, Rune Klan og Carsten Bang leverede en solid omgang underholdning, der var både sjov, provokerende, nært, musikalsk og rigtig meget andet. Vi gik derfra med godt humør og glædede os over, at vi en gang imellem får gjort noget rigtig dejligt, godt og hyggeligt for os, bare os to.
Jeg har nu lidt svært ved at se det funktionelle i de der widgets. Ellers er jeg enig i dig mht linkpoolen. Måske det kommer?
Posted by: Rikke | fredag, 08 september 2006 at 13:53
Åh gad så godt vide, hvad I snakker om? Er bare overhovedet ikke inde i det. 100% afhængig af bloggers evner. En eller anden dag, når jeg har fået installeret internet derhjemme, sætter jeg mig ned og begynder. Måske i løbet af min barsel?!
Lyder ellers bare rigtig hyggeligt med sådan en aften. Vi er rigtig dårlige til at tage fri og få passet Jonas. Måske man skulle øve sig i det også :0)
Rigtig god weekend. Jeg har ferie!
Posted by: irene | fredag, 08 september 2006 at 22:40
@Rikke: Jeg kan se, at du bruger del.icio.us... Er det godt?
@Irene: Bling er lidt fest og farver eller forskellige smarte funktioner, man kan tilsætte sin blog. Funktionerne er afhængig af, hvilket system man blogger i. Kender også nogen, der selv programmere sine features, men det er ikke lige min kop te.
- Det er en rigtig dejlig ting at øve sig i ;) At holde fri fra sin rolle som mor/far og bare for en stund være kærester igen :)
Posted by: MrsBaloui | mandag, 11 september 2006 at 14:21
MrsB, nu var det faktisk dig, som fik mig igang med det. Jeg synes at del.icio.us har den fordel at ens blogroll bliver halvt så stor, men lige så lang (sikke en feature i Typepad at der skal være store mellemrum). Desuden kan du vedligeholde dine links uden at logge på typepad - du får bare nogen ekstra knapper i explorer/monzilla eller hvad du nu bruger og dem trykker du på når du vil lave et nyt link. Det er faktisk meget smart. Det tog mig ikke mere end 10 minutter at finde ud af hvordan det fungerede. Det næste jeg vil igang med er om jeg kan få lidt videoklip ind på siden.
Hvis man ikke ved hvad man skal skrive om kan man altid rode med teknikken ;-)
Posted by: Rikke | tirsdag, 12 september 2006 at 07:55