Jeg sidder med følelsen af, at ugen er forsvundet... Helt uden jeg har opdaget det, er vi nu nået til fredag, og weekenden banker på om ca 5 timer.
Jeg ved godt, at vi har haft mange ting på programmet, og ugen er da heller ikke slut endnu. I morgen skal Manden Min og jeg have et par timer eller fire for os selv (men dog ikke alene), først skal vi finde en hyggelig/romantisk restaurant i Vejle og derefter underholdes af Rune Klan, Carsten Bang, Jonatan Spang, Bukki Blæs og Geolo G. i deres opsætning og frie fortolkning af en blanding af Henrik Ibsens klassiker fra 1867 og antihelten Peer Gynt.
Det skulle være helt genialt og sjovt, så vi glæder os meget.
Men udover alt det sjove weekenden byder på, så kan jeg ikke lade være med at tænke på de ting, som jeg ikke har nået - og dem, jeg var lige ved at glemme. F.eks. vores moms... Jeg havde ellers været på forkant og var næsten klar til afregning, men der var lige et par småting og smårettelser, der skulle laves, inden den endelige indberetning og betaling... Og det endte jeg med at sidde med halvsent i går aftes. Og så er der lige 50 sider, der skal læses til i morgen formiddag... På engelsk/amerikansk... Heldigvis er jeg da startet og har læst gennemgang/resumé og er med på, hvilke opgaver, der bliver stillet, meeen baggrundsstoffet mangler. Hold da op! Hvor er det svært at komme i gang med at læse igen...
Det er svært at vænne sig til at gå på arbejde samtidig med, at der er mange ting, man gerne vil privat og for sig selv... Tænk! Jeg har haft mit nye arbejde i et halvt år, og jeg kan stadig af og til have svært ved at forstå det. For jeg er da enormt heldig! Et godt og indholdsrigt job på kun 30 timer, hvor jeg i høj grad kan planlægge min dag som jeg vil - bare jeg når mine opgaver (og bliver jeg ikke helt færdig til fyraften, så kan jeg bare fortsætte dagen efter)... Og jeg kunne blive ved... Også privat ;)
Alligevel er der en lille rastløsthed, en lille fornemmelse af ikke helt at nå, det jeg gerne vil. Næsten, men ikke helt...
Hvor blev ugen af? Jeg har så meget jeg gerne vil nå...
Velkommen til som udearbejdende mor! Jeg har på de små 1½ måned jeg har været i arbejde igen måtte indse at døgnet bare ikke har nok timer til at hvad jeg gerne ville eller burde nå. Og så har jeg ikke engang ambitioner om at dyrke lidt sport eller have andre 'private' fornøjelser.
Måske engang når vi bliver pensionerede? Næh, når jeg tænker over det, så klager min pensionerede mor også over at hun har for lidt tid. Det er nok bare sådan at være kvinde/menneske med mange jern i ilden. Der må prioriteres!
Posted by: Rikke | fredag, 01 september 2006 at 21:15
Rikke har ret, det handler om at prioritere, vi kan jo ikke nå altig, vel?
Men for pokker hvor er den svær, og hvor jeg godt kender det, man vil jo gerne nå det hele..
Posted by: Acq | søndag, 03 september 2006 at 11:42
Og nu er vi allerede midt i den næste :-D
Posted by: styx | onsdag, 06 september 2006 at 07:18
Ja... Sikke tiden flyver, når man har det sjovt ;)
Posted by: MrsBaloui | onsdag, 06 september 2006 at 19:41