Jeg bliver tit trist, når jeg er træt. Overskuddet og det positive sind siver ud af mig som luften af en ballon, i takt med at trætheden indfinder sig. Nat efter nat med halvdårlig søvn er ved at sætte sine spor sammen med ugens travlhed på arbejde.
Cheferne (mand og kone) er på arbejdsrejse, og jeg er derved den eneste på kontoret. Ikke noget, der plejer at være et problem, hvis ikke lide det var for den APV, der skal afleveres til Arbejdstilsynet mandag morgen. Alle kunderne er ved at starte op igen efter sommerferien, og det betyder, at mange har brug for et besøg af en servicetekniker og ringer ind - Eller de opdager, at de ikke har mere af et eller andet.
Normalt er der altid en tekniker på bagvagt og i huset, men med en på ferie og en på rejse, er der kun to tilbage, og det er ikke nok til at have en "hjemme". Derfor har jeg også været nødt til at blive på arbejdet lidt længere hver dag.
Manden Min er startet nyt arbejde, hvilket medfører at han også er træt, når han kommer hjem. Det kræver sit at navigere i et nyt miljø, hvor man ikke kender spilleregler, arbejdsgange, omgangstone og alt det andet.
Vi vrisser lidt af hinanden. Ikke meget, men sådan lidt, hele tiden.
Det gør mig trist, at vi ikke når noget efter arbejde. At vi er så trætte at selv et simpelt skoletaskeindkøb bliver til en ekspedition. Jeg bliver lidt ked af det (og får dårlig samvittighed), når jeg ikke kan hente Ældste til aftalt tid, fordi jeg bliver forsinket fra arbejde. Trist af, at Manden Min fortrækker til eget selskab, når jeg har brug for bare at være (sammen).
Jeg er for træt til at tale, til at være opmærksom, til at give udtryk for mine følelser og for mine behov. Og allligevel "evner" jeg ikke at komme tidligt i seng. Der er altid lige noget, jeg kan ordne inden sengetid.
Når man (jeg) er træt, ryger alle de gode vaner med faste spisetider, fornuftig mad, rutiner og alt det andet, der hjælper os til at have koncentreret tid til det sjove.
Det er jo netop, når man er træt, at man har behov for struktur. Hvorfor ender det så altid lige modsat?
...Og så lige i dag, hvor jeg har allermest brug for det, vil Yngste bare ikke sove!
Suk! - ikke så mange gode råd desværre... Se at finde din seng. Kender det dér ALT for godt!! - som regel af andre grunde, men stemningen, en følelse af lidt håbløshed, årh jo, jeg kender det. Trætheden der bare gør alt gråt, uoverskueligt.
Håber, at du snart finder energien og glæden igen.
Hvor længe er du alene på kontoret?
Knus.
Posted by: Ane Mette | onsdag, 09 august 2006 at 22:30
Heldigvis kom var næsten alle tilbage på job igen torsdag, og jeg har fået lidt mere søvn ;)
Posted by: MrsBaloui | lørdag, 12 august 2006 at 20:53