Styx spørger i sin kommentar til sidste indlæg, om studiestart har taget pusten fra mig...
Og det kan man godt sige... Det -og mange andre ting- bruger min energi, og den (lige nu) sparsomme fritid bruges -næsten- i ske med Manden Min, for Gud, hvor jeg savner ham!
Vi har været vant til at arbejde sammen i mange år, og mens jeg gik hjemme, kom han af og til tidligere hjem, så vi var alene hjemme, inden børnene skulle hentes. Vi kan/kunne snakke i timer og atter timer, fik vi bare lov... Men måske har vi alligevel fået lagt et lidt for stramt ugeprogram, for vi føler begge, at vi mangler hinanden i hverdagen.
Til gengæld får han endnu mere glæde af vores to dejlige børn!
Yngste eeeelsker sin Far. "Ælsder FAR", siger han tit :-) I går havde de bare siddet og set børnetime, og Yngste havde puttet sit lille hoved ind til Far og sukket saligt. Ældste nyder også godt af alenetiden. Han og jeg går på golfbanen om mandagen til træning, og torsdag følger jeg ham til svømning. Ældste og Far har også dejlig tid sammen. De spiller computerspil, brædtspil, snakker og leger med LEGO. De har en fælles forståelse og et sammehold, der af og til er helt uden ord.
I går var jeg til HD for anden gang i dette semester. Kørte hjemmefra allerede kl. 16.50 og følte det, som om jeg lod dem i stikken... Jeg følte det, som om vi lige var kommet hjem, og så skulle jeg allerede køre igen. Havde nærmest ikke nået andet end at lave en kande kaffe og give familien et knus. Sådan var det selvfølgelig ikke helt, men det var svært at skulle køre uden at have lavet mad til dem og have sørget for, at de havde det godt. Manden Min kan sagtens klare sagerne selv, men hvis jeg har sørget for dem, så er det jo mig, der har kontrol - måske er det det, det drejer sig om... I alle fald har jeg altid haft svært ved at komme af sted, når jeg skulle af sted alene - og det uanset om det var til fornøjelse, undervisning eller bare længerevarende indkøb.
Hvorom alting er, så tikkede en af de her fantastiske SMS'er ind kl. 20.30, at børnene sov, og alt åndede fred.
Hvor kan man da bekymre sig unødigt om mange ting, men mon jeg nogen sinde lærer, at Manden Min er lige så god -hvis ikke bedre- til at være alene hjemme og putte børnene???
Og godt at du og din mand er enige om at savne, og derfor nyder det mere begrænsede samvær. Når i nu er 2, så er det jo godt at i kan deles om opgaverne, så du f.eks. kan få den HD, ikk ?
Hang in there. :-)
Posted by: styx | torsdag, 31 august 2006 at 09:20
Det er vist mest et spørgsmål om at give slip... At vide, at vi er 2 om alting... At vide, at Han er der for mig, for os. At Han er min støtte - at det faktisk var Hans idé med det her HD - og at han ved (bedre end jeg), hvad han går ind til ;)
...Og ja! Han ER guld værd - DET ved jeg :)
Posted by: MrsBaloui | torsdag, 31 august 2006 at 21:20