Når forelskelsen bliver til hverdag og resultatet bliver to dejlige børn, et hus, en bil og en værdifuld hverdag sammen, så er det nogen gange, at gnisten forsvinder eller bliver til hurtige kram og kindkys i stedet for det, der var engang. Det, der var frækt og s(e)xet. Når formen efter to graviditeter, fødsler og (forsøg på) amning sætter sine grimme spor, og tiden til motion bliver lig nul i en hverdag, hvor andre ting prioriteres. Når man som jeg døjer med Candida albicans, som kan vare i op til 14 dage pr. "udbrud", så forsvinder lysten til samværdet - forsvinder også med manglen på nattesøvn og i takt med, at antallet af andre tanker og bekymringer stiger.
Dagene går, og pludselig er endnu en cyklus gået, og vi har heller ikke denne gang været sammen, dyrket s(e)x eller bare kælet og krammet en masse.
Jeg er frustreret, Han er frustreret, og vi kan nemt blive enige om, at det bliver til for lidt... Alt for lidt...
Nu er udfordringen (vist mest min) at genvinde lysten. At genvinde den selvsikkerhed, jeg før havde. At genvinde samlivet og lysten til mere en blot et kram og et flygtigt kærtegn.
For lysten har jeg! Den er bare gemt væk i hverdagen... Man føler sig ikke specielt s(e)xet, når man konstant mangler søvn eller véd, at der er mange hverdagsgøremål, der bliver forsømt i opprioriteringen af andre.
Og det løser lidt - for et øjeblik - at tage væk kun os to voksne (og det gør vi). Men blot et par dage efter, er det hverdag igen....
Kære MrsB. Sidder her og nikker genkendende til masser af det du skriver.
S(e)x er noget af det allervigtigste i et parforhold. Om det så bare er trivi rugbrødss(e)x, så er det bare vigtigt!! Og så giver det faktisk mere energi, selvom man bare er træt og meget hellere vil sove!
Jeg tænker lidt her.. Er din mand blevet behandlet for candida? Det smitter jo som ind i helvede, så måske render han også rundt med noget ubehandlet noget. Og han behøver ikke have symptomer.
Selvværdet handler meget om selvrespekt. Respekt for din krop og den udvikling, på trods af graviditeter, fødsler, amning, overvægt, undervægt og sidst men ikke mindst alderen. Og accept;-)
Motionen, nåja, den mangler de fleste af os. Jeg har skiftet bussen ud med benene. Så jeg går! Det bliver til mange km hver dag. Det kan ses og mærkes. (- selvom jeg gruer sgu noget for efteråret og vinteren*G*)
Køre Mrs B, tillykke med dagen forleden.
Posted by: Mille | mandag, 21 august 2006 at 11:55
Nå men jeg kan da også nikke genkendende til dit indlæg.
Jeg så et program for noget tid siden som netop havde fokus på manglende sexlyst og der var bl.a. fokus på, at jo mindre sex man har desto mindre har man lyst til.
Vi har også talt om det her hjemme og for mit vedkommende gælder det, at jeg tænker alt for meget over det og slår det større op end det behøver at være.
Selvfølgelig handler det også om de små tilkendegivelser og jeg tror virkelig, at det vigtigt at man husker sig selv på at tage tiden til det.
Der er et stykke vej endnu, men vi arbejder virkelig på det og jeg er blevet bedre til at trække på skulderen og bare kaste mig ud i det - for når alt kommer til alt så er det jo både dejligt, festligt og noget man kan blive afhængig af.
:)
Posted by: Frederikke | mandag, 21 august 2006 at 16:33
Det lyder godt nok bekendt. Desværre. Hos os er det tiden. Og prioritering, selvfølgeligt. Det er som om s.e.x først kommer på tale når vi er færdige med alle dagens gøremål, og har set vores tv-avis, og har ryddet op og gjort klar til natten, og klokken er blevet mange. Og på det tidspunkt af dagen er min potientielle lyst altså at finde på et meget lille sted. Det eneste jeg kan forestille mig er at sove... zzzzzzz.
Nogen dage får vi taget os sammen og lagt op til hygge tidligere på aftenen. Men der er fandme godt nok lagt imellem de dage. Øv!
Posted by: Rikke | tirsdag, 22 august 2006 at 08:13
Tak for jeres tilkendegivelser. Det er godt at vide, at vi ikke er alene om problemet.
@Mille: Nej, Manden er ikke behandlet for Candida, men vi er heller ikke sammen, når jeg har det. Heldigvis kender jeg efterhånden symptomerne på miles afstand...
...Og måske trykker alderen alligevel, uden at jeg ved af det? Har i hvert fald aldrig haft så mange spekulationer som nu...
Posted by: MrsBaloui | tirsdag, 22 august 2006 at 13:54
Du kan jo også godt rende rundt med svampebassen uden at have symptomer og dermed smitte manden.
Og gøre alt? Jamen, hvad gør du nu, for at slippe af med den?
Knuz
Posted by: Mille | tirsdag, 22 august 2006 at 14:28
Enig med Mille I skal begge behandles, manden har det ofte uden symptomer, når du så er blevet behandlet og i er sammen så får du det jo bare lige i hovedet igen.
Sexlysten er også noget vi leder efter her i huset, den drukner desværre alt for ofte i det praktiske.
Posted by: Carina | torsdag, 02 november 2006 at 10:18