Vi skal i Bonbonland i ferien - allerede i næste uge er det ferie igen, og turen går til Sjælland, først til ovennævnte forlystelsespark og dernæst på besøg hos min søster.
Vi regner med at køre tidligt, så tidligt at vi er på pletten til åbningstid kl. 9.30. Vi vil gerne "nå" så meget som muligt uden al for megen kø og ventetid... I Legoland har vi vores faste rute, hvor vi starter ovre bagved ved Dragen, og på den måde egentlig går den modsatte vej af alle andre... Så slipper vi for at stå en masse i kø, og vi hygger os med det.
Det er jo fordelen ved at kende Legoland! Men hvad nu? Vi kender intet til Bonbonland, men vil alligevel gerne gøre det på den rigtige måde.
Så nu spørger jeg om hjælp og råd (igen)...
Er der nogen derude i det danske sommerland, der har erfaring med Bonbonland?
Gode eller dårlige, alle erfaringer tæller og bydes velkommen.
Kender I ruten, der bare duer?
Eller ved I, hvordan man ihvertfald ikke skal gøre?
Hvad med mad? Kan man spise fornuftigt - og til fornuftig pris, eller skal man tage sin egen mad med? (Vi har klapvogn med, så det kan jo lade sig gøre)...
Jeg har aldrig været i Bonbonland, men jeg håber I får en rigtig fin tur. Der er helt sikkert skægt :-)
Posted by: Rikke | tirsdag, 04 juli 2006 at 09:20
Hej
Vi har haft en årlig familiedag i bonbonland gennem en årerække. Den er nedlagt nu, fordi vi følte der var FOR mange mennesker i parken.
Jeg hader at sige det, men der er en MILLIARD mennesker dernede og dermed MEGET lange køer.
Hvis I vil have et sted, hvor der er rimeligt frem til at spise f.eks. en madpakken, så er der en lille plads lige bag ved t-shirtsalget, lige når man kommer ind. (Lige ved siden af en lille cykelbane og udlejning af trækvogne)
Det kan godt betale sig at komme endnu tidligere - da der er kø helt ned til parkeringspladserne når klokken er 9:45 (vi har ALDRIG kunne finde ud af at komme helt til tiden :-) )
Jeg ville starte BAGERST i parken. Altså komme ind - og så gå helt ned til Rejen og de der vilde både (waterrafting) - og så tage den derfra - for de fleste "falder i" undervej - og tager derfor tingene i den logiske retning.
Det, jeg synes er sjovest er klart waterrafting. Den er både hyggelig og sjov - og også værd at vente på.
Desuden findes der en indianersti (den kan man faktisk komme på ved at dreje til venstre umiddelbart efter man kommer ind - og så kan man gå af til den anden ende af parken) Jeg ELSKER når mine unger udfordrer sig selv lidt fysisk - og der opstår altid spontane lege, når man står overfor reb, mærkelige gangbroer og rutsjebaner.
Området helt nederst til højre på kortet (en sø med pirathalløj) har, i de år vi er kommet der, ikke været vanvittig besøgt - så hvis man vil lidt væk fra køer og vrælende unger - så er det nok der, man skal søge hen.
Cirkuset har for os været en god "breaker" Vi var afsted i tre generationer.. De yngste havde MEGET travlt - og de ældste havde svært ved at følge med. Cirkuset kunne vi så alle mødes om. Min mand er blevet barberet af en elefant derinde en gang for mange år siden. Forestillingen har været god, de år vi har set den - og så varer den ikke alt for længe. (Jeg mener det er 30-40 minutter) Det er et velfortjent pusterum
Rigtig god fornøjelse
Mange hilsner
Pernille
Posted by: Pernille | onsdag, 05 juli 2006 at 10:13
Ja vi glæder os også! Selvom der sikkert er mange mennesker...
@Pernille. 1.000 Tak for dine tips! Det er værdsat, og du har helt ret i strategien med at starte bagfra; det virker også i Legoland.
Det bliver mandag. Det har vi bestemt :-)
Posted by: MrsBaloui | onsdag, 05 juli 2006 at 13:50